Oversete oplevelser i Galicien i Nordspanien
Skrevet av Marie
2024-05-24
Oversete oplevelser i Galicien i Nordspanien
Galicien, beliggende i det nordvestligste hjørne af det mægtige land, er ikke den mest kendte del af Spanien. Men faktisk byder en rejser til Galicien på noget af landets mest traditionsrige og delikate gastronomi, nogle af Spaniens smukkeste kyststrækninger, og ikke mindst på byen Santiago de Compostela, som er blevet erklæret Verdensarv af UNESCO.
Tiltrækker pilgrimme fra hele verden
Du har nok allerede hørt om Santiago de Compostela, som rummer den storslåede katedral, én af kristenhedens store helligdomme - og den største religiøse helligdom i Europa efter Peterskirken i Rom.
Katedralen er gennem århundreder blevet besøgt af pilgrimme fra hele verden og indeholder efter sigende de jordiske rester af pilgrims-rutens apostel, den Hellige Jakob, i krypten under katedralens alter.
Et andet interessant område i byen er Praza de Obradoiro, hvis samling af historiske bygninger ikke har deres lige i Europa, eller Plaza de Cervantes, som er byens historiske centrum.
Kulinariske oplevelser i en frodig region
Det galiciske folk har blandt andet keltiske rødder, hvilket stadig kan aflæses i den folkelige fysiognomi og i deres foretrukne folkemusiks-instrument, som er sækkepiben. Galicien har også deres eget sprog, gallego, som er præget af nabolandet Portugal.
Desuden er Galicien - på grund af den relativt megen nedbør i forhold til de sydlige regioner - landets mest frodige region, med masser af frugtbart landbrugsland og smukke, grønne landskaber.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Spanien