
Kom tæt på Lissabons dramatiske fortid i Igreja do Carmo
Skrevet af Marie
2024-05-27
Kom tæt på Lissabons dramatiske fortid i Igreja do Carmo
Du kan sagtens finde større og mere overdådigt udsmykkede kirker i Lissabon, men et besøg i Igreja do Carmo er alligevel en helt særlig oplevelse. Kirkeruinen står således i dag som et af de tydeligste spor efter jordskælvet, der i 1755 næsten tilintetgjorde Portugals hovedstad.
Igreja do Carmo
Kirken med det tilhørende karmelitkloster som ligger ved Bairro Alto, stammer fra slutningen af 1300-tallet. Den blev bygget i gotisk stil og var på den tid den største af sin slags i Lissabon.
Da det store jordskælv ramte Lissabon den 1. november 1755, var Igreja do Carmo ligesom mange af byens øvrige kirker fyldt med mennesker, der var samlet til messe i forbindelse med Allehelgensdag.
Det voldsomme jordskælv, som vurderes til at have været over 8 på Richterskalaen, satte med det samme den høje bygning i så voldsom bevægelse, at det store loft styrtede ned over menigheden. Når man i dag står og kigger op gennem de store nøgne loftsbuer med frit udsyn til himlen, er det svært ikke at forestille sig de rædselscener, der må have udspillet sig her for 261 år siden.
Arkæologisk museum
Lissabon blev på imponerende vis genopbygget efter det store jordskælv. Men man valgte at bevare ruinerne af det tagløse kirkerum som et minde om katastrofen.
Nu til dags huser den del af klosterkirken, som modstod jordskælvet, et lille arkæologisk museum, Museu Arqueológico do Carmo, med en alsidig samling af artefakter fra Portugals historie såsom et par makabre sydamerikanske mumier, azulejo-kakler og Dom Ferdinand I's sagrofag.
For de fleste som besøger dette sted midt i hjertet af den portugisiske hovedstad, vil det dog være oplevelsen af at gå rundt i den fredfyldte kirkeruin, som står stærkest tilbage i erindringen.
Velkommen til Escapeaway
Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.
Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.
Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.
Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.