Det perfekte job for Nutella-elskere? Ferrero søger prøvesmagere i Italien
Skrevet av Marie
2024-02-28
Det perfekte job for Nutella-elskere? Ferrero søger prøvesmagere i Italien
Har du hang til Nutella, har du nu chancen for at sikre dig et drømmejob. Ferrero, den italienske producent af det berømte chokoladesmør, søger netop nu 60 nye prøvesmagere til deres laboratorium i Alba, en charmerende by i den sydlige del af Piemonte-regionen.
Erfaring ikke nødvendig
Ferrero har naturligvis længe brugt prøvesmagere i udviklingen af Nutella og deres andre produkter, men det er ifølge La Reppublica første gang, at firmaet efterspørger "ikke-professionelle" prøvesmagere. Eneste forudsætning for at ansøge er faktisk, at du ikke lider af nogen form for allergi og kan bruge en computer.
Er du heldig at blive udvalgt, følger fra den 30. september en tre-måneders oplæringsperiode (betalt). Her skal du ikke blot skærpe din smags- og lugtesans, men også lære at sætte ord på det du smager. Efter oplæringen udvælges de 40 bedste prøvesmagere, som derefter ansættes i et af to smagspaneler hos Ferrero i Alba.
Som prøvesmager hos en af Italiens mest kendte virksomheder bliver din opgave at både at prøvesmage færdige produkter, heriblandt Nutella, men også de enkelte råvarer, der bruges i fremstillingen. Det vil sige forskellige former for kakao og hasselnødder.
Der vil formentlig være mange ansøgere til det unikke job, men der er dog kun tale om et deltidsarbejde (2 timer 2 dage om ugen). Så inden du rykker teltpælene op og flytter til det nordlige Italien, skal du nok finde en anden indtægt at supplere med.
Entusiaster vil nok hævde, at Nutella kan spises hele dagen, men det er dog mest populært til morgenmad. Foto: <a href=
Historien om Nutella
Den smørbare chokoladecreme har været kendt under navnet Nutella siden 1964, men blandingen af sukker, olie hasselnødder og kakao, blev faktisk opfundet af den italienske konditoren Pietro Ferrero lige efter 2. verdenskrig.
Den opfindsomme konditor fra Piemonte havde på grund af knapheden efter krigen svært ved at skaffe nok kakao til fremstillingen af chokolade. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, som man siger, og i stedet opfandt han en sød blanding af hasselnødder, sukker og blot lille smule af den dyrbare kakao. Denne masse blev formet til hårde blokke, som man kunne skære skiver af til at putte på brødet.
Det hårde pålæg, som Ferrero kaldte for "Giandujot", var dog lidt svært at tygge, men havde eftersigende også den ulempe, at børnene blot at spiste det søde og smed brødet væk. I 1951 præsenterede Ferrero derfor en videreudvikling af Giandujot, som var smørbar, SuperCrema. Det var dog Pietro Ferreros søn, Michele, som forbedrede opskriften på hasselnødde- og kakaocremen, og i 1964 lancerede den under navnet Nutella, som siden er blev et af verdens mest berømte smørepålæg.
Stiller du i dag et års produktion af Nutella-glas på en lige række, vil de ifølge Ferrero kunne nå 1,8 gange rundt om Jorden. Der er ikke noget at sige til, at Ferrero er en af de største aftagere af hasselnødder i verden.
I billedskønne Piemonte kan du bruge lang tid på at udforske små charmerende vinlandsbyer.
Kulinarisk ferie i Piemonte
Rejser du til Alba i Piemonte, har du altså en god undskyldning for at forsøde ferien med Nutella-madder - det er jo et lokalt produkt! Men er du ikke just overbevist om den kulinariske kvalitet af det berømte smørepålæg, har byen og resten af regionen dog også meget andet at byde på.
Piemonte er blandt andet kendt for at være trøfflens hovedland, ligesom det er fra denne region de kraftige og smagfulde Barolo og Barberesco vine stammer. Alba og regionens mange andre smukke byer er desuden kendt for deres hyggelige pladser med gode cafeer og restauranter, hvor du kan fordybe dig i det lokale køkkens herligheder.
Vil du selv opleve den norditalienske region ved foden af Alperne? Escapeaway Rejser har allerede håndplukket de ferieboliger i Alba og resten af Piemonte, hvor du får de bedste rammer om ferien og et godt udgangspunkt for at udforske regionens mange spændende seværdigheder. Find din rejse til Piemonte her.