
Surfferie i Ericeira - Europas eneste surf-reservat
Skrevet af Louise
2024-06-19
Surfferie i Ericeira - Europas eneste surf-reservat
Portugal er noget nær det perfekte rejsemål, hvis du er surfer eller drømmer om at blive det. Udover et mildt, solrige klima findes her bølger af alle størrelser og inde bag kysten venter også en perlerække af spændende seværdigheder og oplevelser. Er du på udkig efter en afslappende surfingferie, er Ericeira på vestkysten et oplagt valg. Kystbyen er nemlig indlemmet i en eksklusiv klub af "surf-reservater", som organisationen World Surfing Reserves (WSR) står bag.
En eksklusiv klub
At Ericeira, som ligger blot omkring 35 km nordvest for hovedstaden Lissabon, har status af 'Wold Surfing Reserve (WSR)' hos organisationen af samme navn betyder, at den charmerende kystby er medlem af en eksklusiv klub. De øvrige ni medlemmer er fordelt på Australien, Brasilien, Chile, Mexico, Peru og USA.

Surfere ved Ericeira. Foto: <a href=
Surfing i verdensklasse i Portugal
Ericeira regionen i Portugal er et surf-mekka for både portugisiske og internationale surfere. Den godkendte surfing-zone i Ericeira består af en kyststrækning på 4 km, som indeholder mange områder med bølger i verdensklasse her iblandt populære Ribeira d’Ilhas og Coxos.
Den nyvunde status som surf-reservat er ikke noget, som overrasker garvede surfere i Portugal. Ericeira har således i mange år været en favorit blandt både lokale og besøgende. Ericeiras nordkyst er et af de få steder i verden, hvor man har et stort antal bølgetyper med anerkendt høj kvalitet. Her finder man således 22 bølge-typer med forskellige karakteristika og en kyst, der giver mulighed for surfing i forskellige slags vejr og med forskellige sværhedsgrader.
”Ericeira er en så varieret kyststrækning, at der er noget for alle”, fortæller den professionelle surfer Tiago Pires, som voksede op der. ”Der er store bølger, små bølger, ekspert-bølger, begynder-bølger. Jeg elsker dette område, og jeg er glad for at se det får den anerkendelse det har fortjent, det er også et vigtigt middel i kampen for at bevare det.”
I dag er der adskillige surfskoler ved byen, som desuden jævnligt er vært for både lokale og internationale surfkonkurrencer såsom den årlige Quiksilver Pro Portugal ved Ribeira d’Il.
Kun de bedste strande kåres
Wold Surfing Reserves' formål er at udpege og beskytte de mest vigtige og populære surfing-områder i verden i samarbejde med det lokale surfing-samfund. WSR udvælges og nomineres på baggrund af fire hovedkriterier: kvalitet og sammensætning af bølger, vigtigheden i forhold til surf-kulturen, miljømæssige kvaliteter og støtte fra lokalsamfundet. Indtil videre har over hundrede områder fra 34 forskellige lande anmodet om at få WSR status.
Det er ikke kun bølgerne, der gør den portugisiske vestkyst noget særligt. Havet her har således en høj biodiversitet takket være strømmen, der regelmæssigt tilfører næringsstoffer.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om Portugal.