
Gaudí, Picasso, Miró og Casals - Tarragona inspirerede fire genier
Skrevet av Marie
2024-03-01
Gaudí, Picasso, Miró og Casals - Tarragona inspirerede fire genier
Tarragona by og de omkringliggende områder i Sydcatalonien byder på en harmoniske sammensmeltning af naturlandskaber og kulturelle seværdigheder. Fire genier fra musikkens, kunstens og arkitekturens verden fandt en stor del af deres inspiration her.
Kysten omkring Tarragona hedder Costa Dorada. Strækningen er meget smuk, men de fleste turister, der besøger den, ved ikke, hvor stor betydningen hele denne sydlige kystvendte del af Catalonien har haft for nyere kunsthistorie. Verdensberømte kunstnere har således slået deres folder og søgt inspiration i og omkring Tarragona, der både er navnet på en by og området i denne del af Catalonien.

Gade i Reus. Foto: Jorge Franganillo, CC BY 2.0.
Reus - Gaudís fødeby
Reus er en lille by, der ligger omkring 10 kilometer vest for Tarragona. Nærmest en lille hyggelig landsby. Men det er også fødebyen for en af verdenshistoriens største arkitekter - Cataloniens stjerne Antoni Gaudí. Han blev født her i 1852 og man kan stadig se hans barndomshjem i gaden Sant Vicenç. Gaudí led af gigt som barn og brugte derfor tiden på stille og roligt at studere naturen i stedet for at lege med de andre børn. Den indsigt, han da fik, kom ham senere til stor gavn.
I Reus kan du også se den kirke Gaudí blev født i, og byen har naturligvis et Gaudí-center med mange interessante informationer om det berømte bysbarn. I øvrigt har Reus en del flotte bygninger i modernistisk stil af en anden berømt arkitekt, nemlig Domènech i Montaner.

El Vendrell. Foto: Enfo, CC BY-SA 3.0.
Casals fødeby - El Vendrell
Pau Casals er en af Spaniens mest omtalte og respekterede musikere og komponister. Hans musik kan høres i for eksempel de Forenede Nationers hymne.
Hvis du selv vil opleve de landskaber, der formede Casals i hans ungdom, så besøg El Vendrell under 50 kilometer fra Tarragona. Her kan du opleve Pau Casals Villa Museum ved Sant Salvador stranden. I den gamle del af El Vendrell, hvor Casals blev født, kan du besøge den kirke, hvor han først begyndte at spille på orglet.

Mont-Roig del Camp. Foto: Ferran Llorens, CC BY-SA 2.0.
Mont-Roig og Miró
Mont-Roig var, hvor Miró søgte sin inspiration og området ligger kun cirka 25 minutters kørsel fra Tarragona. Hver sommer besøgte Miró Mont-Roig del Camp. Her, ved hvad der i dag kaldes Mas Miró efter ham, skabte han mange af sine mesterværker, og området er også motiv for et af hans berømte malerier.
Landskabet ved Mont-Roig havde stor indflydelse på Miró, og hvis du bevæger dig rundt i området ved Pixerota stranden og bestiger bjerget med La Roca templet og en fantastisk udsigt, så forstår du hvorfor. Her er også gode muligheder for at cykle på afmærkede ruter i de imponerende omgivelser. Her er også et Miró-center med mere formelle informationer og smagsprøver på hans arbejde.

Horta de Sant Joan. Foto: Hans Hillewaert, CC BY-SA 3.0.
Horta de Sant Joan og Picasso
Horta ligger cirka halvanden times kørsel fra Tarragona og området danner motiv for flere af Picassos berømte malerier. Flere af dem kan du opleve smagsprøver på i Picasso-centret i byen. Picasso udødeliggjorde flere dele af byen gennem sine malerier, blandt andet Hostal del Trompet og Café de Vives.
I området finder du også "Picasso-hulen" - det er en grotte, hvor Picasso opholdt sig en del af sommeren i 1898. Picasso-hulen ligger i naturparken Els Ports Natural Park.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration?Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller
>>> Læs mere om Escapeaway
>>> Læs mere om Spanien