Flere ældre rejser solo

bedstefar_og_barn_paa_stranden
Mange ældre rejser gerne på ferie med de yngre generationer af familien.

Pensionister med rygsække? Det er ikke det typiske billede, der dukker op, når vi tænker på seniorer på rejse. Grupperejser er da også utroligt populære blandt ældre, men flere og flere tager også afsted selv.

En ny generation af aktive individualister er således i disse år på vej mod pensionsalderen. Det er mennesker, der har været vant til rejser det meste af deres liv. Mennesker der nu får endnu bedre tid til at rejse, og i det store hele mennesker der hår råd til fortsat at rejse. Og vigtigst – de har lyst til at rejse!

Kræsne på den gode måde

Modne mennesker ved, hvad de vil have, og de nye seniorer er vant til selv at bestemme. Mange af dem er også dus med internet og computere og har brugt begge både på arbejde og i fritid.

Mange vil stadig nyde charterture med familien og store grupperejser, men der vil ske et skift mod mere individuelle rejser for ældre.

Det skyldes også, at ældre af i dag er mindre nedslidte end tidligere. Det er ikke usædvanligt at se folk i slutningen af 60erne, der er i fuld vigør. Mange af dem søger den udfordring og frihed, der ligger i individuelle rejser, hvor de selv planlægger og sammensætter deres rejser.

Mennesker med tid

Pensionerede mennesker har generelt bedre tid til selv at planlægge detaljerne i deres rejser og researche og undersøge rejsemålet på forhånd hjemmefra og finde information om alle de gode seværdigheder frem.

Mange ældre rejser i par, da også mænd nu lever længe nok til at nyde otiumet. Mange gange er rejsen mere end en ferie. Den er en mulighed for at fordybe sig i nogle af parrets fælles interesser og få oplevelser sammen efter et travlt arbejdsliv.

Flere seniorer interesserer sig for historiske og kulturelle aspekter ved deres rejsemål, da de allerede har en stor bred viden, bliver det ekstra interessant med nye oplevelser, der passer ind i de gamle.

Rejser med familien

Tid med familien er noget mange ældre prioriterer højt, og det er ikke længere noget særsyn at pensionister inviterer både børn og børnebørn med på rejse.

I stedet for at give en arv videre, vil mange ældre i dag hellere bruge deres penge på oplevelser sammen med hele familien. Her er rejser en af de mest populære og virkningsfulde måder.

Grupperejser stadig favorit blandt ældre rejsende

Det sociale element er også vigtigt for mange ældre. Særligt når det drejer som om de “ældre” ældre. Her har en del mistet deres livspartner, og så er det vigtigt med godt selskab på rejsen.

Mange ældre er også glade for guidede gruppeture, fordi meget er planlagt og tilrettelagt og det giver tryghed at rejse sammen i flok med andre jævnaldrende. Så tempoet er tilpasset nogenlunde til alderen.

I dag er en pensioneret backpacker et sjældent syn – sådan bliver det ikke nødvendigvis i fremtiden.

Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere