
Delphi - oplev oldtidens vingesus i Grækenland
Skrevet af Marie
2024-03-21
Delphi - oplev oldtidens vingesus i Grækenland
Delphi i Grækenland, oldtidens mest berømte orakel, verdens midtpunkt! Rejser du til Grækenland er det svært at komme uden om Delphi, som ligger ca. to timers kørsel nord for hovedstaden Athen.
Apollons talerør
Gennem mere end 1000 år var Delfi hjemsted for det vigtigste orakel i det gamle Grækenland, og man mente, at det var selveste Apollons talerør. Den syvende dag i hver måned gik Pythia, en viis gammel præstinde, i trance og fremsagde sine kryptiske profetier til præsterne, der igen udlagde dem som gådefulde spådomme, der kunne forstås på mange måder. Dage i forvejen opstod der lange køer af tilrejsende med forespørgsler fra nær og fjern, også langt uden for det græske fastland. Såvel bønder som statsmænd konsulterede oraklet, og de medbragte dyr, der skulle ofres, og spørgsmål, de ønskede besvaret, i form af indskrifter på stenplader (hvoraf mange er bevaret).
Delfi udstråler stadig mystik. Det har en pragtfuld beliggenhed mellem to rødlige klippevægge med Parnassosbjergets forrevne top som baggrund, og det siges at være grundlagt af Zeus, alle guders leder, der bestemte, at dette sted var verdens midtpunkt. En sten, omphalos, markerer stadig det sted, som folk i antikken betragtede som verdens navle, og hvor præstinden sad, når hun modtog gudens svar.
Læg vejen forbi Delfi-museet
Oppe over de bevarede fundamenter af det doriske Apollontempel ligger det velbevarede amfiteater fra 300-tallet, engang skueplads for de berømte Pythiske Lege, der ligesom De olympiske Lege blev afholdt hvert fjerde år. En sti fører op til et stadion, der er det bedst bevarede i hele Grækenland. Gå ikke glip af det stedlige Delfi-museum, en lille, men vidunderlig udstilling af en forsvindende lille del af de umådelige skatte i antikkens Delfi. Dets berømte bronzestatue af Vognstyreren er skabt samtidig med amfiteatret og stadion og er et symbol i legemsstørrelse på De Pythiske Lege.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Grækenland