Hotel Feudo Vagliasindi – hold ferie på en gammel vingård

Vagliasindi pool
Poolen er ganske vist ikke en del af den oprindelige vingår, men er en velkommen tilføjelse.

På Hotel Feudo Vagliasindi bor du omkranset af vinmarker lige ved naturreservatet, der rummer Siciliens berømte vulkan, Etna. Hotellet ligger mere præcist ved den lille by Randazzo, som du finder omtrent mellem Etna og Nebrodi lige ved floden Alcanrara. Hotellet, der er indrettet i en gammel patriciervilla, stammer fra det 19. århundrede, men er bygget oven på en endnu ældre bygning.

Vagliasindi terrasse
Terrassen på hotel Feudo Vagliasindi.

Hotel Feudo Vagliasindi er kun et par hundrede meter fra en større arkæologisk udgravning, hvor man har fundet murværk og genstande helt tilbage fra den byzantinske civilisation, samt den græske og romerske tid. Hotellet ligger også kun fire kilometer fra centrum af Randazzo, en gammel middelalderlig landsby, der er kendetegnet ved et omfattende netværk af charmerende stræder, samt flere kirker af historisk interesse, så hotellets placering er perfekt til en oplevelsesrig ferie på Sicilien.

Feudo Vagliasindi restaurant
Glæd dig til feriens kulinariske indslag i hotellets restaurant.

Hotellet var oprindeligt en vingård, men har været gennem en omfattende restaurering, hvor fokus dog har været på at bevare vingårdens oprindelige charme. De tretten lækre værelser på hotellet er derfor i dag alle udstyret med eget badeværelse, satellit-tv, minibar, aircondition og trådløs internetadgang. Værelserne er flot og lyst indrettede i en behagelig minimalisktisk stil, som sammen med den afslappede atmosfære på stedet giver optimale betingelser for at at komme helt ned i gear. Ikke overraskende vender mange af hotellets gæster tilbage år efter år.

En stor del af fornøjelsen ved at rejse i Italien er de kulinariske oplevelser, og Sicilien er ingen undtagelse. På Hotel Feudo Vagliasindi kan du spise på restauranten, der serverer traditionel italiensk mad af høj kvalitet, som også tiltrækker de lokale.

Vagliasindi udsigt Etna
Der er en flot udsigt fra hotellet til vulkanen Etna.

Dette er et hotel for dig, som ikke behøver pomp og pragt, men trives bedre, når dit hotel føles nærværende og hyggeligt. På Hotel Feudo Vagliasindi er alt unødigt er skåret væk, så du får lækker mad, behagelig service og fredelige omgivelser til en god pris. Er du på Sicilien på en vinferie, eller holder du bare af et velskænket glas vin, er der på Vagliasindi mulighed for at deltage i en rundtur i nærliggende vinkældrene, der afsluttes med oliven og vinsmagning (mod betaling).

Vil du ikke bare dase hele dagen ved poolen, er det oplagt at udforske middelalderbyen Randazzo, men også berømte seværdigheder som vulkanen Etna og det græsk-romerske tempel i Taormina er inden for forholdsvis kort afstand. Vil du blot se nærmere på lokalområdet, kan det anbefales at leje en af hotellets cykler. Den højtliggende placering lidt væk fra kysten, er i det hele taget en fordel, hvis du ønsker en aktiv ferie i de varme sommermåneder.

Læs mere om Hotel Feudo Vagliasindi

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Mikkel H.

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere