Nu kan du komme helt til tops i Colosseum

Colosseum Rom
Colosseum er en af Roms mest kendte og populære seværdigheder.

For første gang i 40 år åbnes der nu for adgang til de øverste etager i Colosseum, hvorfra man har en storartet udsigt over det store amfiteater og resten af Rom. Desuden lukkes der op ind til en gang, som ikke har været åben for offentligheden før.

Et af de smukkeste syn i dit liv

Det er takket være det igangværende renovationsprojekt i Colosseum, at der nu kan åbnes for guidede ture op på 4. og 5. etage. Her højt oppe over den centrale arena fandtes oprindeligt de billige pladser, hvorfra byens lavere klasser måtte nøjes med at følge kampene nede i arenaen på lang afstand. Fremover vil besøgende derimod formentlig komme til at stå i kø for at få lov at komme op og nyde de flotte udsigter over hele Colosseums indre og resten af byen.

Rom colosseum
Opførslen af colosseum i Rom blev fuldført i år 80 e.Kr.

“Det er en fantastisk udsigt over Colosseum og Rom, som den besøgende vil huske som en af de smukkeste ting han har set i sit liv”, lød det således fra den italienske kulturminister i forbindelse med en fremvisning.

De guidede rundvisninger vil udover chancen for at se et af romertidens mest kendte bygningsværker fra 40 meters højde, også byde på adgang til en nyrestaureret gang. Her vil man blandt andet kunne se sporene af seks toiletter.

I første omgang vil besøget på de øverste dele af Colosseum indgå i den normale rundvisning, men fra den 1. november vil man ifølge The Local skulle bestille en rundvisning til de nyåbnede etager særskilt. Det vil koste €9 i tillæg til den normale adgangsbillet til Colosseum. Turene til toppen af amfiteatret vil ske i grupper af højest 25 deltagere. Reservation kræves.

Rom-om-aftenen
Der er utallige spændende seværdigheder i Rom, men husk også blot at nyde stemningen.

Find den bedste feriebolig til din storbyferie i Rom

Er du på udkig efter en god base for en oplevelsesrig ferie i Rom?  Hos Escapeaway Rejser kan du vælge mellem masser af håndplukkede ferieboliger i Rom. Udvalget inkluderer hoteller og ferieboliger i det historiske centrum af Rom, hvor du har seværdighederne inden for gåafstand.

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere