Escapeaway official logo

Frankrigs fem flotteste feriemål

Skrevet av Marie

2024-03-27

Frankrigs fem flotteste feriemål

Frankrig har meget at tilbyde den rejsende, og en liste over de fem flotteste steder vil naturligvis altid være farvet af smag og behag.

Ikke desto mindre får du her fem bud på steder i Frankrig, som du ville kunne opleve på en ferie i landet.

Provence

Provence står nok øverst på ønskelisten hos mange danskere, der endnu ikke har rejst så meget i Frankrig. Og med god grund. Kontrasten til Danmark er nemlig her større end i mange andre af Frankrigs regioner.

Provence er varmt, solrigt vejr. Provence er lange strande med badevand i behagelig temperatur til svømmeture og sjov. Provence er historiske og velbevarede middelalderbyer, bakkede vin- og olivenlandskaber. Og Provence er et kulturelt kraftcenter.

Loiredalen

Alle, der interesserer sig for champagne og vinslotte kender Loiredalen. Men Loiredalen er meget mere end det. Sceniske landskaber og harmonerende arkitektoniske mesterværker inspirerer både kunstnere og rejsende.

Danskerne har også et særligt historisk forhold til Loiredalen, da vikingerne sejlede op gennem denne som et af de første steder i Frankrig. I dag er dele af Loiredalen dog beskyttet af UNESCO´s verdensarvsliste, så vi må nu nøjes med fredelige besøg.

Alsace

Mange danskere på bilferie besøger Alsace i det østlige Frankrig grænsende op mod Tyskland. Navnet på områdets hovedstad, Strasbourg, vækker også genkendelse hos de fleste. Alsace har en interessant vinrute, der bringer den rejsende rundt i hele området på en spændende måde.

Alsace har en fascinerende historie og den lille region spiller stadig en stor rolle på den europæiske scene. Landskabet har smukke udsigter over små, hyggelige landsbyer. Nogle steder er det som om, at tiden har stået stille. De spredte ruiner og borge fortæller om en mere stridsom fortid i området.

Corsica

Corsica er en utrolig smuk ø med bjergelanskaber og fantastiske udsigtspunkter. Her er også dejlige strande. Rundt på øen ligger hyggelige middelalderbyer med masser af stemning og atmosfære. Langt væk fra storbyernes trængsel og alarm!

Efter sigende skulle nogle af verdens smukkeste kvinder befinde sig på Corsica, - f.eks. er den franske popsangerinde Alizee fra øen. I det hele taget er rejsemålet meget romantisk og perfekt for par.

Bretagne

Bretagne er mere rå i sine kyststrækninger end mange andre områder langs Frankrigs langstrakte kyster. Området giver dermed også et mere “friskt” indtryk med vind og bevægelse end de mere stillestående vande langs Middelhavet længere sydpå.

Bretagne kan bryste sig af nogle af Frankrigs mest hyggelige og autentiske småbyer. Blandt tilrejsende er Rennes meget populær, men der er også mere afsidesliggende steder, der er mindst lige så attraktive. Nogle af de små øer ud for kysten kan være vanskelige at komme ud på, men det er besværet værd.

 

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

 

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Frankrig