Ferie ved Adriaterhavet i Kroatien

Dubrovnik
Dubrovnik er en af Adriaterhavets perler

Adriaterhavet strækker sig rundt langs Italiens østkyst op forbi Slovenien ned til Kroatien forbi Bosnien-Hercegovina til Montenegro og Albanien, hvor det er Italien og Kroatien, der råder over langt størstedelen af kystlinjen.

Og der er gode og hurtige færgeforbindelser mellem Italien og Kroatien hen over Adriaterhavet så begge landes kyster og kystbyer kan fint opleves på én og samme ferie, og så er sejlturen hen over Adriaterhavet jo en oplevelse i sig selv!

Kroatien er velsignet med flere fantastiske kystbyer langs Adriaterhavet og landet har utroligt meget at tilbyde feriegæster.

Kroatiens byer på Adriaterhavskysten

Split er målet for mange feriegæster på den kroatiske Adriaterhavskyst. Og det er der mange gode grunde til; for det første er byen i sig selv særdeles attraktiv. Split er Kroatiens største kystby og har siden antikken spillet en væsentlig rolle i Europas historie. Af seværdigheder i byen kan nævnes: Diocletians palads, byens katedral og strandene og havnen ved byen.

Dubrovnik kaldes også Adriaterhavets perle, og det tilnavn er fuldt ud fortjent. Hele byen er en stor samlet seværdighed, og Dubrovnik kom da også på verdensarvslisten tilbage i 1979. Dubrovnik er umanerligt smuk – både set fra Adriaterhavet og når man går rundt i byens gader. Der er mange seværdigheder i byen. Tre du skal se: Dubrovniks hovedgade Stradun, bymurene med Minčeta-tårnet, og rektorpaladset.

Seværdigheder tæt på Adriaterhavskysten i Kroatien

Ved den nordlige del af Kroatiens Adriaterhavskyst ligger nationalparken Plitvice, godt 80 kilometer inde i landet. Plitvice er en helt enestående smuk park, hvilket optagelsen på UNESCO’s verdensarvliste som en af de allerførste naturattraktioner allerede i 1979 vidner om. Parken består af en række forbundne søer med fantastisk farvestrålende og gennemsigtigt vand, som du via stier løftet over overfladen selv går rundt og ser helt tæt på.

Længere sydpå i Kroatien ligger en anden nationalpark, som bestemt også skal opleves. I Krka er det specielt området Skradinski buk, der lokker. Her kan du komme helt tæt på nogle usædvanligt smukke vandfald.

Kroatien har en sand overflod af små hyggelige øer langs Adriaterhavskysten, som man kan besøge på en af de mange bådture, der tilbydes fra kystbyernes havne og marinaer. Så oplever man også på samme tid selve Adriaterhavskysten – det kan i høj grad anbefales.

Læs mere om rejser til Kroatien her.

Tags fra artiklen
Mere fra Lars Henriksen

Barcelona sætter loft for turismen

Barcelona er én af Europas mest besøgte storbyer, men turismen er ifølge...
Læs mere