Karneval i Venedig

Karneval Venedig datoer
Tag med til Venedigs Karneval i februar og se byen fra en ny side.

Hvis du vil opleve et klassisk karneval, så er Venedig den oplagte destination. Her har man holdt karneval – stort set uafbrudt – siden 1162.

Det berømte Carnevale di Venezia har sine rødder mange hundrede år tilbage i tiden, og selvom karnevallet gik lidt i stå efter Napoleons invasion, kom det stormende tilbage. I dag er det en af denne i forvejen festlige bys mest fejrede begivenheder, som trækker besøgende i tusindvis til de smalle gader og kanaler. Venedigs karneval finder typisk sted i februar (datoerne afhænger af påsken) og fortsætter 2 uger frem. I den tid bliver Venedigs gader mere fyldte end normalt, hvilket – byens befolkning og popularitet taget i betragtning – lyder utroligt.

Festdeltagerne til Venedigs Karneval danser i gaderne om natten med maske og kostumer og blæser i horn, synger og har det generelt bare sjovt. Ideen om maske og kostume var dog ikke kun for farverne. Det er en forklædning, som gav de oprindelige deltagere mulighed for at være anonym i al virakken. Så festdeltagerne skjuler deres identitet og føler at hæmningerne er væk. I dag handler arrangementet mindre om at slå sig løs og skeje ud, end det handler om at more sig. Både lokale og turister klæder sig ud i kunstfærdige kostumer, der ofte er meget dyre at leje. Så tager de en maske på der skjuler deres ansigt og morer sig.

Maskerne til Venedigs Karneval er en historie i sig selv, og stikker i alle retninger. Nogle masker minder om de traditionelle Commedia dell’Arte med et smilende eller et alvorligt ansigt. Andre ligner mere eller mindre almindelige ansigter. Andre igen er grisetryner, pinocchio eller hundredvis af andre muligheder. Der er Pulcinella med en kegleformet hat og maske med næb. Der er Arlecchino, det diamantmønstrede kostume. Strudsefjer, mangefarvede silkestoffer og mange andre ting, der samlet danner den totale effekt. Fællesnævneren er, at maskerne er udformet på klassisk vis og kan bæres med stil og charme.

Men karnevallet er ikke kun individuelt kaos for de udklædte. Der er mange planlagte arrangementer, som er arrangeret af byen og erhvervslivet i Venedig. Volo dell’Angelo (Englens Rejse) viser de religiøse aspekter, der stadig er til stede i Venedigs Karneval. En kvinde, som er klædt ud som engel, hejses ned fra Campanile i Piazza San Marco (Markuspladsen), den berømte offentlige plads udenfor Markuskirken. Der er Volo della Colombina, hvor en mekanisk fugl tager samme tur fra et klokketårn ved katedralen. Dens farvestrålende fjerdragt overgås kun af deltagerne.

Der er kostumeballer, koncerter, specielle middage og meget mere. Gondolture ned ad Canal Grande får en særlig dejlig atmosfære under Venedigs Karneval, hvor de i forvejen smukke både, er dekorerede og man kan se udklædte festdeltagere glide ned ad vandvejen, mens der synges klassiske viser. Der er maskerader på Markuspladsen og overdådigt fyrværkeri, samt selvfølgelig tusindvis af private fester, der ofte ender ude på gaden eller bliver invaderet af dem der allerede er på gaderne.

Hvornår er der karneval i Venedig?

Karnevallet i Venedig planlægges sådan, at festlighederne slutter når Fasten starter. Fasten er en kristen begivenhed, som varer 40 dage op til påske. Datoerne for Karnevallet i Venedig skifter derfor hver år, og er styret af påsken.

  • 2020: Lørdag d. 15. til tirsdag d. 25. februar 2020
  • 2021: Lørdag d. 6. til tirsdag d. 16. februar 2020
  • 2022: Lørdag d. 19. til tirsdag d. 1. marts 2020
  • 2023: Lørdag d. 11. til tirsdag d. 21. februar 2020

Det anbefales at være ude i god tid med at bestille rejser til Venedig hen over karnevallet.

>> Læs mere om hoteller i Venedig her
>> Læs også om ferielejligheder i Venedig

Tags fra artiklen
, ,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere