Vores kollega Marie, der er på ferie i det østlige Toscana, har sendt os denne lille beretning om, hvordan det er at bo i det lille romantiske stenhus Il Nido del Cu-Cu i Castiglion Fiorentino. God fornøjelse!
Sidder netop nu på terrassen og kigger ud over dalen Val di Chiana, mens solen går ned og lyser smukt i rosa farver. Il Nido del Cu-Cu er navnet på “vores” lille hus for to, hvilket oversat til dansk betyder “Gøgereden”; et passende navn for det lille charmerende stenhus. Terrassen ligger i direkte forlængelse af køkkenet, og selv om der er andre siddepladser i haven, er det naturligt, at det er her vi begynder og slutter dagen.






Herfra ser vi nemlig ud af dalen, og fordi huset ligger på en bakke, omgivet af smukke oliventræer (selvom man hører aktiviteter fra landsbyen nedenfor), så synes vi, at det er fredeligt her. Dagene tilbringer vi i poolen, hvor vi pumper os selv fulde af C-vitaminer, så vi kan stå imod efteråret og vinteren. Men nogle ture er det alligevel blevet til, såsom udflugter til Cortona og Arezzo – og der vil sikkert komme flere, fordi der er så mange steder, jeg gerne vil vise min kæreste.
PS. I den middelalderlige landsby har vi allerede fundet vores foretrukne steder, og vi har også allerede besluttet os til at vende tilbage.
Mange sommerlige hilsner fra et varmt og solrigt Italien, fra Toscana, fra Castiglion Fiorentino og fra Gøgereden.
Vil du vide mere om det skønne sted, hvor Marie bor?
Så læs mere om det romantiske stenhus Il Nido del Cu-Cu på vores side om ferieboligen her. På denne side kan du blandt andet se priser, faciliteter og anmeldelser fra stedet, samt masser af billeder. Du er også velkommen til at ringe til os på 33151313, hvis du har spørgsmål om ferieboligen, eller har brug for tips til en ferie i Toscana.