Escapeaway official logo

Fire destinationer at besøge på det græske fastland

Skrevet av Louise

2024-03-13

Fire destinationer at besøge på det græske fastland

Hvis du er i gang med at planlægge sommerferie til Grækenland, er det højst sandsynligt en rejse til en af de græske øer, du har i tankerne. Og det er jo ikke så mærkeligt, for de græske øer som Kreta, Rhodos og Mykonos er blevet populære af en grund - de er essensen af en sommerferie med sol, badning, god mad og hyggelige byer. Men Grækenland har mere at tilbyde end det. Har du nogensinde overvejet at besøge det græske fastland?

Turismen på det græske fastland er ikke så udbredt som på øerne, og det giver dig derfor en fantastisk mulighed for at rejse væk fra alfarvej og besøge et land fuld af unikke og autentiske oplevelser.

Fire destinationer at besøge på det græske fastland

På Grækenlands fastland finder du utrolige landskaber: dybe floddale, bjergtoppe der strækker sig over skyerne, stier der går gennem tætte egeskove, rislende bække og brølende vandfald. Og midt i alt dette ligger resterne af den årtusinder gamle, græske civilisation - rustikke byer, gamle ruiner, varme kilder og isolerede klostre, kapeller og slotte.

Ja, at der er meget at se og opleve er sikkert og vist, og det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Her kommer derfor nogle tips til gode destinationer at besøge på det græske fastland.

Bestig Grækenlands højeste bjerg i Makedonien

Nej, jeg henviser ikke til republikken Makedonien, men til Grækenlands største region i nord (som grænser op til landet med samme navn). Makedonien er primært præget af et rigt bjerglandskab, hvor Olympen (Grækenlands højeste bjerg, 2918 m.) knejser sig stolt over dem alle. Olympens fantastiske natur, der er rig på flora (1700 arter) og fauna (mere end 30 forskellige typer pattedyr, 100 fuglearter og 18 forskellige arter krybdyr) medførte til, at man i 1938 udnævnte bjerget og dets omgivelser til at være landets første nationalpark.

Image

Oplev et fantastisk bjerglandskab i den græske region Makedonien. Foto: <a class=

Området er perfekt til dig, som elsker aktive ferier fyldt med vandreture, paragliding, rafting, klatring, cykling og andre udflugter i det fri. Og på trods af bjergets navn, der fører tankerne til de olympiske lege, skal du ikke bekymre dig: du behøver ikke at være en atlet for at mestre bjerget - der findes mulighed for aktivitet på alle niveauer.

Oplev de balancerende Meteora klostre i Thessalien

Regionen Thessalien, der ligger på Grækenlands østkyst, er naturskønt med bjerge, floder og strande. Thessalien har også populære - og spektakulære - steder at besøge. Et af disse, er en gruppe klostre, der tilsammen går under navnet Meteora.

Image

Meteora. Foto: <a class=

Klostrene balancerer næsten bogstaveligt talt på klipper op mod 400 meter over havets overflade, og det er et af de vigtigste steder at besøge for kristne pilgrimme. Men det er ikke kun religiøse besøgende, der tiltrækkes af de sensationelle klostre - rejsende af alle slags kommer her for at opleve skønheden og for at søge ro langt væk fra byens travlhed.

Besøg Grækenlands første hovedstad i Peloponnes

Hvorvidt Peloponnes skal betragtes som tilhørende det græske fastland, er et spørgsmål om fortolkning, for regionen er faktisk er en halvø, der adskilles fra Grækenlands fastland af den Korinthiske Bugt. På Peloponnes findes alt, hvad de græske øer har - og mere til. Havet er omgivet af høje bjerge og dybe dale, og landskabet farves af små og store byer, der tilbyder rolige stunder og mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen.

Image

Det gamle bycentrum i Nafpilon. Foto: <a class=

Regionen huser store og velkendte arkæologiske fund, såsom Olympia og Mykene, men også mindre kendte (i det mindste i dag) steder som Nafpilon - Grækenlands første hovedstad (mellem årene 1824-1834). På grund af sin status som hovedstad kan du den dag i dag stadig gå rundt i et gammelt centrum med smukke huse og marmorbelagte pladser. I gyderne kan du slå dig ned på en taverna og nyde en simpel souvlaki, eller hvorfor ikke besøge en af de overdådige caféer langs havnepromenaden, hvor du kan nyde din middag mens du ser solnedgangen.

Gå over stenbroerne i Epirus

Regionen Epirus ligger i det nordvestlige Grækenland, mellem Pindosbjergene og Det Ioniske Hav. Her er en kombination af imponerende bjerglandskab og charmerende kystbyer. Da områdets byer og landsbyer er adskilt af floder og vandløb, har man været nødsaget til at bygge broer for at forbinde folk og kulturer, hvilket efterfølgende også har ledt til udviklingen af området.

Image

Artabroen er én ud af mange smukke stenbroer i Epirus. Foto: <a class=

Udover broernes åbenlyse funktion er de buede stenbroer også utrolig flotte kunstværker, der endvidere gemmer på spændende legender. En af disse broer er Artabroen, hvor legenden fortæller at bygherren var tvunget til at ofre sin hustru for broen, ellers ville den falde sammen hver nat. Hun blev begravet levende ved konstruktionen og fordømte da broen. Den skulle svaje som løv og alle, der passerede den, skulle også falde som løv. Men da hun indså at hendes bror vil passere broen, ændrede hun sin forbandelse til en velsignelse.

Vil du have tips til flere steder at besøge i Grækenland, kan du her på bloggen også læse artiklen "Top 5 UNESCO-steder at besøge på en rejse til Grækenland".

Denne artikel er skrevet i samarbejde med det Nationale Græske Turistbureau.