Flyrejse med børn - sådan rejser du med tumlinge og babyer uden stress
Skrevet af Marie
2024-06-04
Flyrejse med børn - sådan rejser du med tumlinge og babyer uden stress
Babyer og små børn er ingen forhindring for at rejse med fly - men lidt planlægning gør chancen for en fornøjelig tur for dig og dine medpassagerer større!
Flyrejser kan være en lidt uforudsigelig oplevelse med forsinkelser, propper i ørene, ventetid, siden stille fastspændt, turbulens og andre ting, som mindre børn ikke altid har det så let med. Hvordan undgår man, at flyrejsen udvikler sig til træls oplevelse?
Kom afsted fra morgenstunden
Det er aldrig til helt at vide, hvor lang en rejsedag bliver, men kommer man afsted fra morgenstunden er udgangspunktet godt. De fleste børn er mest friske og velfungerende om formiddagen. Og rejsen går helt klart bedst, sålænge børnene ikke er trætte eller overtrætte.
Desuden er de første flyvninger om morgenen dem som i gennemsnit er mindst forsinkede, eftersom forsinkelserne bygger sig op i lufthavnen i løbet af dagen. Mindre ventetid er altid en god ting, når man har børn med. Nogle har også held med at flyve om aftenen - og så satse på at børnene falder i søvn. Det kan virke – men virker det ikke, går det oftere mere skævt end tidligere på dagen.
En overtræt tumling på en aftenflyvning, hvor andre passagerer vil sove, fungerer ikke altid godt. Så er tolerancen fra de øvrige passagerer og fra kabinepersonalet større om morgenen og dagen.
Medbring underholdning, mad og drikke
De fleste, som skal ud på en længere biltur med børnene, lærer hurtigt, at det er smart at medbringe noget, som de små kan lege med. Det samme gælder på et fly, selvom det naturligvis er begrænset, hvad man kan have med i håndbaggagen.
Mange små børn er i dag vante til underholdning på en tablet. En anden mulighed er in flight entertainment i form af skærmen på sædet foran. Her er tegnefilm som regel et hit. Eller hvad med bare at medbringe nogle pixi-bøger og læse højt for børnene?
Det er også vigtigt at have mad med. Det behøver ikke være sund mad - blot mad som ikke gør barnet hyperaktiv. Nødder, peanuts og lignende, der skal tygges, kan også hjælpe lidt mod propper i ørene, som kan være meget ubehageligt for børn. Væske - især vand - er naturligvis et must.
Vær tilstede
Små børn har det bedst i trygge velkendte omgivelser, og at komme ud at flyve er for de fleste små børn ikke en hverdagsting. Vær derfor opmærksom på børnene og forklar dem hvad der sker undervejs.
Hvis du kan få gjort børnene interesserede i flyet eller udsigten, bliver de heller ikke så nemt pylrede. Flyrejsen kan sagtens blive en god oplevelse for alle parter.
Flyrejser
Få flere gode tips og råd når du skal flyve på ferie, også selvom du ikke rejser med små børn, vi har samlet alt information om flyrejser her.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway