Escapeaway official logo
Gå på opdagelse blandt Nebrodi-bjergenes sagnomspundne megalitter

Gå på opdagelse blandt Nebrodi-bjergenes sagnomspundne megalitter

Skrevet av Marie

2024-02-27

Gå på opdagelse blandt Nebrodi-bjergenes sagnomspundne megalitter

Den mægtige klippe tårner sig op over det omgivende slette-landskab. Fra klippen er der udsigt til havet. Der er helt stille. Vi, der bevæger os hen mod klippen i lige så stor stilhed, kan ikke finde ud af, om det er et menneskeskabt værk; men selv hvis det er skabt af mennesker, er det - på en vis måde - guddommeligt.

Læs i det følgende om ét af de mest mystiske og spektakulære udflugtsmål, du vil kunne finde på en rejse til Sicilien.

Argimuscos megalitter

Argimusco-megalitterne ligger ved Montalbano Elicona, som er en smuk middelalderby tæt på Siciliens nordkyst. Megalitterne ligger på en privat grund, som du dog nemt kan få adgang til fra vejen. Der skal indtil nu - vi er i juli 2017 - ikke betales nogen adgangsbillet eller guide for at besøge dette sted. Det eneste, du bør være opmærksom på, er, at du er på hyrde-grund og at det derfor forventes af dig, at du lukker den (meget skæve) låge i hegnet efter dig, når du går ind på grunden.

Image

Klippen kaldet

Image

En af de berømte Argimusco-klipper

Image

Stien fra vejen mod Argimusco-klipperne passerer forbi to af megalitterne, som ifølge legenderne repræsenterer han- og hunkøn

Alene udsigten er udflugten værd

Fra Argimusco-højsletten har du udsigt over godt en tredjedel af Sicilien og endda over havet og De Æoliske Øer. Vi befinder os i 1200 meters højde og dog er der her ingen stejl sti eller lang vandretur, som du skal tilbagelægge for at nå frem til udsigtsstederne ved Argimusco. Du kan derfor roligt tage børnene med, så længe, du medbringer noget vand og en god sandwich, for der er mange klipper, der er værd at beundre og navngive; hvis du da ikke vil bruge de navne, som de lokale allerede har givet dem.

En sagnomspundet fortid

Argimusco-sletten nævnes ofte som svaret på Stonhenge-megalitterne i England. Den lokale befolkning og de traditionelle legender, historier og myter beretter om monumenter, der skulle være skabt af antikke civilisationer. Nogle af disse mytologiske fortællinger beretter om gigantiske mennesker, kykloperne, der skulle have beboet øen og have været ophavsmænd til megalitterne, men det er vist meget usandsynligt, at giganterne, trods deres størrelse, ville have været i stand til at flytte de enorme klipper.

Image

Nede til højre er der to personer, der afslører den enorme størrelse på én af klipperne

De få undersøgelser, der er blevet foretaget på Argimusco-sletten, tegner konturerne af en historie, der begynder i bronzealderen (1500-1200 år f.Kr.) og fortsætter ind i middelalderen (til omkring år 1400). Disse undersøgelser taler ikke om menneskeskabte monumenter, men om klipper, hvis former især er skabt af erosion fra vind og regn. Noget, der derimod med 100% sikkerhed er menneskeskabt i området, er det kar på 1,50 x 0,45 meter, der er mejslet ud af stenen på toppen af klippen Rocca dell'Acqua, hvis profil ligner en bedende kvinde, der kigger mod havet.

Husk noget vin til solnedgang

Det er også sandsynligt, at klipperne er blevet brugt som et naturligt astronomisk observatorium. Mon ikke menneskenes brug af klipperne over de sidste 2.000 år, som udgangspunkt for at studere og beundre stjernerne eller for at udføre religiøse ritualer, har forandret og modificeret klippernes form?

Image

Solnedgang på Sankt Hans aften

Image

Solen er gået ned - og vi vender tilbage til vejen

Det er ikke mindst denne usikkerhed om, hvilke forandringer mennesker har påført klipperne, og hvad der har været der naturligt fra begyndelsen, der er med til at gøre Argimusco-højsletten så magnetisk tiltrækkende og inspirerende.

Husk i øvrigt at medbringe noget vin til at skåle med ved solnedgang - og en vindjakke og en bluse, for her på sletten bliver det koldt og fugtigt, når natten nærmer sig.

Rejser til Sicilien

Har du fået lyst til selv at opleve Argimuscos megalitter? Så bestil din rejse til Sicilien nemt, sikkert og hurtigt online her og vælg blandt mere end 1800 hoteller og ferieboliger på øen.

 

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

 

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om (her k