De syv hængende dale – den smukkeste vandrerute langs Algarvekysten

Praia da Marinha
Praia da Marinha. Foto: Sergei Gussev, CC BY 2.0

De syv hængende dale (Percurso dos Sete Vales Suspensos) er navnet på en af Portugals smukkeste vandrerute. Faktisk blev den knap 6 kilometer lange rute for få år siden kåret af ‘European Best Destinations’ til en af de bedste af sin slags i Europa.

Du finder denne enestående vandrerute i det sydligste Portugal langs Algarvekysten. Den er tilpas kort til, at du kan tage dig tid til at nyde de flotte udsigter over den gyldne kyst og havets betagende nuancer af smaragdgrønt – måske endda nyde en dukkert fra en af de fantastiske strande.

Stejle klipper og idylliske strande

Ruten ‘De syv hængende dale’ tager dig på en uforglemmelig tur langs kanten af de stejle, okkergule kalkstensklipper på Algarvekysten fra Praia da Marinha i øst til Praia de Vale Centeanes ved Carvoeiro i vest. Undervejs passerer du forbi skønne strande og gennem maleriske fiskerbyer. Huler, der er blevet eroderet af havet, pryder smukt klippevæggene på hele ruten.

Algarvekysten er berømt for sine fantastiske stande. Dem passerer du flere af på ruten. Foto: Strolicfurlan, CC BY-ND 2.0

En rute fuld af overraskelser

Du kan følge ‘De syv hængende dale’-ruten i begge retninger. Mange foretrækker dog at gå ruten mod øst for at slutte ved Praia da Marinha, der uden tvivl er en af Europas smukkeste strande. Ruten er godt markeret med pæle og sten. Det er nødvendigt med solidt fodtøj for at få en behagelig vandretur, så lad klip-klapperne blive hjemme på hotellet. Man følger en grussti, som nogle steder er forholdsvis stejl og ujævn, men på de mest udsatte strækninger er der hegn; også jordfaldshullerne er indhegnet. Du bør dog selv sørge for at holde en sikker afstand til klippernes og hullernes kanter (især du har børn med på turen).

Vandreturen er fuld af overraskelser. Det ene øjeblik går du oppe på toppe af stejle klippe og nyder udsigterne. Det næste øjeblik dukkede en vidunderlig afsondret strand op ud af ingenting. Nogle af disse kan kun nås fra vandsiden, men der er også steder, hvor man har bygget trapper for at give adgang til disse ellers uopnåelige skjulte perler, som for eksempel ved Praia de Vale Covo. Et andet oplagt sted at holde en pause er ved Benagil, hvor du kan gå helt ned til stranden. Her er der et godt udvalg af restauranter.

Tips til din vandretur på Algarvekysten

Rejser du til Algarve om sommeren, vil det afslappende strandliv nok være uimodståeligt. Husker du hat, solcreme og rigeligt vand, kan du dog også sagtens i den populære sommersæson nyde den smukke vandretur på De syv hængende dale. Især hvis du undgår de varmeste timer midt på dagen. Vil du kun gå de knap 6 kilometer fra den ene ende til den anden, kan du tage en bus eller taxi tilbage til starten.

Går du ruten frem og tilbage, bør du afsætte 4-6 timer til de i alt 12 kilometer. Det er en ganske bakket rute, da du skal op og ned ad de syv “dale.” Der dog masser af steder undervejs, som indbyder til en pause. Du kan naturligvis vælge at starte andre steder end ved de officielle start- og slutpunkterne eller eventuelt blot gå en lille del af ruten. Der er parkeringspladser flere langs hele ruten, og der er også et populært picnicområde lidt øst for Alfanzina-fyret.

Du kan se et kort over ruten på hjemmesiden for det lokale turistkontor her.

Rejser til Algarve

Portugals sydligste region, Algarve, er kendt for at have et af de mest solrige og milde klimaer på det europæiske fastland. Her er der allerede i forårsmånederne temperaturer som på en almindelig dansk sommerdag. Det er perfekt til en aktiv ferie med vandreture, for eksempel på ruten De syv hængende dale. Algarvekysten i det sydlige Portugal er desuden kendt som en af Europas bedste golfdestinationer, hvor du kan hold golfformen ved lige året rundt.

Noget af det mest afgørende for en vellykket rejse er naturligvis, at du har et godt sted at bo i ferien. Escapeaway har håndplukket de bedste hoteller og ferieboliger langs Algarvekysten – inklusiv adskillige tæt ved den smukke vandreture.

>> Find din rejse til Algarve her

>> Se vores store rejseguide til Algarve

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Mikkel H.

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere