Gå på opdagelse på Île de Ré - "den hvide ø"
Skrevet av Marie
2024-03-25
Gå på opdagelse på Île de Ré - "den hvide ø"
Île de Ré kaldes "den hvide ø" efter de traditionelle huse på øen, der er hvide og er den fjerdestørste ø i Frankrig, hvis man tæller ud fra den geografiske flade, efter Korsika, Île d'Oléron og Belle-Ile. Det er nemt at komme herud, da der er en bro, der forbinder øen for fodgængere med La Rochelle - det foretrukne transportmiddel herude er da også cyklen eller gåben. Og selvom øen har rigtig mange besøgende, har den formået at bibeholde sin stærke identitet som ø.
100 km kystlinje
Île de Ré er en flad ø, der er karakteriseret ved saltsøer og grønne græsarealer, og som er kendt for sine 100 km kystlinje, hvoraf halvdelen er sandstrande og den anden halvdel er urørt natur. Fyrtårne og de hvide huse er øens kendetegn, og her er ca. 18.000 indbyggere, fordelt på øens 10 kommuner.
Lystbådehavnen på Ile de Re
Den nordlige kyst er karakteriseret af bugter, klitter, saltsøer, klippeskær og sand- og stenstrande. Det er også her man dyrker østers, som bliver synlige ved lavvande. På den sydlige kyst er der mange sandstrande og altså en langt mindre klippefast strækning sammenlignet med nordkysten. På øen dyrkes desuden vin, der bidrager til et billedskønt udseende.
Natur og historie
Jeg skrev ovenfor, at det foretrukne transportmiddel på øen er cyklen, og den anbefales i særdeleshed, da det er en oplagt måde at opleve naturen på og samtidig kunne komme omkring på, når du vil bese de traditionelle huse, besøge øens museer og møde befolkningen. På øen finder du desuden en vifte af sportsaktiviteter, der særligt knytter sig til havet - her er således mange sejlbåde - og udbydere af undervisning og udflugter med sejlbåd.
Øen rummer også historiske og kulturelle værdier. Her findes en 14 km lang mur, der er fra år 168 og som blev opført for at beskytte øen mod invasioner. I dag er den beskyttet af UNESCO for sin verdenskulturarv-værdi. Øen har i tidernes morgen været særligt værdsat for sit "hvide guld" - saltet, der desuden - i sig selv - fungerede som værn for de store militærhavne lige bag den, nemlig La Rochelle og Rochefort, der ligger i læ af øen på fastlandet.
Du spiser også godt på Île de Ré...
Øen har flere museer, der bl.a. omhandler øen og dens udvikling samt dens forhold til fastlandet, men også saltsøerne og saltudvindingen. Du kan besøge fyrtårnet Phare des Baleines og nyde udsigten. Dette er særligt eftertragtet omkring solnedgang. Øen er også vellidt for sine kunstgenrer, og man har etableret en vej Route des Métiers d’Art, hvor du kan stifte bekendtskab med øens traditioner, rigdomme og indbyggere, der arbejder med smykker, silkemaleri, glaskunst og meget mere. Du finder kort over øen på det lokale turistkontor.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Frankrig