Hvad er billigst – kør-selv ferie eller flyferie til Italien?

Familie i bil
Kør-selv ferie er lig med familiehygge

Mange af Italiens skønne destinationer ligger inden for fornuftig køreafstand af Danmark. Mange familier vælger da også at pakke bilen, når ferien skal holdes i støvlelandet. Men særligt i disse tider, hvor benzinpriserne er på himmelflugt, er det værd at opveje fordelene ved en kør-selv ferie mod de samlede omkostninger, som ofte vil være højere end ved en flyferie med billeje.

Ofte billigst at flyve – også for familier

Selv når en familie med to voksne og to børn skal på ferie i Italien, vil det ofte være billigere at flyve end at køre. Selv da prisen for en liter benzin lå omkring 11-12 kr, viste beregninger således, at en kør-selv ferie i sidste ende ofte var det dyreste valg.

Udover en kilometerpris, som inkluderer ejerafgifter, brændstof, vejafgifter og eventuelle færgebilletter, skal du også huske at medregne bilens værditab i turens samlede omkostninger. På en lang tur sydpå, der selv til det nordlige Italien nemt løber op i over 3.000 kørte kilometer, er det ikke uvæsentligt. I 2017 udregnede Bilbasen således ifølge Jyllandsposten, at det kostede mellem 10.000 og 13.000 kroner at tage bilen på ferie fra Danmark til populære destinationer i Italien, Frankrig og Kroatien.

Fra Jan Lang, markedsanalytiker i Bilbasen, lød det derfor på det tidspunkt, at det først er når bilen er helt fyldt op med to voksne og tre børn, at det begynder at være en billigere løsning køre fremfor at tage flyet og leje en bil på destinationen. Regnskabet er næppe blevet bedre i kør-selv ferien favør siden. I hvert fald er prisen på flybilletter til Italien endnu ikke fulgt med prisstigningerne på benzin.

Bilferie udsigt
I bil bestemmer du selv, hvornår du vil stoppe for at nyde udsigten.

Samme frihed med fly og billeje

I beskrivelserne af ferieboliger og destinationer hos Escapeaway Rejser vil du ofte se, at vi anbefaler at du har en bil til rådighed – også selvom der findes offentlig transport. Det skyldes, at særligt hvis du vælger et hotel eller feriebolig, der ligger lidt landligt i de mest uspolerede områder, giver en bil dig typisk langt bedre mulighed for at komme omkring på udflugter og til indkøbsmuligheder uden at skulle bruge lang tid på transport.

Det betyder dog ikke, at du nødvendigvis skal køre hele vejen dertil i egen bil. Vælger du en flyrejse til Italien, kan du i stedet blot kombinere med billeje til ferien. Begge dele kan du bestilles sammen med din feriebolig hos Escapeaway. Det er både nemt og giver dig også øget tryghed. Pakkerejser er således dækket af Rejsegarantifonden, hvorfor du er meget bedre dækket, hvis noget skulle gå galt.

Bilferie strand
En lejebil er en chance for at finde de bedste strande.

Oplev Europa på en kør-selv ferie til Italien

Selvom kombinationen af fly og billeje ofte vil være den billigste måde at holde ferie på, kan der naturligvis være andre grunde til at foretrække en kør-selv ferie til Italien. For mange familier er turen ned gennem Europa for eksempel ikke blot noget, som skal overstås, men en værdifuld chance for at få noget kvalitetstid sammen væk fra den stressede hverdag. Så skidt være med at prisen måske er lidt højere end med et billigt fly.

Er du ikke presset på tid, kan en kør-selv ferie til Italien ligeledes være en oplagt chance for at lave spontane afstikkere undervejs til nærliggende seværdigheder eller for at holde ind og nyde et måltid på en lokal restaurant. Selv hvis du blot følger den korteste rute til Italien ned gennem Tyskland og Østrig over Brennerpasset, er mange spændende steder undervejs, som ikke kræver en særlig stor omvej.

Mange som tager bilen hele vejen fra Danmark til Italien vælger at tage en overnatning eller to på vejen. Er man flere, der kan skiftes til at køre, er det ganske vist ikke strengt nødvendigt. Men særligt med en hel fuld bil kan en overnatning undervejs gøre det til en meget mere komfortabel oplevelse at tilbagelægge de omkring 1.500 kilometer.

Hvis du og familien vil på kør-selv ferie i Italien i egen bil, er der mange dejlige destinationer i Italiens nordligste regioner såsom Comosøen og Gardasøen. Kører I lidt længere, kan I for eksempel tage på badeferie ved Middelhavet i Ligurien eller ved Adriaterhavskysten med dens brede, børnevenlige sandstrande.

Skrevet af
Mere fra Mikkel H.

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere