Enestående udendørs oplevelser i Rom

Rom kan garanteret tilbyde mere end hvad en turist kan nå på en enkelt rejse.

Ligesom mange andre metropoler er Rom en pragtfuld kombination af historiske monumenter og et moderne, pulserende liv. Her er noget for enhver smag, og pga det skønne klima findes her en række udendørs oplevelser i topklasse.

Rom er – ligesom Firenze – én stor udendørsskulpturhave og et arkitektonisk vidunder. Trevi-fontænen er Roms populæreste udendørsfontæne med sin undervandstematiske skulpturudsmykning. Men det er langtfra den mest enestående. Den Mauriske Fontæne, Neptunfontænen, La Barcaccia Fontænen og mange andre kan snildt konkurrere med det pragtfulde møntfyldende mesterværk. Vi kigger nærmere på fontænerne lidt senere i artiklen.

For turister med interesse i arkæologiske udgravninger – hvilket udgør en stor procentdel af rejsende – tilbyder Rom nogle af verdens mest interessante og oplysende eksempler. Neros Gyldne Hus, Domus Aurea, har nu været under restauration i flere årtier. Det tilbyder et godt indblik i livet af den storhedselskende kejser. Gyldne og elfenbensbesmykkede vægge, historiske mosaikker og malerier, samt et rekonstrueret oktantværelse med udsigt over en smuk have giver en god association til den livsstil kejseren og hans følge førte.

Pantheon er endnu en fremragende bygningskonstruktion

Pantheon er endnu en fremragende bygningskonstruktion og selv efter to tusinde år kan Pantheons innovative ingeniørkunst stadig forbløffe selv den mest byggesagkyndige gæst. Kuplen, som formentlig ville være kollapset for længe tid siden, såfremt den var blevet opført af andre end Romerne, er kun en af mange æstetiske overraskelser indenfor. En anden nævneværdig attraktion er Det Romerske Forum – Forum Romanum – på trods af den ikke er præserveret i så fin stil en som Pantheon. Ikke desto mindre kan forummet betragtes som det så ud i sin højtidelighed ifølge af 300 års restaureringsarbejde.

Utallige templer, buer og andre konstruktioner beviser de romerske geniers talent for at kombinere den ypperste kunst med fornem ingeniørteknik. Designets arkitektoniske elementer blev ikke overgået i mere end tusinde år. Intet besøg i Rom er dog fuldendt uden en tur rundt i den mest berømte historiske bygning, Colosseum. På trods af en høj grad af forfald kan levningerne sagtens give et godt billede af kæmpende gladiatorer nede i arenaen, fra et af stedets sæder, som engang husede op mod 50.000 tilskuere. Markisen, som engang overdækkede arenaen (er forsvundet for længe siden), var så omfattende og af så avanceret design, at det fortsat diskuteres i visse kredse, hvorledes det overhovedet var muligt at konstruere og opføre den. Kom og se den selv, så du kan danne din egen hypotese.

> Læs mere om disse seværdigheder i vores artikel om Det Antikke Rom her

Rom kan garanteret tilbyde mere end hvad en turist kan nå på en enkelt rejse…Rom kan garanteret tilbyde mere end hvad en turist kan nå på en enkelt rejse

Rom har mange andre tilbud end historiske bygninger. Peterskirken er et af verdens fineste renæssanceværker, både indvendigt og udvendigt. Kuplen er dobbeltklædt og formgivet af Michaelangelo. En gåtur rundt i midtbyen er i øvrigt en godbid i sig selv. Den Spanske Trappe, Piazza Navona, Porta Portese loppemarkedet og et dusin andre udendørsområder faldbyder shopping, er velegnet til at kikke på menneskestrømmen, samt masser af sightseeing. Rom kan garanteret tilbyde mere end hvad en turist kan nå på en enkelt rejse, så det er en god idé at smide tre mønter i Trevi-fontænen, således at du er sikret en returrejse til denne enestående storby.

>> Book din næste storbyferie i Rom her

Den evige bys fontæner – Roms springvand

Roms fontæner har en gammel og gloriøs historie. Eksempler spænder fra den evige bys gloriedage i 100 e. Kr. til de endnu mere glansfulde tider under renæssancen til det 18. århundrede og derefter. Trevi-fontænen er uden tvivl det mest berømte af de mange springvand, selvom det naturligvis har en række konkurrenter til titlen. Et andet fremragende eksempel er fx. Triton-fontænen (Fontana del Tritone). Fontænen, som er formgivet af kunstneren Bernini i 1642, er et mesterværk i barokstil. Centralfiguren er en havmand (sidestykke til havfruen), placeret på en gigantisk kammusling og flankeret af delfiner.

Fontana della Barcaccia og Den Spanske Trappe.

I nærheden af Den Spanske Trappe står et andet af Berninis værker, den første af sin art, som forestiller et halvsunket skib. Fontana della Barcaccia var herefter forlæg for en række andre udendørsskulpturer i barokstil. En anden undervandsorienteret fontæne af Bernini er Den Mauriske Fontæne (Fontana del Moro). Fontænen er placeret i den sydlige ende af Piazza Navona – som også er et besøg værd i sig selv. Værket  forestiller Neptun, omringet af sine elementer; fire Tritons udgyder vand, i hvilket vandkreaturer boltrer sig.

En anden fontæne, som ikke er lavet, men dog kraftigt inspireret af Bernini, er Fontana dei Tritoni af Francesco Bizzaccheri, med beliggenhed i Boario Forummet foran St. Maria Kirken. Fontænen, der fylder tomrummet mellem Male Fortune Templet og Vesta Templet op, blev bygget i 1715, hvor oplysningstiden trådte sine spæde skridt. To kraftfulde Tritoner knæler på en stor klippe, der rager op over jorden. De støtter et bassin, som fontænens vand udskydes fra.

Fontana di Trevi – Trevi-fontænen – er det mest fremmelige eksempel på genren i Rom. Fontænen blev oprindeligt opført i 100 e. Kr., men blev ombygget mellem 1732 og 1751 ifølge ordre fra Pave Clement XII. Med en højde på 26 meter og en bredde på 20 meter er det indehaveren af størrelsesrekorden blandt byens mange fontæner. Temaet er sammenfaldende med tidligere nævnte fontæner: Neptun styrer en kammuslingstridsvogn, anført af to heste – mellem Tritoner og flankeret af guderne af sundhed og rigdom. Trevi-fontænen ligger bagved Hertugen af Polis palads.

Fontana di Trevi er den mest fremmelige fontænen i Rom

Det er her, ved Trevi, at turister kaster mønter i bassinet i håbet om at vende tilbage til Rom, som sagnet forlyder, såfremt man kaster tre mønter i vandet. Summen af mønterne skænkes til byens velgørenhedsorganisationer – intelligent markedsføring var ikke et ukendt fænomen, selv i de forgangne århundreder. Nicola Salvi krediteres ofte for fontænens form, men der er visse indikationer på, at Bernini havde haft en finger med i spillet. Vandkilden er Aqua Vergine akvædukten.

Piazza Navona – Den centrale plads i Rom

Rom er en by, som især appellerer til friluftslivet. Selvom byen har mange kirker, museer, restauranter, teatre og andre indendørsattraktioner, viser Rom sig fra sin bedste side på et af dens mange piazzaer. På Piazza Navona står et af de fineste resultater af Berninis fontæneværker: Fontana dei Quattro Fiumi (De fire floders fontæne) fra 1651. Rundt om den centrale klippemasse, som understøtter den nærmest obligatoriske obelisk, er fire kæmpeskulpturer opstillet. Statuerne blev konstrueret af hans elever – Ganges-skulpturen blev lavet af Claude Poussin, som senere blev mester.

Fontana dei Quattro Fiumi av Bernini

Fontænen består af fire marmorstatuer, herunder en løve, et søuhyre, et bæltedyr og en hest, samt et dusin andre dele, som alle er vævet sammen om centralsøjlen. De fire statuer symboliserer fire verdensdele og deres floder. Det var en dyr affære at opføre fontænen, eftersom den var årsag til højere skat på korn, hvilket igangsatte en protest fra både fattige og velhavende borgere. Men det hører fortiden til, og i nutiden kan den besøgende nyde en kop kaffe på torvet, mens byens borgere valfarter forbi.

På torvets øvre del står Den Mauriske fontæne, hvori havguden Triton rider på en delfin. Derfra er det oplagt at sidde og nærstudere folkemylderet, nyde solens stråler, eller planlægge næste stop rundt om Piazza Navona og dets omgivelser, for der er meget at se og gøre her, foruden at beundre de utrolige fontæner. Der er fx. dusinvis af faldbydende boder indimellem torvets mange caféer og restauranter. Du kan oven i købet blive portrætteret af en af de utallige kunstnere på torvet.

Piazza Navona by night

Nattelivet på Piazza Navona fortsætter ud i de tidlige morgentimer, med mimikere, tiggere, kunstnere og hundredvis af byboere og turister, der frekventerer den ovale plads. Torvet var konstrueret rundt om en af de ældste runddele – et cirkulærområde, hvor gaderne løber sammen, et rundt gadekryds, hvilket også gør pladsen til en naturlig gennemfartsvej, både fra A til B, og når man som turist vil de de mange seværdigheder i centrum af Rom.

Husk at gøre et stop ved Tre Scalini for at sætte tænderne i en trøffel. Eller brug tiden til at besøge Roms mest velbevarede barer, Caffe della Pace, hvor du kan indtage en Campari og nyde stemningen. Bed derefter om syndsforladelse i Sant’Agnese-kirken i nærheden af en af Berninis tre berømte fontæner. Fontana dei Calderai (Kobbersmedsfontænen), senere omdøbt Neptunsfontænen er også til at finde på torvet. Dets udsmykning består af adskillige undervandsfigurer – Neptun dræber en blæksprutte, en søhest, delfiner og Nerieds (vandnymfer). Fontænen er i øvrigt udhugget af den samme Portasanta rosemarmor, som er brugt til Peterskirkens dørkarme.

Villa Borghese – En afslappende park

Akkurat som enhver anden storbyferie er Rom ensbetydende med lange dage til fods og masser af anstrengende udendørsaktiviteter. Selvom disse fristelser er appellerende for den rejsende, så kommer der også altid et tidspunkt, hvor der er behov for ro og stilhed. Her kommer Villa Borghese ind i billedet – oplagt til ren afslapning.

Villa Borghese er som bypark moderat af sin størrelse med et areal på 80 hektar med grønne områder, store volierer, flere museer og en smuk sø. I det 16. århundrede blev den tidligere vingård omdannet til en park med geometrisk landskabsdesign a la Versailles – udførelsen var foranlediget af kardinal Borghese. Senere hen blev en villa opført på baggrund af tegninger af samme kardinal Borghese.

I udgangen af det 18. århundrede blev en sø placeret i midten af parken, hvori et lille jonisk tempel også fik sin plads. Helligdommen var dedikeret til healingguden. Adskillige eksotiske fuglearter som påfugle og strudse boede i store volierer, ligesom gazeller gik på græs i haverne. I begyndelsen af det 20. århundrede, efter Villa Borghese blev overdraget til Roms bystyre, blev flere og flere templer, fontæner og skulpturer opført på stedet. De originale Tritoner fra Den Mauriske Fontæne på Piazza Navona kan bl.a. ses i parken – som en sidebemærkning er de nuværende skulpturer i fontænen kopier fra det 19. århundrede.

Villa Borghese i Rom. Foto: Louise Laurenius

Parken, som er frit og gratis tilgængelig for alle, indeholder mange andre seværdigheder. På visse tidspunkter i løbet af året kan de besøgende være heldige at overvære hestespringkonkurrencer på Piazza di Siena. Derudover bliver Piazza di Sienas amfiteater somme tider brugt til at afholde udendørskoncerter, og der er også en botanisk have i nærheden. Ikke langt derfra står en smuk bue, dateret til det 18. århundrede, Arco di Settimio Severo, som er endnu et fantastisk eksempel på barokarkitektur i Rom.

For den sultne ligger der en mindre bar/café i parkens centrum, med autentisk italiensk pasta på menuen, og Campari til halsen. Et stenkast derfra ses en række forskellige pavilloner, bygget til Verdensudstillingen i Rom i 1911, som hver især repræsenterer individuelle lande. Men hovedattraktionen for de mange besøgende er stedets adskillige museer, fx. Museo e Galleria Borghese, som har en samling med skulpturer af Bernini – kunstneren, som kendt for at skabe mange af Roms berømte fontæner.

En anden anbefalelsesværdig attraktion er Museo Nazionale Etrusco, beliggende i Villa Giulia, som fik tildelt sit navn i kraft af det tidligere var sommerresidens for Pave Julius II i 1553. Som museumsnavnet anslår, indeholder museet en samling over etruskisk værker, som er blevet gravet op fra bakkerne uden for Rom.

Indgangen til Villa Borghese er beliggende ved den nordlige ende af Den Spanske Trappe, lige oven over Piazza del Poppolo og Porta Pinciana, i udkanten af Via Veneto. Villa Borghese giver mulighed for en rolig og fredelig adspredelse i den ellers travle rejseagenda. Tilbring en halv dag eller længere for at lade batterierne op, inden den store bytur i Rom.

Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere