Din guide til Den italienske riviera

Manarola i Cinque Terre
Manarola i Cinque Terre. Bare én af de mange skønne byer på Den italienske riviera.

Den italienske riviera strækker sig fra den franske grænse via Genova og ned langs den italienske halvø og byder på nogle af Italiens smukkeste kystområder og kystbyer, ikke mindst de såkaldte “fem byers land”, Cinque Terre. I denne korte guide kan du læse om kyststrækningens mange højdepunkter.

Ægteskab mellem natur og kultur

Den vestlige riviera (kysten fra Genova mod Frankrig) kaldes af lokale turistmyndigheder Blomsterkysten for at tiltrække turister. Området er da også utrolig smukt med blomster i alle farver og ranke palmer.

Den østlige riviera fra Genova og ned langs halvøen er Middelhavets smukkeste ægteskab mellem natur og kultur. Pastelfarvede huse lyser op i de grønne bjerge, som kaster deres folder ud i havet og skaber de skønneste bugter. Landevejen slynger sig oppe på bjergsiden mellem herlighederne, mens motorvej A12 højt oppe i baglandet skiftevis gennemborer bjerge og balancerer på bropiller. Området er et af Italiens smukkeste og kræver, at man har god tid og bor her nogle dage.

Portofino
Portofino på Den italienske riviera.

Cinque Terre

Cinque Terre kan vel bedst oversættes med “De fem byers land”. 5 byer som praktisk taget ligger klinet til bjergsiden med næsten lodrette klipper ned til havet. For ikke så forfærdeligt mange år siden var der kun adgang fra havet eller til fods, men da man byggede jernbanen mellem Genova og Pisa i Toscana, fik befolkningerne i de 5 små byer en mere kontakt med omverdenen. I 1978 supplerede man så med asfalterede veje ned til alle 5 byer, blandt andet til gavn for turismen. I alle byer er nu opført “parkeringssiloer”, som det sig hedder her. Man betaler 1 euro pr. time og kan gå næsten lige ned i byen. Trods de nye veje ynder de fem byer stadig at markedsføre sig som “et uopdaget paradis”. De fem byer hedder henholdsvis Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. Alle klynger de sig fast til de særdeles stejle klippeskråninger, hvoraf en stor del er omdannet til terrasser med vinranker, hvor man producerer vinen Cinque Terre.

Vandrefuglenes paradis

Cinque Terre kaldes også for “vandrefuglenes paradis”. Der er vandrestier mellem alle byerne, de er populære blandt naturelskere. Turen går ad stier og trapper, efterhånden opleves den rå klippekyst nedenfor. Man passerer vinmarker og huse som engang var beboede. Der ses små toge med skinner op og ned langs bjergsiderne. Her er så stejlt, at man ikke kan bevæge sig. Der er vandrestier mellem alle fem landsbyer. Det går op og ned, man får sved på panden – men udsigterne op og ned af klippekysten og de omgivende terrassemarker er det hele værd! Derfor er der også mange vandreentusiaster som rejser til Cinque Terre.

Kærlighedsstien – Cinque Terre

Er man til romantik, så er ruten mellem Riomaggiore og Manarola kaldt “Via dell´Amore” – Kærlighedsstien! Den blev anlagt i 1930 og har en fantastisk udsigt over havet og er derfor et yndet udflugtsmål for forelskede par (og turister fra hele Europa). Vandrestierne mellem byerne er populære for besøgende som er hurtige til bens og elsker naturen.
Den bedste måde at opleve Cinque Terre på er at købe et dagskort. Det giver ubegrænset adgang til togtransport, både mellem byerne og adgang til vandrestierne.

Riomaggiore
Aftenstemning i Riomaggiore.

Riomaggiore

I Riomaggiore bør man se kirken S. Giovanni Battista fra 1300-tallet, med nygotisk facade fra 1870, hvor den originale “rosono” er indfattet. En spadserertur fører til slots-ruinen fra 1400-1500 tallet, og en lidt længere gåtur til det hellige santuario Madonna di Montenero. Mellem Riomaggiore og Manarola går Via dell Amore eller Kærlighedsstien. Stien er flisebelagt og derfor nem at gå ad. Stien er skåret ud af klipperne og byder på barske omgivelser. Der er en betagende udsigt ud over havet og op langs bjergene.

Manarola

Manarola befinder sig på en stor klippe, og er meget velbevaret. De yderste huse viser, hvortil slottet i byen gik, inden det blev ødelagt i 1273. Kirken S. Lorenzo er fra 1338. I 1195 fødtes pave Innocenzo V i Fieschi-familien i Manarola.

Coniglia

Coniglia ligger på et lidt højere forbjerg end de første to landsbyer. Her er vindyrkningen i højsædet, og på de stejle bjergskråninger kører bønderne rundt og plejer og plukker vinen fra små bjergbaner! Vin-amforer med mærket Coniglia blev fundet i udgravningerne ved Pomperi, og viser, at byens vin allerede for 2000 år siden var kendt og værdsat i hele landet.

Havnen i Vernazza.
Havnen i Vernazza.

Vernazza

Vernazza ligger ved havoverfladen og har Cinque Terres eneste lystbådehavn. Landsbyen ligger ved floden rio Vernazzolas udløb i Middelhavet, og byen genkendes på afstand med sine to arabisk inspirerede tårne og den gotisk-liguriske kirke S. Margherita d`Antiochia i to etager. En times gang fra Vernazza ligger det hellige sted Santuario della Madonna di Reggio, der stammer tilbage fra 1000-tallet.

Monterosso

Monterosso al Mare har det største centrum af de fem landsbyer, men er desværre gennem årene blevet ramt af den bygge-spekulation, som den italienske riviera lider af over det meste. I dag er byen mere en badeby end en middelalderby i Cinque Terre, med sine overbelagte strande. På pladsen S. GIovanni Battista findes en gotisk kirke med samme navn og en flot buegang ud mod havet. Klokketårnet fungerede også som udkigstårn. Malerisamlingen i kirken S. Francesco er et besøg værd. Området er fredet og huser nogle af de skønneste landskaber i Italien. Her har tidligere generationer omformet og bearbejdet bjergene til terrasser, der i dag bugner af vinstokke og oliventræer. Det er kun få årtier tilbage, at de 5 samfund blev forbundet til det italienske vejnet. De har bibeholdt deres oprindelige charme med deres gamle fiskelejer og genovesiske kirker. De ligger alle på toppen af klipperne, så man har en skøn udsigt over havet og kysten.

Bil i Ligurien
Bestil en lejebil til ferien og brug tiden på at udforske den smukke kyststrækning.

Rejser til Den italienske riviera – Ligurien

Den italienske riviera, som udgøres af Liguriens kyststrækning, er et rigtigt livsnyder-rejsemål. Her kan man nemt få mange ferier til at gå med udforskning af kulturelle seværdigheder, fantastiske natur og gastronomi.

Læs mere om rejser til Ligurien

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Mikkel H.

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere