Gå ikke glip af Cividale del Friuli
Skrevet av Marie
2024-04-15
Gå ikke glip af Cividale del Friuli
Lad os slå én ting fast med det samme: De fleste kvinder elsker byer, hvor man kan shoppe! Men det er skam ikke lige meget, hvordan byen ser ud, for der skal også være tid til at nyde en kop kaffe på en hyggelig café. Og helst udendørs i solskin på en smuk plads omgivet af fine gamle huse, og så skal dugene på caféens borde selvfølgelig også være rene og helst i den rigtige farve og et lokalt marked ville da også være dejligt, og ...
Hvem siger, at kvinder kan være krævende?
En middelalderperle
Jeg besøgte den norditalienske by Cividale del Friuli en solrig morgen, uden at vide at jeg var på vej ind i en sand middelalderperle, der kunne opfylde alle ovenstående ønsker. Jeg havde dog hørt, at byen var noget ganske særligt her i regionen Friuli, blandt andet fordi den i 2011 er blevet optaget på UNESCO’s prestigefyldte liste over verdens kulturarv.
Smukke Cividale del Friuli
Men at den også var fantastisk hyggelig med fine velplejede blomsterkummer overalt, smukke pladser, pastelfarvede huse i den fineste stand OG et stort udvalg af lækre forretninger, havde ingen fortalt mig.
Molto caldo
Jeg fandt hurtigt frem til byens hyggeligste plads Piazza Paolo Diacono, der kunne byde på flere caféer og restauranter med udendørs servering. Her fik jeg serveret en caffellatte, der var nøjagtig så molto caldo (meget varm), som jeg helst vil nyde den. Uhh, formiddagen tegnede godt allerede herinde i parasollens skygge – også selvom jeg måtte tænke mig til det lokale marked her på pladsen, der desværre kun foregår om lørdagen.
Byens centrale torv Piazza Paolo Diacono
Heldigvis kunne jeg sidde her og nyde udsigten til det dekorative udstillingsvindue hos strømpegiganten Calzedonia, alt imens jeg drømte om alle de flotte strømper, jeg skulle købe et øjeblik efter. Og mig der troede, at denne italienske butikskæde kun havde butikker i storbyerne!
Se alle vores ferieboliger og hoteller i Cividale del Friuli her
Strømpeindkøb og kulturarv
Jeg skulle snart finde ud af, at man skam havde styr på andet end kulturarv og velplejede blomsterkummer her i Cividale del Friuli. Byens størrelse taget i betragtning er her som tidligere nævnt ganske mange butikker. Og da turisterne endnu ikke rigtig har fundet hertil, er man heldigvis fri for de forretninger, der sælger souvenirs i lidt for farvet plastic!
Man kan vel næppe tillade sig at kalde strømpeindkøb for kulturarv, men en slags arv er det vel? Sådan fra kvinde til kvinde!
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Italien