Escapeaway official logo
Lækkerier du skal smage på din rejse til Grækenland

Lækkerier du skal smage på din rejse til Grækenland

Skrevet av Marie

2024-03-24

Lækkerier du skal smage på din rejse til Grækenland

Tzatziki, moussaka, souvlaki, stifado, retsina - du kender nok allerede flere af de græske klassikere. Mange af dem har fundet vej til vores eget køkken og hjerter. Der er dog noget helt særligt ved at nyde disse klassiske retter på en ferie i Grækenland omgivet af det ægæiske havs brise og den varme sol.

En rejse til Grækenland er således ikke kun en mulighed for at udforske majestætiske ruiner af antikke templer eller slentre langs hvide sandstrande. Det er også en chance for at fordybe sig i en rig kulinarisk arv. Her får du mit bud på lækkerier, som du skal prøve i ferien.

Image

Calamari - blæksprutteringe - er også en klassiker i det græske køkken.

Nadine Marfurt - Unsplash

Appetitvækkere/forretter

Græsk salat

Når det gælder græske appetitvækkere og forretter, er det umuligt at komme uden om den navnkundige "græske salat." På græsk er den mest kendt under navnet horiatiki. Den spises desuden ikke blot spises som forret, men fås lige så ofte sammen med hovedretten som et forfriskende supplement - især til kødretter.

Den klassiske græske græsk salat er simpel med skiver af agurk, der er skrællet, tomat, feta-ost, røde løg, kalamata-oliven og naturligvis rigeligt af den allestedsnærværende lokale olivenolie. Ofte tilsættes lidt oregano eller basilikum på toppen.

Calamari

De lækre blækspruttering serveres ofte som en forret, men kan også udgøre en let hovedret. De serveres typisk som en del af forskellige meze (græske tapas) eller som en del af en fisketallerken. Calamari er tilberedes ved at friturestege eller grille de møre blæksprutteringe.

Særligt i det græske øhav på populære turistdestinationer som Santorini, Mykonos, Kreta og Rhodos, finder du af indlysende årsager calamari som et hyppigt indslag på menuen. De grillede eller friturestegte calamari serveres ofte med citronbåde, tzatziki (en frisk yoghurtsauce med agurk og hvidløg), oliven og brød.

Nogle regionale variationer kan også opleves, hvor calamari er fyldt med en blanding af ost, urter eller andre lokale ingredienser, før de tilberedes. Det tilføjer en ekstra dimension til blæksprutteringene.

Dolmadakia

Dolmadakia, eller dolmades, som de ofte omtales herhjemme, er en anden meget populær forret i på de græske spisesteder. Ligesom den klassiske salat kan dolmadakia dog også kan spises sammen med andre retter. Det ser man især til frokost.

Image

Dolmades er en populær forrret i Grækenland

Dolmadakia, som oprindeligt er en tyrkisk ret og har fået sit navn derfra (dolma), er et godt eksempel på den store påvirkning, som det græske og tyrkiske køkken har udøvet på hinanden. Det hævdes ganske vist, at retten stammer helt tilbage fra byzantinsk tid og måske i virkeligheden kom fra det byzantinske køkkens udvekslinger med det persiske og det arabiske køkken.

Denne ret består af vinblade, der er fyldt med ris, hakkede tomater, snittede løg, knuste hvidløg, fintsnittet mynte, pinjekerner og citronsaft, der sammen med vinbladene giver dem en lidt syrlig smag. Ofte er der også tilsat hakket kød.

Tzatziki

Tzatziki er den måske mest kendte af de græske forretter, men ligesom med den græske salat er det ikke ualmindeligt at spise tzatzikien som et supplement til hovedretter.

Retten består af græsk yogurt blandet med revet, skrællet og afvandet agurk, knuste hvidløg, groft peber og salt og naturligvis græsk olivenolie. Ofte spises tzatzikien med lidt ristet pita-brød. Frisk og lækkert!

Image

Nyd din mad i stemningsfulde omgivelser i Grækenland.

Johnny Africa - Unsplash

Hovedretter

Moussaka

Moussaka er nok den mest traditionsrige græske hovedret. Ligesom mange andre græske retter fortaber dens oprindelse sig i fortidens kulturelle udvekslinger mellem forskellige imperier og folkeslag. I dette tilfælde skal oprindelsen formentlig finde i det ottomanske rige. Således kommer det græske ord moussaka af det tyrkiske mousakka, som på sin side stammer fra det arabiske musaqa‘h.

Retten består af et ovnbagt fad med hakket oksekød, saltede og afvandede auberginer, knust hvidløg, tomatpure, for-svitsede kartofler i skiver, finthakkede løg og en creme på toppen bestående af mælk, ost og æg, der brunes i ovnen. I nogle versioner udelades aubergine og erstattes med ris (eller kartofler). I andre udelades kartoflerne, mens auberginer indgår; og i atter andre indgår kun ris, mens kartofler og auberginer udelades. Kort sagt har man i tidens løb lavet sine egne udgaver af denne populære ret rundt om i Grækenland.

Souvlaki

Souvlaki, der på græsk er afledt af ordet σούβλα (souvla), som betyder spyd, er en anden meget populær hovedret i Grækenland. Især hovedstaden Athen er kendt for sine mange gadekøkkener, der serverer dette grillspyd. I modsætning til mange andre græske retter, der har vundet stor udbredelse i dag, kan retten ikke umiddelbart tilskrives påvirkning fra et fremmed køkken. Tværtimod nævnes retten allerede i værker af Aristoteles, Aristofanes og Xenofon, dvs. i nogle af antikkens hovedværker.

Image

Souvlaki har været kendt som ret siden antikken.

Victoria Shes - Unsplash

Retten består, som navnet antyder, af små grill-spyd udstyret med små stykker af kød. Det er ofte svinekød, men kan også være lamme- og kyllingekød, nogle gange sågar fisk. Dertil kommer stykker af forskellige grøntsager, som regel peberfrugter, løg og tomat.

Retten serveres ofte med en halv citron, der vrides ud over kødet, og pommes frites på en tallerken. Andre gange serveres den direkte fra grillen i hånden eller tages af spyddet og spredes ud i en pita-sandwich, hvor den overhældes med forskellige saucer og spises sammen tzatziki og græsk salt. En meget familievenlig ret.

Stifado

Stifado er en pragtfuld græsk hovedret, som ofte er overset i Danmark - og i hvert fald ikke nær så kendt som moussaka eller souvlaki. Det er helt uberettiget, for den er både velnærende og velsmagende. Som en solid og varm gryderet, der har stået og simret før den spises, egner den sig desuden perfekt til de danske efterårsaftener.

Gryderetten består af kød, som enten kan være kanin-, hare-, okse- eller lammekød kogt med laurbærblade, kanelstænger, løg, rødvin, hvidløg, tomatpure, rosmarin, vineddike og olivenolie.

Vin

Retsina

Græsk vin-produktion går efter sigende 6500 år tilbage i historien, og de antikke grækeres tilbedelse af vin-guden Dionysos udviklede sig til en sand kult i Middelhavsområdet. Nu til dags er sortimentet af græske vine bredt, omend hvidvinene er i overtal. Her vil jeg blot nævne den vin, der for mange er selve symbolet på græsk vin: Den lige dele elskede og afskyede retsina-vin.

Retsina-vinen er i sig selv en slags kultur-klenodie i den græske gastronomi. Den produceres i det meste af Grækenland og på det sydlige Cypern. Vinens historie går mere end 2000 år tilbage. Men de fleste studser ikke så meget over dens lange historie som over dens meget specielle smag. For hvis der er noget, som denne vin kan forene tilhængere og modstandere om, er det, at dens smag er speciel. Men hvad er det, der gør den speciel?

Image

Grækenland er især kendt for sine hvidvine, som da også er perfekte at drikke i de varme aftener.

Nacho Domínguez Argenta - Unsplash

Det er den markante smag af harpiks. Harpiks-smagen er angiveligt et resultat af den måde, man forseglede vin-kar på i oldtiden for at konservere vinen. På dét tidspunkt var der ingen glasflasker, som vi har i dag, og derfor gik mange vine tabt indenfor det første år, når de kom i kontakt med luften. Det var her, oldtidens græske genier fandt på at benytte harpiksen fra fyrretræer til at forsegle vinkarrene med, så de holdt luften ude. En bivirkning ved denne teknik var dog, at harpiksen bidrog med en aroma til vinen.

Da denne praksis blev overflødig med romernes introduktion af vin-tønder i det tredje århundrede e.Kr., forblev harpiks-aromaen en del af retsina-vinens signatur, og er det den dag i dag. Selvom Retsina-vinen ikke falder i alles smag, synes jeg du skal give den en chance på rejsen til Grækenland.

Rejser til Grækenland med Escapeaway

Hvis du drømmer om en ferie med masser af solskinstimer, afslappende strande og udsøgt mad, er Grækenland det perfekte rejsemål for dig. Rejs med Escapeaway, hvis du vil bo på hoteller håndplukket for deres gode anmeldelser. Booker du din rejse i dag, kan du og sine smagsløg se frem til et græsk ferieminde for livet.

>> Se alle rejser til Grækenland med Escapeawy her.