Én gang Phuket – altid Phuket

Anantara Mai Khao
Anantara Mai Khaos skønne have og sø. Foto: Anantara Mai Khaos officielle hjemmeside

Officielt lever jeg vist stadig op til betegnelsen “relativt ung”, hvis man tager min alder i betragtning, men nogle gange skal mine 34 år på bagen presses ud af den såkaldte comfort zone. Jeg kender (næsten) hvert et hjørne og hyggelige afkrog af ”mit” Sydeuropa, og her føler jeg mig på hjemmebane. Punktum.

Det siges dog at være sundt at afprøve nye græsgange. Så da jeg for nyligt bliver inviteret til Phuket af bl.a. Turkish Airlines, er jeg ikke sen til at takke “ja” til en spændende inspektionstur til “helt derovre” med 7 andre kollegaer fra rejsebranchen.

Jeg har for mange år siden været i såvel Vietnam som Kina, men Thailand er fortsat et nyt kapitel i min faglige lærebog, hvad angår Asien. Jo tættere vi kommer på afrejsen, desto mere er jeg sikker på, at “det der Thailand” nok ikke er noget for mig alligevel. Heldigvis har man lov til at blive klogere : )

Tag med på en 4-dages tur til et af Thailands mest populære rejsemål. Jeg lover dig, at Phuket er meget mere end tætpakkede strande og skandinavisktalende tjenere. Én gang Phuket – altid Phuket. Når jeg “tør”, så tør du også. Her er oplevelser for store som små, og efter nogle dage hjemme i 12 graders varme (eller kulde), så savner jeg allerede palmerne, smilet, strandene og thai-maden.

Monumental Buddha-statue på Phuket
Monumental Buddha-statue på Phuket
Phuket - mad
Maden er den stor del af fornøjelsen ved at være på en ferie på Phuket

Når man som jeg arbejder i rejsebranchen, så har man sine yndlingssteder. Mine har indtil nu været Portugal, Kroatien, Spanien og Grækenland. Så hvad er “det der” Phuket nu for noget? Jeg er helt grøn og har på forhånd ingenting at sammenligne med. Så jeg rådfører mig med erfarne kollegaer om alt fra vacciner, jetlag og kultur. Hurtigt bliver jeg klar over, at med en hepatitis A, en stivkrampe og gode manerer kommer man langt i Smilets Land.

Landet i paradisets have

Takeoff fra Kastrup lufthavn er 06:50 og med Turkish Airlines lander vi rettidigt i Istanbul, hvorefter turen et par timer senere går videre direkte mod Phuket. Med 5 timers tidsforskel fra lille Danmark lander vi i varmen kl. 04:00 lokal tid, hvor Tarn og Pan (guide og chauffør) står klar til at køre os til vores base for de kommende dage. Hotellet kan du inden længe finde blandt vores øvrige hideaways på Phuket. Hvorfor det? Jo, fordi at det er noget helt særligt hvad angår stil, standard og service. Navnet er Anantara Mai Khao, og det ligger på øens nordvestlige del.

Hotel Anantara Mai Khao, Phuket
Hotel Anantara Mai Khao bliver du forkælet, blandt andet med dit eget poolområde. Foto-kreditering: Hotel Anantara Mai Khaos officielle hjemmeside.

Her får du forkælelse for hele feriebudgettet: Villa med egen pool, gåafstand fra stranden, herligt SPA-område og fantastisk morgenmad (jeg selv er helt pjattet med deres udvalg af egne producerede juicer som “ginger”, “rootbeet” og “apple” og et kæmpe udvalg af frugt, grøntsager og omeletter i alle afskygninger = mums). Et rigtigt livsnyderhotel for den absolut kræsne rejsende…

Phuket til lands og til vands

Er du ude efter en ren daseferie eller en rejse med et aktivt indhold, så bør Phuket stå på din ønskeliste, hvis du ønsker at rejse til de varme lande, mens det er mørkt og koldt herhjemme. Her er nemlig noget for stor som lille, barn som voksen.

Alt efter, hvor du vælger at bo på øen, så findes der strande, der kan opfylde de flestes behov – blot vær opmærksom på, at tidevandet har meget at sige på disse kanter. Ved lavvande kan der nemlig være relativ langt før at vandet går dig til knæene, og det modsatte gør sig gældende, når der er højvande.

Langbåde på Phuket
Med de smukke langbåde på Phuket kan du tage på dagsudflugter til f.eks. Kho Phi Phi
En af Phukets mange skønne strande
En af Phukets mange skønne strande
Tempel på Phuket
Buddhismen spiller en stor rolle på Phuket og har affødt mange smukke monumenter som f.eks. dette tempel

Her har du nogle at de mest populære strande på Phuket: Kata Noi Beach, Nai Harn Beach, Surin Beach, Mai Khao Beach og Kamala Beach (for bare at nævne af par få af de mere end 30 populære strande på øen)

Her har du nogle af de største seværdigheder på Phuket: Promthep Cape (ét af de smukkeste steder at opleve solnedgangen), The Big Buddha (”skulptur” på et bjerg på øens sydvestkyst), Wat Chalong-templet i Phuket by, Phuket Town (med marked, historisk bydel m.m.) – igen bare for at nævne et par få højdepunkter.

Maden – det er lige til et “velbekomme”

For jer, der kender mig, så er jeg jo vant til portugisisk bacalhau, kroatisk Zinfandel, spansk tapas og græsk souvlaki. Nu er jeg landet i hjertet af thaimad, og mine smagsløg takker mig stadig for valget på menukortet. Selv om her er så meget at vælge imellem, så er det svært at “gå forkert i byen”. Det thailandske køkken er og bliver en evergreen, og den smager bare bedre i grøntsagernes eget land.

Du spiser fantastisk godt på Phuket - prøv f.eks. retten Pad Thai.
Du spiser fantastisk godt på Phuket – prøv f.eks. retten Pad Thai, som du kan læse mere om her. Foto: Louise Laurenius.

Hold nu op, hvor dine tænder kommer til at løbe i vand, hvis du spiser på de respekterede restauranter, hvor de friske råvarer er lige til at spise på din tallerken. Her er retter med grøn og rød karry ikke på menuen – det er for turister. Nej, kast dig gerne ud i de mere lokale retter såsom: Kao Phad (stegte ris), Som Tam (krydret papaya-salat) og Pad Thai (forskellige nudelretter). Du og dine smagsløg vil elske det!

Fakta om Phuket

Tidsforskel: Dansk +6 timer (sommertid +5 timer)
Geografi: Ca. 48 km lang og 21 km bred (største ø i Thailand)
Valuta: Thai baht (THB) – 100 bath er ca. DKK 20
Religion: Buddhisme er den største religion på Phuket
Indbyggertal: Ca. 400.000 hvoraf ca. 25% bor i byen Phuket
Bedste tid at rejse på: Fra november til april (mindst regn)
Afgrøder: Ris, gummi, kokosnødder, ananas og cashewnødder

Konklusion

Phuket er mit første besøg i Smilets Land. Men det er bestemt ikke det sidste, og landet er et perfekt vinterrejsemål, hvor Sydeuropa kan være noget køligere. Så derfor er overskriften ”én gang Phuket, altid Phuket” ikke bare en kliché, det bliver nærmest en afhængighed, og jeg håber, at du har fundet inspiration til din næste (vinter)ferie med Hideaways. Har du spørgsmål til vores hoteller eller rejsemålet generelt, så er du meget velkommen til at ringe til mig for at høre nærmere : )

Du kan også læse mere om Phuket og se alle vores hideaways-hoteller på øen her.

Sawadee kaa (=tak), Marie

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere