Udvalgte hoteller i Lissabon

Udsigt-over-Lissabon,-Portugal---Hideaways
Udsigt over Lissabon

Hos Escapeaway har vi personligt håndplukket de bedste hoteller i Lissabon. For at disse hoteller kan blive inkluderet i vores program, skal de leve op til en række særlige krav, som vi sætter til alle vores hoteller. Blandt andet skal de en pool, gode fællesarealer, og et forholdsvist lille antal værelser (normalt max. 50 stk). Vi er også altid på udkig efter hoteller, der har charme, autenticitet og personlighed.

Familieejede hoteller får ofte et plus i vores bog, fordi de som regel byder på en mere intim, afslappet og personlig stemning end et standardhotel ejet af en stor hotelkæde. Hvis hotellet har en interessant forhistorie eller en unik beliggenhed, får det også et stort plus i bogen.

En tæt tilknytning til det lokalsamfund, som det er en del af, f.eks. det kvarter det er en del af i Lissabon, tæller også til plussiden. Men det vigtigste kriterium er, at det er et hotel, som vi har lyst til at vende tilbage til som gæst.

Alle vores hoteller i Lissabon kan bookes online til konkurrencedygtige priser.

Kort information om Lissabon

Lissabon, den vestligste hovedstad på det europæiske kontinent, er én af Europas ældste hovedstæder; og efter sigende den ældste i Vesteuropa. Den er bygget på syv legendariske høje med São Jorge som den mest kendte og det imponerende slot Castello de São Jorge beliggende på toppen. Herfra er der også udsigt til byens berømte Tejo-flod.

Det er også på nogle af disse høje rundt om centrum af Lissabon du finder to af byens smukkeste kvarterer, Bairro Alto og Alfama. Med deres snævre, brolagte gader, husfacader dekoreret med de karakteristiske kakler, og et væld af gode restauranter og cafeer, kan du hurtigt få en dag til at gå med blot at dandere rundt til fods.

Smalde-gader-i-Lissabon,-Portugal---Hideaways
Snævre gader i Lissabon

Det er også i disse kvarterer, specielt Alfama-kvarteret, at du vil finde mange af de barer, hvor du har mulighed for at høre den traditionelle portugisiske musikstil kaldet fado.

I kvarteret Belém kan du blandt andet opleve det berømte kloster Mosteiro dos Jerónimos fra 1500-tallet, opført i den berømte manuelinske stil, som er blevet et vartegn for traditionel portugisisk arkitektur og det storslåede historiske monument, Padrâo dos Descobrimentos, opført til ære for Portugals mange opdagelsesrejsende, der drog ud gennem Tejo-flodens udmunding. I cafeen Antiga Casa dos Pasteis de Belém kan du smage på den berømte kage ”pastel de nata”, som minder lidt om en linse med butterdej i stedet for mørdej.

Andre rejsemål og hoteller i Portugal

Hvis du allerede har besluttet dig til, at du vil rejse til Portugal, men endnu ikke har lagt dig fast på, hvilket rejsemål i Portugal, du vil rejse til, så kan du her læse mere om andre rejsemål i Portugal, hvor du finder et spændende udvalg af hoteller. Vi har blandt andet håndplukket hoteller på Lissabonkysten, på Madeira, i  Midtportugal, Nordportugal, Alentejo og Algarve. Husk du også altid er meget velkommen til at bestille et skræddersyet tilbud på en ferie med ophold på hotel. Klik på nedenstående link og du vil modtage et uforpligtende tilbud på din ferie i Portugal.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere