Grossglockner-ruten – en fantastisk naturoplevelse i Østrig

Grossglockner
En køretur i området omkring Grossglockner byder på en perlerække af storslået udsigter. Foto: Sander Hoogendoorn, CC BY 2.0.

Navnet Grossglockner virker nok bekendt hos mange. Det er da også betegnelsen for et af de smukkeste bjerge i Østrig. Få en stor naturoplevelse ved at følge Grossglockner-ruten på din næste ferie i Østrig, en underskøn alperute.

Grossglockner

Kør den betagende tur ad Østrigs højtliggende Grossglockner-rute, og oplev indbegrebet af Alpernes skønhed. Ruten, der er opkaldt efter Østrigs højeste bjerg og går gennem nogle af landets mest naturskønne egne, var i middelalderen en vigtig handelsvej mellem Tyskland og Italien.

Den fantastiske Grossglockner-rute ( i dag også mere prosaisk Autobahn 107) blev anlagt mellem 1930 og 1935, og selv om mange eventyrere i dag tager udgangspunkt i Salzburg, starter ruten faktisk længere mod syd, i hjertet af Hohe Tauern Nationalpark. Denne er på over 1800 kvadratkilometer og byder på 300 bjerge på over 3000 m, 246 gletsjere, frodige dale og snesevis af kønne landsbyer, hvor man kan indtage et dejligt måltid og overnatte på prunkløse herberger.

Svært at holde øjnene på vejen

Fabelagtige udsigter til nationalparkens stolthed, det vældige Grossglockner på 3797 m, gør det svært for bilister at fastholde blikket på vejens hårnålesving. Den 75 km lange strækning fra Bruck til Helligenblut er den mest fascinerende med bl.a. Edelweiss-Spitze ogFranz-Josephs-Höhe, to fabelagtige klippeafsatser i henholdsvis 2590 og 2375 meters højde. Prøv også Gletsjer-ruten, en fantastisk, 10 km lang strækning, og man vil have haft en uforglemmelig tur.

Ruten er åben fra maj-november. Lienz er et godt udgangspunkt fra syd, Salzburgh fra nord. Find mere information om ruten på den officielle hjemmeside.

Tags fra artiklen
Mere fra Mikkel Krohne-Sørensen

Vinterferien deler danskerne

Sol eller sne? Det er valget for de omkring 380.000 danskere, som...
Læs mere