Hvor skal du tage hen på din efterårsferie?

Strand i Catalonien
Cataloniens strande er et af de rejsemål, som du kan vælge i efteråret

Der er ikke mange uger til det er efterår i Danmark med masser af blæst og gråvejr. Det har uden tvivl sin egen charme, men efter nogle uger kommer længslen efter sol og en klar himmel under varmere himmelstrøg. Du får her tre bud på gode rejsemål i efteråret.

Sydfrankrig uden for sæsonen

Vejret er stadig hovedsageligt lunt og klart i det sydfranske om efteråret, og naturseværdighederne mere fremkommelige.

Der er færre turister i området, og du får lettere ved at opleve det Sydfrankrig, som franskmændene selv elsker. Byerne ved kysten holder på det lune vejr længst. Her er masser at vælge imellem: Nice, Cannes, Perpignan og så videre.

Men gå ikke glip af de hyggelige landsbyer lidt inde i landet. Særligt charmerende på den tid af året er Moustiers Sainte-Marie mellem Marseille og Nice, godt 70 kilometer inde i landet.

Se rejser til Frankrig her.

Costa Brava i Catalonien

Lidt længere mod syd, men stadig ud mod det – efter en lang varm sommer – godt opvarmede Middelhav ligger Cataloniens nordlige kyst Costa Brava.

Vejret er dejligt her om efteråret og den nylige høst giver friske råvarer til områdets restauranter, som er i verdensklasse. Det er en god tid at tage på gastronomisk og kulinarisk eventyr i det nordlige Spanien på.

Det er også nemt med en afstikker ned til Barcelona, som er dejlig i efteråret.

Se rejser til Spanien.

California Dreaming

Har du tid og råd, er Californien fantastisk i efteråret. Vejret er dejligt og pladsen ved seværdighederne bedre, selvom det ikke just er lavsæson. Californien er et rejsemål, der tiltrækker feriegæster året rundt.

Vinområdet Napa Valley er ekstra smukt i efteråret, og de mange små byer i nærheden er glimrende steder at nyde solskinsstatens berømte indian summer.

De mange skønne naturparker skal også ses, og vandring rundt i dem er mere behagelig i efteråret end midt om sommeren, hvor det kan blive lidt for varmt til den slags ferie.

Se rejser til USA her.

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere