Etna Hotel – en lille oase på Siciliens østkyst

Poolområdet ved Etna Hotel
Poolområdet ved Etna Hotel - her kan du nemt fordrive det meste af ferien med en god bog.

I Giarre på Siciliens østkyst ligger det der ved første øjesyn ligner et klassisk lille byhotel, men hurtigt viser sig også at byde på masser af landlig charme og idyl. På hotellets bagside ser man således, at Etna Hotel er en gammel gård, som kan dateres helt tilbage til d. 16 århundrede. I dag ligger Etna Hotel trods nærheden til byen stadig i en frodig park, fyldt med eksotiske planter og frugttræer.

Hotel Etna værelse
Hotel Etna værelse

Hotellet ligger kun et par minutter fra havet, og som navnet antyder med den storslåede Mount Etna i baggrunden. Hotellet er en oase af fred og ro og er det perfekte sted for dem som vil bo tæt på middelhavet, men som stadig vil være i fred fra de ellers mange turister. Særligt det gamle landsteds baghave og atriumgården indbyder til afslappende stunder.

Etna Hotel indgang
Allerede ved hotellets indgang ved man, at der venter et ophold i hyggelige rammer.

Etna hotel udgør den perfekte base for udflugter på Sicilien, hvor du blandt andet ikke må gå glip af de vidunderlige ture til det centrale krater af Etna. Derudover bor du også i kort køreafstand til østkystens mest kendte attraktioner som Taormina, Siracusa, Catania og selvfølgelig den skønne middelhavskyst.

Orker du ikke at tage ned til stranden for at bade, kan Etna Hotel dog også byde på en swimmingpool, hvor du kan tage en forfriskende dukkert. Bagefter kan du slå dig ned i en af liggestolene langs bassinkanten og blot falde i staver over udsigten til den 3000 meter høje vulkan.

Når sulten melder sig efter en dag ved poolen eller på spændende udflugter, behøver du ikke bevæge dig længere end til restauranten, der drives på hotellet. Her byder menukortet på mange velsmagende retter.

Læs mere om Etna Hotel på Sicilien

Tags fra artiklen
, ,
Mere fra Michael Nielsen

Oplev efteråret i Norditalien!

Efteråret i Norditalien kan være en ganske interessant oplevelse, ikke mindst på...
Læs mere