De bedste cykelruter i Berlin
Skrevet av Louise
2024-03-15
De bedste cykelruter i Berlin
Tyskland er med mere end 70.000 kilometers cykelruter et oplagt mål for en cykelferie. Det er dog ikke kun langturscyklister, som hopper på den to-hjulede på ferien i det tyske. Det er også blevet populært at udforske Tysklands storbyer på cykel, hvor der de senere år er gjort meget for at forbedre forholdene for cyklister - ikke mindst i hovedstaden Berlin. Her har du nu rig mulighed for at tage på cykel-sightseeing ad både korte og lange ruter, der fører dig forbi Berlins største seværdigheder. Se herunder mine tips til et par af de bedste cykelruter i og omkring Tysklands spændende hovedstad.
En af Berlins cykelruter følger resterne af muren, der indtil 1989 skilte Vestberlin fra Østberlin. Foto: <a href=
Berlin på cykel
Den tyske hovedstad byder på over 900 kilometer cykelstier og ruter, så hvis du vil, kan du sagtens bruge hele din ferie i Berlin på cykel. Byen kan ganske vist endnu ikke helt matche for eksempel Amsterdam og København som cykelby, men opleves dog som væsentligt mere cykelvenlig end for eksempel London eller Paris. Bystyret i Berlin har desuden vedtaget en ambitiøs cykelplan, der de kommende år skal give byens cyklister endnu bedre forhold med flere cykelstier, der er adskilt fra den øvrige trafik.
Rejser du til Berlin for første gang, kan du ofte få en bedre fornemmelse af byens geografi ved at cykle rundt, end hvis du blot lader dig fragte rundt med U-Bahn. På cykel har du desuden en større chance for at opdage de små, ukendte perler rundt om i hovedstaden, der ligger lidt uden for de sædvanlige turiststrøg. Vil du ikke blot cykle rundt på må og få, kan du vælge at følge en af de officielle cykelruter i og omkring Berlin.
I Berlin har man store ambitioner om at gøre Amsterdam og København rangen stridig som Europas førende cykelby. Foto: <a href=
Følg Berlinmuren
Er du historisk interesseret har Berlin masser at byde på - også på cykel. Her i 30 året for Berlinmurens fald er det for eksempel oplagt at cykle en tur ad ruten, Mauerweg, der følger muren, som før omkransede Vestberlin. Hele den cirkelformede Berlinmur-ruten er 160 kilometer lang og vil for de fleste cykelturister nok kræve en helt weekend at gennemføre. Nøjes du med den del af ruten, som krydser gennem centrum af Berlin, vil du dog stadig få et godt indtryk af murens betydning for byens historie.
Berlinmur-ruten er opdelt i 14 sektioner, som hver især er mellem 7 og 21 kilometer lange. Det er som regel ikke svært at finde offentlig transport med cykel til sektionernes start og slutpunkter. Ligeledes kan hele familien være med, da ruten mestendels går ad asfalterede eller grusbelagte cykelstier uden nævneværdige stigninger.
Meget af turen cykler du på de veje, som i sin tid blev brugt til at afpatruljere muren (Kolonnenwege på østsiden og Zollwege på vestsiden). Berlinmur-ruten fører dig undevejs forbi flere museer, mindesteder for murens ofre og de sidste af de før så frygtede vagttårne. Fortsætter du helt ud af byen, tager ruten dig forholdsvis hurtigt væk fra storbyens trængsel ud i smukke grønne omgivelser, hvor du kører omgivet af skov eller søer.
Du kan se et detaljeret kort over Mauerweg på byens egen hjemmeside.
Wannsee er især i de varme sommermåneder et populært udflugtsmål nær Berlin. Foto: <a href=
Pak badetøjet
På en varm sommerdag flokkes berlinerne ud til det naturskønne Wannsee for at nyde en forfriskende dukkert i den store sø. En af Berlins længste cykelruter, den 28 kilometer lange Wannsee Route RR1, går netop ud til Glienicker Brücke ved Potsdam. Fra startpunktet i midten af Berlin på Schlossplatz fører ruten dig ud gennem det sydvestlige Berlin forbi blandt andet den smukke plads Gendarmenmarkt, Checkpoint Charlie, det jødiske musem og Rathaus Schöneberg, hvor John F. Kennedy fra balkonen i 1963 holdt talen med de berømte ord "Ich bin ein Berliner".
Husk at gøre et stop på Wannseebrücke ved Nikolassee, hvorfra der er en imponerende udsigt over både Großer og Kleiner Wannsee. Om sommeren er der ofte et væld af sejlbåde på søerne. Hvis du ikke stoppe for at slappe af ved søbredden, når du til sidst Glienicker Brücke. Broen, der fører over til Potsdam, var et af de mest kendte symboler på den kolde krig. Det var således her på den smukke gamle bro, at stormagterne udvekslede tilfangetagede spioner. Det er der naturligvis ikke er nogen spor af i dag, men med broens historiske betydning in mente er det alligevel værd at tage sig tid til en god pause her. Om ikke andet så for at nyde den smukke udsigten til de overdådige palæer, der ligger på de frodige bakker omkring søen.
Har du ikke energi til at cykle tilbage til centrum af Berlin igen, kan du eventuelt tage toget noget af vejen.
Trænger du til en forfriskning, kan du slå dig ned på en af fortovscaféerne på Gendarmenmarkt. Foto: <a href=
Rejser til Berlin
Har du ikke din egen cykel med til Berlin, er der mulighed for at leje en talrige steder rundt om byen for en overkommelig pris. Forhør dig eventuelt på dit hotel om mulighederne i nærområdet. Det er som regel muligt at leje cykler på timebasis, hvilket for eksempel kan være en mulighed for at tage en kort tur langs Landwehrkanal i Kreuzberg eller rundt i den mest berømte park Tiergarten. Da det er tilladt at tage sin cykel med på S- og U-Bahn og toge, er en cykel også en oplagt mulighed for at udforske de ydre dele af Berlin uden nødvendigvis at skulle køre mange kilometer.
Hideaways arrangerer rejser til Berlin med fokus på personligt udvalgte hoteller og ferieboliger. Efter en oplevelsesrig dag på cykel, kan her lade op i komfortable omgivelser til en nye spændende dag. Se alle rejser til Berlin med Escapeaways her.