Kap Verde – et overset ø-paradis

Kite surfing Kap Verde
Kite surfing på Sal, Kap Verde. Mike Mirano, CC BY 2.0

Kap Verde lokker med skønne hvide sandstrande ved det azurblå hav og en charmerende blanding af afrikansk og portugisisk kultur. Alligevel er denne øgruppe stadig et lidt overset rejsemål. Men især hvis du i vintermånederne længes efter sol og varme er netop Kap Verde, hvor temperaturen sjældent er under 25°C, et interessant rejsemål.

Atlanterhavets skjulte perle

Kap Verde består af ni beboede samt en række mindre, ubeboede vulkanske øer langt ude i Atlanterhavet. Øgruppen er opkaldt efter den senegalesiske halvø Cap Vert, der ligger knap 600 kilometer væk inde på Vestafrikas kyst. Trods sin afsides placering har Kap Verde, der tidligere var en portugisisk koloni, tætte bånd til Portugal og Europa. Den nu selvstændige ø-nation har således indgået “et særligt partnerskab” med EU.

I modsætning til De Kanariske Øer, der ligger omkring 1200 kilometer længere mod nord, var Kap Verde ubeboet, da de første portugisiske opdagelsesrejsende ankom hertil i 1456. Portugiserne importerede slaver fra Afrikas vestkyst, som skulle arbejde i nyanlagte plantager på øerne. De fleste af nutidens kapverdianere har derfor både afrikanske og portugisiske forfædre.

Det lokale sprog, Kriolu kabuverdianu, har ni forskellige dialekter. Foto: Pascal Subtil, CC BY 2.0

Det officielle sprog på Kap Verde er portugisisk, men de fleste lokale taler kriolu, som er portugisisk med enkelte ord lånt fra vestafrikanske sprog. Mange taler desuden et ganske godt engelsk, særligt i turistområderne. Kan du et par ord på portugisisk eller kriolu, vil et dog også her blive taget godt imod.

Kap Verde (Portugisisk: Cabo Verde) er i dag et af Afrikas mest stabile demokratier, og østatens økonomi er ifølge Verdensbanken på rette spor. Det er ikke mindst takket være turismen, som har været i kraftig vækst. I løbet af de seneste årtier er antallet af ferierejsende på Kap Verde således mangedoblet. Turismen er dog endnu ikke nær veletableret, som på de spanske ferieøer længere mod nord. Du har derfor stadig en god chance for at opleve det autentiske Kap Verde.

Det er måske også derfor, der er en behagelig afslappet stemning på restauranter og barer. Her er det ofte almindeligt, at man snakker med hinanden på tværs af bordene, og de lokale virker oprigtigt interesserede i gæsterne. Endnu en grund til at rejse til Kap Verde, før resten af verden for alvor for øjnene op for dette ø-paradis.

Strand ved Santa Maria på øen Sal. Foto: whatleydude, CC BY 2.0

Caribien + Kanarieøerne = Kap Verde

Der bor omkring 562.000 mennesker på Kap Verde, hvoraf omkring halvdelen bor på den største ø, Santiago. De fleste som rejser til Kap Verde på ferie, søger dog mod øerne Boa Vista og især Sal, hvor den største internationale lufthavn med forbindelser til Europa ligger. Her finder du skønne strande og rig mulighed for at nyde det varme klima med omkring 350 solskinsdage om året. Kendere af øgruppen beskriver den ofte som en blanding af Caribien og Kanarieøerne.

Det skyldes ikke kun den enestående natur med fantastiske strande, men også de mange aktivitetsmuligheder, du finder her. Takket være de stabile passatvinde er der for eksempel gode muligheder for at prøve windsurfing og kiteboarding i ferien. Ligeledes venter der mange store oplevelser under havoverfladen på dykkerture. Foretrækker du at blive på land, er det en oplevelse at se, når de lokale fiskere lander deres fangst af eksotiske fisk.

Vil du opleve nogle af de andre øer, hvoraf flere har en meget anderledes natur end Boa Vista og Sal, kan du bruge en eller flere dage på “ø-hop”. På Fogo kan du for eksempel tage på vandretur op ad en stadig aktiv vulkan.

Rejser til Kap Verde

Kap Verde kan besøges året rundt, men er på grund af sin varme og mange solskinstimer især ved at blive et populært rejsemål i vintermånederne, når kulden lægger sig over Europa. Det tager omkring syv timer at flyve til Kap Verde fra Danmark. Der er kun en tidsforskel på 2 timer, så du slipper for at døje med jetlag.

Ecapeaway har håndplukket de bedst anmeldte hoteller. Det inkluderer All inclusive hoteller med store børnevenlige pools, hoteller lige i strandkanten eller midt i byen. Du kan næsten med garanti finde en rejse til Kap Verden hos os med et hotel, som passer til dine ønsker for ferie.

>> Læs mere om rejser til Kap Verde med Escapeaway

Tags fra artiklen
,
Mere fra Mikkel Krohne-Sørensen

Vinterferien deler danskerne

Sol eller sne? Det er valget for de omkring 380.000 danskere, som...
Læs mere