Escapeaway official logo

Desenzano – Gardasøens ukendte perle

Skrevet av Marie

2024-03-27

Desenzano – Gardasøens ukendte perle

Byen Desenzano, beliggende ved Gardasøens sydvestlige bred, var allerede i 1960 et af de første populære rejsemål for danske rejsende. Derfor er bynavne som Limone, Malchesine og Garda kendte navne fra charterrejser og campingferier, men idag er området også blevet kendt som destination for andet end charterrejser.

Ren by

Desenzano er en smuk og renlig by, hvilket blandt andet skyldes,at kommunen er bevidst om, at byens hovedindkomst kommer fra turismen, og derfor gør meget for at holde byen i en god stand. Der er opsat bænke og blomsterkummer og flere steder er der bygget springvand.

Desenzanos skytshelgen

Desenzanos skytshelgen er Angela Merici, som levede i 1500-tallet, og som oprettede en nonneorden for unge piger. Senere blev hun helgenkåret. Der står en skulptur af hende på byens centrale plads, og i byens domkirke er der indrettet et kapel til hendes ære. Domkirken, der er bygget i 1500-tallet, er en overdådighed af guld, glimmer, lys, billeder og skulpturer.

Image

Udover den lille hyggelig havn og det kønne historiske centrum, er der også en lang søpromenade, en lystbådehavn samt et anløbssted for de mange turbåde som sejler på søen. Foto: Louise Laurenius

Desenzano har også et “castello” (en forsvarsborg fra middelalderen). Her afholdes koncerter og teater i løbet af sommeren. Desuden har Desenzano en lystbådehavn, og der afgår hydrofoilbåde og mindre skibe til andre af Gardasøens byer.

Marked hver tirsdag i Desenzano

Der er marked i Desenzano hver tirsdag – en tradition, som stammer fra middelalderen. Fra morgenstunden strømmer de handlende til og snart er byens pladser og gader tæt besat med boder. Når klokken er ni, begynder de lokale beboere og turister at komme ud i byens gader. Der er nu livlig handel med tøj, sko, porcelæn, blomster, ost, skinke og meget mere. Når klokken er 13, tynder der ud blandt de købelystne. Lidt efter lidt pakker de handlende sammen og kører deres vej og herefter får Desenzano sit normale liv igen.

Læs mere om en ferie i Desenzano her.

 

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

 

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Italien