
Edinburgh - en guide til dit første besøg
Skrevet af Louise
2024-03-14
Edinburgh - en guide til dit første besøg
Edinburgh, Skotlands hjerte, er en by, der har det hele - fra middelalderlige slotte til et pulserende kulturliv. For dig, der besøger Edinburgh for første gang, er her masser at se og opleve. Samtidig er Skotlands hovedstad er en destination, du kan besøge året rundt. Her er noget for enhver smag, uanset om du rejser med eller uden børn.
Når du ankommer til Edinburgh, vil du straks mærk byens unikke atmosfære. Ikke mindst i den gamle bydel, kendt som The Royal Mile. Det er en labyrint af brostensbelagte gader og smalle gyder, der fører dig fra Palace of Holyroodhouse op til det majestætiske Edinburgh Castle. Oppe fra dette ikoniske vartegn har du en fantastisk udsigt over byen.
Udsigten fra slottet må du ikke gå glip af på rejsen til Edinburgh. Det er dog bare én af de mange oplevelser, der venter dig i denne charmerende by. Her får du en kort guide med tips til de største seværdigheder og et par praktiske råd om at holde ferie i Skotlands hovedstad.

Edinburgh Castle er byens mest iøjefaldende seværdighed.
Royale gemakker og gademusikanter
Når du har udforsket slottet og den flotte udsigt, kan du gå ad The Royal Mile ned til Holyrood Palace. På vejen kan det anbefales at kigge indenfor i St Giles Cathedral, der er meget smuk. Holyrood Palace er den britiske konges officielle residens i Skotland og et andet af byens ikoniske vartegn. Gå en tur gennem paladsets overdådige sale og nyd de smukke omgivelser i Holyrood Park, hvor Arthur's Seat, en sovende vulkan, rejser sig majestætisk over byen. En vandretur til toppen (251 m) belønner dig med endnu en betagende udsigt over Edinburgh og omegn.
Vil du shoppe, er Princes Street i den såkaldte New Town (omkring 250 år gammel) nord for Old Town. Begge disse charmerende bydele blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 1995. New Town og altså i særdeleshed Princes Street er kendt som byens forretningskvarter. Her er der med alt fra eksklusive boutiques til indkøbscentre rig mulighed for at købe et ferieminde. For enden af den populære shoppinggade kan du smutte en tur op på Calton Hill for at nyde udsigten. Det er en lidt mere overkommelig topbestigning end Arthur's Seat.
>> Edinburgh Fringe Festival – verdens største kunstfestival
Edinburgh er også især kendt for sine verdensberømte festivaler. Hvis du besøger byen i august, må du ikke gå glip af Edinburgh Festival Fringe, verdens største kunstfestival, der byder på en bred vifte af teaterforestillinger, komedie, musik og meget mere. Festivalen spreder sig ud over hele byen og skaber en livlig atmosfære, hvor du kan opleve kunst og kultur på højeste niveau og mere folkelig gadefest.

Den bedste årstid at rejse til Edinburgh
Når det kommer til praktiske råd, er det vigtigt at nævne vejret. Edinburgh ligesom resten af Skotland kendt for sine uforudsigelige vejr. Det kan derfor anbefales at medbringe en paraply eller en let jakke, uanset hvornår du besøger byen.
Højsæsonen er fra juni til august, hvor det er varmest (men dog sjældent hedt). Det er desuden i disse sommermåneder, at populære festivaler indtager byen. Udover The Fringe inkluderer det for eksempel film- og jazzfestivaler. Det giver en fantastisk atmosfære i byen med masser af liv i gaderne. Vil du opleve det, bør du dog booke dit hotel i god tid. Festivalerne trækker tusindvis af besøgende til byen og priserne på et hotelværelse skyder i vejret.
Kommer du i stedet i foråret eller sensommeren, kan du også nyde et (forholdsvist) mildt klima og mindre trængsel ved de populære attraktioner. Det er en chance for at udforske byen i en behagelige afslappet atmosfære. I skuldersæsonen er der desuden bedre chancer for at finde billige rejser til Edinburgh.
Det er der også i vintermånederne. Vintervejret i Skotland indbyder måske ikke altid til lange slentreture under åben himmel. Til gengæld er det en oplagt årstid at rykke indendørs og nyde den skotske pubkultur, live-musik, teatre, gallerier og talrige museer. Det er der rig mulighed for i Edinburgh. Uanset hvornår på året, du kommer her, må du for eksempel ikke gå glip af et besøg på Scottish National Gallery.
Med undtagelse af dagene omkring nytår, som fejres med máner i hovedstaden og tiltrækker mange besøgende, er det også ofte muligt at finde et attraktivt tilbud på en storbyferie i Edinburgh i vintermånederne. Perfekt til en forlænget weekend.

Fra den gamle vulkan, Arthur's Seat er der en flot udsigt over Edinburgh.
Kompakt og fodgængervenlig
Er vejret og fodtøjet til det, er det mest oplagt at udforske det centrale Edinburgh til fods. Den skotske hovedstad er kun landets næststørste by (efter Glaskow) med omkring ½ million indbyggere. De fleste seværdigheder og turistattraktioner ligger derfor inden for overkommelig gåafstand af hinanden i den gamle bydel (hovedsageligt omkring slottet og Royal Mile) og New Town. At tage sig god tid til at udforske de stemningsfulde gader er desuden en af de største fornøjelser på en storbyferie i Edinburgh.
Bemærk dog, at Edinburgh er en ganske bakket by. Afstande som på kortet ser overkommelige ud, kan alligevel godt give lidt sved på panden. Transport rundt i byen og de ydre dele er dog også nem med det omfattende busnetværk. Det er for eksempel nok mest fornuftigt at hoppe på en bus, hvis du rejser med børn og vil besøge byens zoo. Eller når du skal ud til det hyggelige havnekvarter Leith i den nordligste del af byen. Vil du bruge bussen meget, kan det være en fordel at købe et dagspas.

Victoria Street, som efter sigende gav J.K. Rowling inspiration til Diagon Alley i Harry Potter.
Haggies og whiskey
Når sulten melder sig, kan jeg anbefale, at du i hvert fald én gang prøver traditionelle skotske retter såsom haggis (indmad), neeps (kålroe) og tatties (kartoffelmos). Besøger du en lokal pub er der også andre lignende retter på menuen, som er en vigtig del af skotsk kultur. Du skal naturligvis også nyde en kold ale eller måske en dram af den skotske nationaldrik, whisky. Nogle de mest traditionelle pubs finder du i den gamle bydel.
Øverst på The Royal Mile tæt ved slottet finder du The Scotch Whisky Experience. Her kan du få en grundig og interessant introduktion til skotsk whisky. Der er naturligvis også smagsprøver. Vil du besøge et autentisk single malt whisky-destilleri på din rejse til Edinburgh? Så kan det anbefales også at tage en tur ud af byen (ca. ½ time mod vest) til Glenkinchie Distillery.
Der er dog også et væld af internationale køkkener at vælge imellem. Særligt de senere år er Edinburgh blevet kendt for sin mangfoldige og levende madscene. Noget der tiltrækker foodies fra hele verden. Går du efter kvalitet og autenticitet, kan det betale sig at være lidt kritisk eller søg væk fra området lige omkring slottet og Grassmarket, hvor mange pubs og restauranter mest henvender sig til turister. Trænger du blot til en hurtig snak, kan en klassisk Steak Pie fra caféen The Piemaker i Old Town varmt anbefales.
Endelig, når dagen går på hæld, er det tid til at opleve byens natteliv. Edinburgh har udover pubberne et fantastisk udvalg af andre barer og natklubber, hvor du kan nyde alt fra live musik til stand-up comedy. Du kan eventuelt også tage med på en af de guidede "spøgelsesvandringer" for at høre de uhyggelige historier, der ligger gemt i byens brostensbelagte gader.

Der er mange idylliske sidegader og kroge i Edinburgh.
Bestil en pakkerejse til Edinburgh hos Escapeaway
Escapeaway har allerede håndplukket hoteller, der har gode gæstebedømmelser og ligger i hjertet af Edinburgh. Hos os er det derfor nemt at finde en perfekt og komfortabel base for en oplevelsesrig storbyferie. I vores søgemaskine kan du også hurtigt finde billig flybilletter til rejsen.
Der er flyforbindelse til Edinburgh fra både Billund og København adskillige gange i løbet af ugen. Du kan derfor frit vælge om du blot vil opleve den skotske hovedstad på en weekendrejse eller en længere storbyferie, hvor der også er god tid til udflugter uden for byen. Du kan med fordel bestille både hotel og flybilletter her hos Escapeaway som en pakkerejse til Edinburgh. Så er din rejse nemlig dækket af Rejsegaranti.
Edinburgh er en by, der aldrig skuffer. Med sin rigdom af historie, kultur og naturskønne omgivelser vil du uden tvivl blive fortryllet af denne skotske perle. Så planlæg din tur, pak din kuffert og forbered dig på at blive overvældet af alt, hvad Edinburgh har at tilbyde.