
Fem perler på Sardinien
Skrevet af Louise
2024-01-15
Fem perler på Sardinien
Italienere er et folk, der elsker at rejse inden for deres egne grænser. Og det er ikke så mærkeligt, fordi de kan opleve alt fra snedækkede bjergtoppe og lange, gyldne strande til første-klasses mad og en unik kulturhistorie på den italienske halvø. Der er mere end nok til mange ferier, så at sige.
Når jeg spørger mine italienske venner, hvor de tager hen på ferie om sommeren, vil deres svar i over halvtreds procent af tilfældene være Sardinien. Denne ø i det Tyrrhenske Hav, syd for Korsika, er blevet et yndlings-rejsemål for italienerne - og resten af verden. For når du én gang har nydt en af de strande, der er blevet udpeget til en af Europas bedste, så vil du sikkert spørge dig selv, hvorfor du skal søge efter en anden strand. Læg dertil øens spændende seværdigheder, og du vil forstå, hvorfor italienerne rejser hertil år efter år.
Fem perler på Sardinien
Men med fordele kommer der også ofte ulemper, og i dette tilfælde drejer det sig om de store folkemængder, der flokkes om Costa Smeralda, Smaragdkysten, hvert år mellem juni og september. Det er ikke her, du skal tage hen, hvis du vil være for dig selv i et stykke tid. Hvad mange ikke ved, er, at Sardinien er en kontrasternes ø, og derfor vil jeg i det følgende tage dig med til fem steder på Sardinien, som ikke er Costa Smeralda.
1. Bosa
Bosa ligger ved floden Temo syd for Alghero. At Temo løber gennem byen bidrager til en unik atmosfære, og flodens bredder er omgivet af et malerisk centrum med farverige huse og et spændende gadeliv.
Her kan du sidde på en af de lokale restauranter, få et godt måltid baseret på lokale råvarer og lade dig inspirere af byen, sådan som mange kunstnere har gjort før dig.
2. Isola di San Pietro
Ud for Sardiniens sydvestlige kyst ligger øen Isola di San Pietro, som du kan nå med færge fra Portovesme. Den største, og også den eneste, by på Isola di San Pietro hedder Carloforte - en dejlig fiskerby, der minder mere om Ligurien end Sardinien.
Besøg en af byens restauranter og prøv den lokale specialitet Bottarga di Tonno, bedst beskrevet som lufttørrede tunfisk-rogn. Fortsæt til den nordlige del af den lille ø, hvor kysten er uberørt og vild, og hvor du kan beundre de store klippeformationer, le colonne ("pelarna"), som øen er blevet så berømt for.
3. Nuraghe
Sardinien har noget, der ikke findes noget andet sted i verden. Det handler om en unik form for forsvarsstruktur, bygget i det 15. århundrede f.Kr., kaldet Nuraghe. Tårnene er bygget af store klipper og er spredt over hele øen.
Det anslås, at der er mellem 7000-8000 nuragher på øen, men Su Nuraxi di Barumini-komplekset i den lille landsby Barumini er det bedst bevarede og mest berømte - og blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1997.
4. Isola dell’Asinara
Isola dell'Asinara har fået sit navn fra det italienske ord for æsler -asino - fordi der på øen er en meget unik race af albino-æsler. Bortset fra disse er øen ubeboet. Øen tjente som fængsel for mafioser indtil 1997, hvorefter den blev udnævnt som en naturpark i 1998, og i 2000 fik offentligheden adgang til området for første gang i 115 år.
Takket være den kendsgerning, at øen har været isoleret i så lang tid, kan du opleve uberørte og utroligt smukke strande, samt et glitrende, krystalklart hav. Rejs til øen med færge fra Porto Torres, Stintino eller Castelsardo.
5. Cala Gonone
Stranden i Cala Gonone, beliggende i provinsen Nuoro, tog fjerdepladsen hjem i afstemningen om de smukkeste skjulte strande ved Middelhavet, der blev foretaget af Lonely Planet for nogle år siden. Og det er let at forstå hvorfor.
Med et turkist, næsten grønt hav og fint sand på stranden er det en juvel at opdage på din rejse til Sardinien. Byen af samme navn er blevet en turistby, men har formået at bevare sin charme med sin livlige strandpromenade og hyggelige havn.
Rejser til Sardinien
Er du blevet interesseret i selv at opdage alle de skjulte perler på Sardinien? Så besøg vores side om rejser til Sardinien. Vi tilbyder håndplukkede ferieboliger på hele øen, lige fra hoteller og lejligheder til charmerende villaer og gårde.
Find din ferie til Sardinien her
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Italien