De Æoliske øer – adstadig livsrytme og fantastisk natur

De Æoliske øer
De Æoliske øer indbyder til aktiv ferie.

De Æoliske øer, som også er kendt som De Lipariske øer, er en øgruppe med vulkanske perler og tilbagelænet barfodslivsstil. Øgruppen som ligger ud for Siciliens nordlige kyst, er et oplagt mål for en dagsudflugt. Du kan dog også vælge at bo nogle nætter på en af øerne.

Isole Eolie

Øgruppen De Æoliske Øer (Isole Eolie), opkaldt efter Æolus, vindenes gud, ligger som små prikker på middelhavskortet. Denne perlekæde på syv småøer er velsignet med grotter, bugter, afsides vige og stadig aktive vulkaner. Vulkanerne på Stromboli og Vulcano (hvor Æolus ifølge sagnet skal have levet), der kun er små søskende til Etna på det nærliggende Siciliens østkyst, har skabt et melankolsk, naturskønt landskab og strande med sort sand. Lipari, den kønne hovedø og den største i øgruppen, har en livlig gammel bydel, der domineres af et 1600-tals castello, der huser et interessant arkæologisk museum. En dejlig vej går hele vejen rundt om den uberørte ø Salina og dens to udslukte vulkaner; dens rustikke landskab dannede baggrund i den populære italienske film Il Pastino.

Æoliske - Salina
Salina, den næststørste af øerne i øgruppen.
Panarea
Idyl på Panarea, den mindste af øerne.

Barfodslivsstilen

Men denne øgruppes perle er Panarea, hvor man på strålende vis har bevaret den typisk italienske blanding af det enkle og det mondæne. Stedet blev skabt i 1960’erne som et bohemeagtigt alternativ til det overdrevent fashionabel feriested Capri, og det er sommerens rejsemål for norditalienske mode- og designertyper, der kommer her på grund af barfodslivsstilen og den adstadige livsrytme. Det eneste tidspunkt, hvor man føler sig det mindste mondæn, er, når man spiser middag på Hotel Raya, hvis svale åbne terrasser og fremragende restaurant byder på en flot udsigt over de vulkanske klipper ud for kysten og til Iddu, Strombolis altid rumlende vulkan.

Udsigt over Æoliske Øer
Du kan tage på ø-hop i den smukke øgruppe.

Sådan kommer du til De Æoliske Øer

Vulcano er øen tættest på Sicilien, og ligger ca. 30 kilometer ud for nordkysten. Der går flyvebåde (aliscafi) og både til de forskellige æoliske øer med afgang fra Napoli (turen med flyvebåd varer 5 timer og er du ikke søstærk, så check vejrudsigten).

Fra Siciliens nordkyst går der både fra Palermo, Milazzo og Messina. Øgruppen er således et oplagt udflugtsmål under en ferie på Sicilien. Når først du er kommet over, er øgruppen indbyrdes forbudnet ved bådfarter. Bemærk at der er betydeligt færre afgange uden for højsæsonen som er fra april til september.

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere