Escapeaway official logo

Find inspiration til din næste ferie i Portugal på Instagram

Skrevet av Marie

2024-06-07

Find inspiration til din næste ferie i Portugal på Instagram

Et billede siger mere end tusind ord, lyder et gammelt ordsprog. I dag går vi næsten alle rundt med et kamera i lommen, og hvert sekund lægges tusindvis af nye billeder online - heriblandt mange fra Portugal. Her er nogle Instagram-profiler med fantastiske billeder, som kan give dig inspiration til din næste ferie.

Millioner af nye billeder hver dag

Fotodelingstjenesten Instagram har i skrivende stund mere end 600 millioner brugere, som bruger app'en til at indfange og dele hverdagens små og store øjeblikke. Der er desuden efterhånden mange professionelle fotografer, som bruger tjenesten til at udbrede deres arbejde til et større publikum.

Alene i Portugal er der registreret næsten 2 millioner Instagram-profiler, som sammen med landets mange turister hver dag lægger tusindvis af nye billeder op. Herunder får du vores bud på en håndfuld Instagram-profiler alle Portugal-entusiaster bør følge.

@visitportugal

Et billede slået op af Visit Portugal (@visitportugal) den

Vil du gerne have flere flotte billeder fra Portugal i dit feed på Instagram? Så er det portugisiske turistbureau et godt sted at starte. De bruger deres konto til, at håndplukke andre Instagram-brugeres inspirerende billeder fra hele landet.

@azoresgeopark

Et billede slået op af Azores Geopark (@azoresgeopark) den

Azores Geopark lægger det ene spektakulære landskabsbillede efter det andet op på deres konto. Det er svært ikke at blive inspireret til en aktiv ferie. Vidste du, at der er mulighed for at komme på en tur ned i en vulkan på Azorerne?

@rui_palha

Et billede slået op af Rui Palha (@rui_palha) den

Rui Palha er en klassisk gadefotograf, der tager fantastiske, stemningsmættede sort-hvid billeder - primært i hjembyen Lissabon. Kendere vil se inspiration fra mestre som Henri Cartier Bresson og Elliot Erwitt.

@madmenezes

Et billede slået op af Madalena (@madmenezes) den

Madalena er arkitekt med et øje for de minimalistiske motiver og interessante detaljer, hun finder på sin vej - ligeledes primært i den portugisiske hovedstad.

@cp_comboiosdeportugal

Et billede slået op af CP - Comboios de Portugal (@cp_comboiosdeportugal) den

Følger du det portugisiske svar på DSB, Comboios de Portugal (CP), vil du snart få lyst til at udforske hele landet på togture. Her er ikke kun billeder af smukke stationsbygninger, men også af de mange seværdigheder du kan nå med tog.

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>>Se alle rejser til Portugal her