Har du nogensinde prøvet at gå på kastanje-jagt i de italienske skove i efteråret?
Hvis ikke, bør du prøve det. Det er en smuk måde at opleve de italienske skove på, mens de skifter farve, samtidig med, at du får et indblik i en gammel og betydningsfuld del af den italienske madkultur.
De fattiges brød
Kastanjen spiller en vigtig rolle i den italienske kultur, eftersom den engang var den primære kilde til næring for landets antikke befolkninger. Ja, faktisk var den en så populær næringskilde i de fattige familiers daglige måltider – elsket for dens alsidighed og næringsværdi – at den ofte omtalt som “de fattiges brød”.
Mens du i princippet kan finde kastanjer over det meste af Italien, så vokser de som regel i højderne og er derfor ofte skjult fra de mest besøgte og typiske turiststeder. Særligt udbredte er de i bjergområder såsom Monte Amiata, Garfagnana, Mugello og Casentino i regionen Toscana.
Alsidig brug
Italienerne har gennem historien brugt kastanjen til mange forskellige slags madprodukter, såsom mel, der så bagefter bruges til at lave brød, kiks eller polenta. Mange traditionelle italienske specialiteter og antikke opskrifter er baseret på dette ældgamle produkt, såsom kogte kastanjer og “castagnaccio”, som er en kompakt kage lavet af kastanjemel og pinjekerner.
En af de mest populære måder at nyde kastanjen på er dog samtidig én af de mest enkle: nemlig ved at tilberede de såkaldte “caldarroste” – dvs- ristede kastanjer – ledsaget af et godt glas vin. I de fleste italienske byer i efteråret kan du finde steder, hvor kastanjer ristes, indpakkes i papir og serveres varmt til folk, der går forbi.
Kastanjefestivaler
Og i næsten hver weekend i oktober finder du en festival, som er dedikeret til kastanjehøsten, og som byder på en blanding af mad, vin og musik. Én af de bedste og ældste af slagsen er kastanje-festivalen i Piancastagnaio i Siena-provinsen i Toscana, som normalt finder sted fra 30 oktober til 1 november.
En anden kastanje-festival, der kan anbefales, er kastanje-festivalen i Marradi i Firenze-provinsen, som normalt finder sted hver søndag i oktober.
Rejser til Italien
Har du lyst til at tage på kastanje-jagt i det italienske efterår? Så kan du læse om rejser til Italien her.