Dürnstein – ferie med natur, vin og historie i Østrig

Dürnstein
Dürnstein ligger smukt ved Donau-floden. Foto: Uoaei1, CC BY-SA 3.0.

Er du til smuk natur, god vin og en spændende historie, bør du overveje en rejse til Dürnstein i Østrig. Læs her om byen, og hvad denne del af Østrig tilbyder sine besøgende.

Hvor natur, vin og historie mødes

Dürnstein og Melk-Klosteret på Wachaus solbeskinnede skråninger og den smukke, om end ikke rigtigt blå Donau, der løber gennem regionen, gør dette til et af Østrigs mest produktive og naturskønne vindyrkningsområder. Befæstede klostre og borge kroner dalens bølgende højdedrag, hvor stejlt terrasserede vinmarker veksler med skovklædte skråninger og frugthaver med abrikostræer, der blomstrer sidst på foråret.

Dürnstein

Den lille muromkransede by Dürnstein er berømt som det sted, hvor Richard Løvehjerte af England blev holdt fanget i 1192 efter en uoverensstemmelse med Leopold 5. Byen er med rette i dag et populært rejsemål.

Dürnsteins Kuenringer-slottet oppe på en bjergtop blev ødelagt og et nyt slot bygget i 1650; ruinerne af de oprindelige bygninger er tilgængelige ad en gangsti. Heroppe er der en pragtfuld udsigt over egnen, som efter sigende var inspiration for Brødrene Grimms eventyr om magiske kongeriger.

Melk-klosteret

Forlad det charmerende slotsområde, og tag en dejlig afstikker til Melk-klosteret (Stift Melk), et nyligt restaureret, 1000 år gammelt benediktinerkloster, fyldt med håndskrifter og prægtige kunstværker, bl.a. det berømte Melk-krucifiks. På denne yderst maleriske strækning af Donau arrangeres der populære, korte bådture, en vidunderlig måde at se området på.

Kulturrejse til Dürnstein

Det er ganske nemt at planlægge en rejse til Dürnstein på egen hånd. Du kan vælge at flyve til Østrig eller en kør-selv ferie. Dürnstein ligger små 100 km vest for Wien, og kun ca. 30 km fra Melk. Det vil være oplagt f.eks at kombinerer et besøg i Dürnstein, med byerne Graz og Wien på en rejse til denne del af Østrig. Den bedste tid at rejse til Dürnstein på er i foråret, men også sommer og efterår byder på store naturoplevelser. Abrikostræerne blomstrer normalt i begyndelsen af april og vinhøsten finder normalt sted i slutningen af september måned.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere