Escapeaway official logo
De bedste udflugter fra Bruxelles

De bedste udflugter fra Bruxelles

Skrevet af Louise

2024-04-05

De bedste udflugter fra Bruxelles

Bruxelles er i sig selv er en spændende destination spækfyldt med historiske seværdigheder, restaurantliv og kulturel mangfoldighed. Men har du tiden, er Europas hovedstad også et glimrende udgangspunkt for at udforske andre dele af Belgien. Bruxelles ligger endda ideelt, hvis du vil rejse videre til de nærliggende nabolande.

Læs med her og kom med på en rejse væk fra storbyens pulserende hjerte og ud i et land fyldt med overraskelser, hvor du kan opdage nye perler, fordybe dig i unikke kulturer og skabe ferieminder for livet.

Image

Oplev ægte middelalderstemning i Brugge.

Arcalino / CC BY-SA 3.0

Brugge: En romantisk kanaltur med middelalderlig charme

Knap en times togtur fra Bruxelles kan du opleve en af Europas bedst bevarede middelalderbyer, Brugge. Med sine maleriske kanaler, brostensbelagte gader og velbevarede middelalderlige arkitektur er denne fortryllende by som taget ud af et eventyr. Tag på en afslappende kanalbådstur og beundr byens skønhed fra vandet, mens du passerer forbi de historiske bygninger og broer. Der er afgang fra Rozenhoedkaai og Dijver-kajerne.

Gå heller ikke glip af byens vartegn, det ikoniske Belfort-tårn, der med sine 83 meters højde giver en betagende udsigt over hele byen. Brugge er også kendt for sin lækre belgiske chokolade, så sørg for at smage de lokale specialiteter, mens du slentrer rundt i de hyggelige gader. Det er heller ikke svært at finde et af de mange anerkendte belgiske bryggerier med egen udskænkning.

Image

Gent.

Dim Hou - Unsplash

Gent: Hvor fortid møder fremtid

En anden perle endnu tættere på Bruxelles er den livlige by Gent. Med sin blanding af historie og modernitet formår Gent at fortrylle besøgende. Gå en tur langs de billedskønne kanaler, udforsk byens imponerende katedral, det middelalderslottet Het Gravensteen fra det 12. århundrede og nyd en afslappet frokost på en af de hyggelige caféer i byens gamle bydel. Er du kunstinteresseret, er et besøg i Gent heller ikke komplet uden at besøge kunstmuseet MSK. De mange udstillinger dækker en periode på 600 år.

Gent er også hjemsted for en af Europas største universiteter, hvilket giver denne historiske by en ung og pulserende atmosfære. Så snup en cykel og udforsk byen som en ægte lokal. Det kan så også varmt anbefales at gøre et stop på Korenmarkt (Kornmarked). Det er en af byens smukkeste pladser med den imponerende kirke Sint-Niklaaskerk og altid masser af liv på fortovscaféerne.

Gent ligger omkring 35 minutter fra Bruxelles i tog. 75 minutter i bil.

Image

Alene den flotte togstation i Antwerpen er næsten en udflugt værd.

Patrick Robert Doyle - Unsplash

Antwerpen: Mode, diamanter og kulturel rigdom

For modeentusiaster og kunstelskere er Antwerpen et must-visit, når du er på storbyferie i Bruxelles. Belgiens næststørste by ligger omkring 45 kilometer mod nord. Byen er kendt som modehovedstad og huser en bred vifte af designere og butikker, der frister med de seneste trends og unikke kreationer. Men Antwerpen er mere end bare mode. Besøg det berømte diamantdistrikt, hvor du kan lære om diamanthandlernes fascinerende verden og måske endda købe et smukt smykke som souvenir. Mere end 70 procent af verdens diamanter forhandles i Antwerpen.

Hold du af kunst, er der også meget at komme efter her. Det inkluderer byens imponerende kunstmuseer som f.eks. MAS (Museum aan de Stroom) og det verdensberømte Rubenshuis, der hylder den berømte maler Peter Paul Rubens. Lige så stort indtryk gør den smukke arkitektur, du kan se i de gamle bygninger omkring Grote Markt, byens mest kendte torveplads.

Det er nemt at komme til Antwerpen. Togene fra Bruxelles-Midi kører til Antwerpen-Centraal på 45–60 minutter. Du kan også kører dertil i bil på cirka samme tid. Vær dog opmærksom på den restriktive miljøzone i Antwerpen.

Image

Du kan næsten ikke rejse til Belgien uden at besøge et bryggeri.

R Boed, CC BY 2.0

Napoleons nederlag ved Waterloo

En spændende udflugt fra Bruxelles er den historiske slagmark ved Waterloo. Det var der Napoleons skæbnesvangre nederlag fandt sted den juni 1815. Beliggende blot en kort køretur fra Bruxelles, er Waterloo på en unik mulighed for at træde ind i historien og dykke ned i begivenheder, der formede Europas skæbne.

Det mest ikoniske sted i Waterloo er uden tvivl La Butte du Lion (Løvehøjen), en monumental bakke, der rejser sig stolt over landskabet. Fra toppen af bakken kan du nyde en betagende udsigt over det historiske slagmark, der strakte sig ud for dine fødder. Monumentet blev opført for at ære de allierede troppers sejr over Napoleon, og det symboliserer deres mod og heltemod. En tur til toppen af ​​Løvehøjen er en chance for at fordybe sig i historien og reflektere over slagets betydning.

Et andet sted, der er værd at besøge i Waterloo, er Wellington-museet, der er dedikeret til den britiske general, der stod i spidsen for de allierede tropper. Museet ligger i et smukt slot, der engang fungerede som Wellingtons hovedkvarter. Gennem udstillinger med originale genstande får du et indblik i de dramatiske begivenheder på slagmarken og kan lære om de strategier og taktikker, der blev anvendt under slaget. Det kostede over 10.000 personer livet. Det er en fascinerende udstilling for alle med bare den mindste smule interesse for historie.

Der er både bus og togforbindelser fra Bruxelles til Waterloo. Stå af ved Braine-l’Alleud-stationen, hvorfra der kører bus ud til slagmarken. I bil tager turen omkring 45 minutter.

Image

Der er 226 trappetrin til toppen af Løvehøjen med den 28 ton tunge jernløve.

Guillaume Vandenneucker - Unsplash

Rejs videre til nabolandene

Hvis du ikke blot at se mere af Belgien på din rejse, er der faktisk også adskillige spændende muligheder inden for overkommelig afstand fra Bruxelles.

Det kunne for eksempel være Maastricht, en charmerende by i Holland, byder på smuk arkitektur, historiske monumenter og et utal af butikker og restauranter. Den ligger ikke længere væk, end at du kan besøge den på en dagsudflugt fra Bruxelles. Vil du opleve endnu mere af Europa på din ferie, er det dog også nemt at rejse videre til andre, fjernere destinationer.

På bare 2-3 timer kan du for eksempel køre videre til den maleriske by Luxembourg, hovedstaden i storhertugdømmet Luxembourg. Giv dig selv god tid til at opleve dens imponerende gamle bydel, smukke parker og befæstninger, der er på UNESCO's verdensarvslisten.

Eller du kan køre omtrent lige så længe nordpå for at lave et stop i Amsterdam på hjemvejen. Her kan du nemt bruge et par dage eller mere på at udforske de berømte kanaler, besøge museer som Van Gogh Museum og Anne Frank Huset. Amsterdam er naturligvis også kendt for sit natteliv. Det spænder vidt lige fra hyggen på en bruine café til de pulserende rytmer på trendy natklubber omkring Leidseplein og Rembrandtplein i kanaldistriktet.

Bestil din rejse til Bruxelles her!

Vil du bo tæt på alle seværdighederne i Bruxelles? Så kig i udvalget af hoteller og ferieboliger hos Escapeaway. Vi har håndplukket de steder, som har de bedste gæsteanmeldelser. Det giver dig den bedste ramme om en oplevelsesrig storbyferie i Europas hovedstad. Vil du på udflugt, kan det desuden en fordel at bo nogenlunde tæt på banegården.

I søgemaskinen her hos Escapeaway kan du også nemt booke billig flybilletter til din rejse. Saml hotel og fly i en pakkerejse. Så er du dækket af Rejsegaranti.

>> Se alle rejser til Bruxelles med Escapeaway