
Ferie i paradis? Velkommen til Fuerteventura
Skrevet af Marie
2024-03-01
Ferie i paradis? Velkommen til Fuerteventura
De Kanariske Øer er et fantastisk sted at holde ferie. Det har feriegæster fra hele verden vidst i efterhånden mange årtier, og øerne er stadig fyldt med skønne muligheder for oplevelser og afslapning - også for dig, der helst undgår meget turistede rejsemål.
Kanarieøerne er en søskendeflok på ikke færre end syv øer. Fuerteventura er ikke så kendt som sine søskende Gran Canaria og Tenerife, men øen er bestemt et ligeså tiltrækkende feriemål. Ikke mindst, hvis du elsker lange, bløde sandstrande, et varieret, uberørt landskab og - naturligvis - nogle af de bedste betingelser for at dyrke alle former for vandsport, du kan finde på en europæisk ø.

<em>Fuerteventuras strande er berømte og elskede for deres bløde sand, rene vand og relative uberørthed.
Fuerteventura: Øen, hvor det altid er forår
Det er ikke uden grund, at min kollega Marie efter sin rundrejse på øerne erklærede, at Fuerteventura faktisk er hendes foretrukne Kanarieø. Øen, der ligger ca. 100 km. fra Afrikas kyst, byder på et mildt og solrigt klima året rundt. Derudover er vandet mere end krystalklart, og stemningen er generelt rolig, afslappet og fredfyldt. Faktisk er Fuerteventura kendt som "den stille ø" i Kanariegruppen. At jeg kalder klimaet "mildt" fortjener forresten en uddybning: Fuerteventura er kendt for sit "evige forår", og på grund af de behagelige briser oplever du ikke de hedebølger, som ellers er almindelige på disse breddegrader.
Ikke en vandhund? Hop på en mountainbike og udforsk den smukke natur
Du kan sagtens rejse til Fuerteventura og bruge hele ferien på blot for at nyde solen, svømmeture i det tillokkende vand og naturomgivelserne, som veksler mellem rå bjerge og bløde, grønne landskaber. Er du til vandsport, er du dog kommet til et af de absolut førende feriesteder i Europa. Uanset om du kunne tænke dig at kaste dig over surfing, kajak-roning, snorkling, dykning, paddling eller Katamaran-sejlads, har du et fantastisk udvalg af muligheder på Fuerteventura. Til dig, der holder af at være aktiv på din ferie, men som ikke er den store vandhund, kan det anbefales at udforske den spændende vulkanø's mystiske bjerg- og vulkanlandskaber på mountainbike.
Fordelt rundt på øen ligger der masser af skoler og udlejningssteder, hvor du kan skaffe dig udstyr til underholdende aktiviteter på land og i vand. Du kan også blive oplært af professionelle instruktører i at bruge det.
Perfekt sigtbarhed og masser af liv i det krystalklare vand
Noget af det, der gør dykning ud for Fuerteventuras kyster så attraktivt, er selvfølgelig det førnævnte utroligt klare havvand, som gør det nemt for dig at studere det rige dyre- og planteliv under havets overflade. Et populært sted at dykke er for eksempel mod nordøst, mellem naturparken Corralejo og øen Lobos. Det tager ca. en halv time at sejle ud til de steder, hvor det er godt at dykke.
Corralejo Naturpark byder også på meget andet end den tavse, smukke verden under havets overflade, hvor du kan udforske fisk, skildpadder, undersøiske klippehuler og koraller. Her er også et storslået og fascinerende ørkenlandskab, som er omkranset af det svalende, turkise badevand. Sandbanken i Corralejo er den længste, samlede sandbanke på de kanariske øer. Et herligt sted at tilbringe en del timer med solbadning, afslapning og svømning. Du kan også trække i dykkerdragten eller påføre dig et par solide vandrestøvler og udforske det dramatiske, røde, vulkanske landskab, der også er en del af naturparken.
En anden spændende mulighed er at sejle ud til øen Lobos, som er et naturreservat, hvor søløverne tidligere gjorde holdt for at udføre deres parringsritualer. Selvom søløverne ikke længere bruger øen som elskovsrede, er det stadig et meget rigt naturområde. Her findes stadig flere velbevarede dyre-habitater af stor biologisk betydning, for eksempel for visse fugle- og fiskearter.