
Flydende golfbane planlagt ved Maldiverne
Skrevet af Marie
2024-05-19
Flydende golfbane planlagt ved Maldiverne
Mange golfbaner reklamerer med en beliggenhed 'ved havet', men et hollandsk firma planlægger at bygge et golfanlæg ved Maldiverne som bogstavelig talt ligger 'på' havet. Projektet anslås at koste op imod 500 millioner dollars (2,6 milliarder kroner).
Kunstige øer forbundet af tunneler
Dutch Docklands har designet en 27-hullers bane spredt på tre kunstige øer, som skal ligge blot 5 minutter speedbådssejlads fra Male, Maldivernes hovedstad. De tre øer skal forbindes med tunneler under vandet, som også fører til et undervandsklubhus, som har udsigt til koralrevenes dyreliv.
Derudover vil projektet rumme øer med over 300 ferievillaer, private øer med eksklusive ferieboliger, en separat hotel-ø, restaurant-ø, og en ø med lystbådehavn.
Projektet, som skal være helt færdigt i 2015, er godkendt og udarbejdet i samarbejde med den maldiviske regering, som står overfor store udfordringer i forbindelse med klimaforandringernes trussel mod deres unikke ø-samfund. Størstedelen af Maldivernes 1190 atoller ligger ikke mere end én meter over havets overflade.
Kritikere af golf-projektet påpeger, at det er svært at forestille sig at de astronomiske omkostninger kan tjenes ind i en for tiden presset golfbranche.
Læs mere om dette spektakulære projekt, og se tegninger på Dutch Docklands egen hjemmeside.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway