Kunst i Venedig

Scuola Grande Di San Rocco i Venedig (foto: Flickr // Richard Mortel, CC 2.0

Venedig er ikke kun en helt speciel by, fyldt med romantik og drømme. Den er også fyldt med kunstskatte, både på de fantastiske museer, i bybilledet og i de mange utrolige bygninger.

Markuskirken er bare et eksempel blandt mange, og flere mener at denne utrolige kirke kan måle sig med selve Peterskiken i Rom. Den er ikke helt så stor eller så storslået, men rummer stadig et fantastisk stykke kunstarbejde, der er blandt de bedste i verden. Udenfor Markuskirken ligger Campanilen, der tjente som kirkens klokketårn. Det var mere end bare til at kalde de trofaste til gudstjeneste, det var også et militært udkigstårn, der hjalp med at holde Venedig sikker under usikre perioder. I dag har det et mere æstetisk formål: at være til glæde for rejsende der kommer til denne fantastiske by.

Vært for dem begge, og meget mere, er Markuspladsen, som både fungerer som samlingssted og er en fantastisk seværdighed i sig selv. Herfra får man bl.a. adgang til Dogepaladset og flere andre attraktioner, som giver Venedig ynde og charme. Den gør dette, ulig mange andre offentlige pladser i verden, i det heldige fravær af trafik og larm fra biler.

Venedig er selvfølgelig også kendt for andre ting end kunst og kultur, som for eksempel byens kanaler og gondolture. Ligegyldigt om turen går langsomt ned ad Canal Grande, byens hovedvandvej, eller langs en af de mange sekundære kanaler kan besøgende få et fantastisk billede af byen. Langs Canal Grande ligger Rialto og de andre store broer, der krydser kanalen. Ligegyldigt om man tager turen pr vaporetto eller i en af de smukke gondoler, så er nogle af de bedste udsigtspunkter for de mange paladser på bredden fra dette sted. Det er fx. muligt at sejle direkte til Ca’ d’Oros (Det Gyldne Hus) buegang fra kanalen. Læs mere om Det Gyldne Hus herunder, eller læs mit indlæg om Venedig til vands her.

Det smukke Palazzo Grassi er også kun en kort tur med vaporetto væk. De kan begge give et fremragende eksempel på venetiansk arkitektur. Endnu flere eksempler, i meget forskellige stile, er kun en kort bådtur væk: Venedigs Villaer. Villa Pisani blev påbegyndt i starten af det 17. århundrede og baseret på Versailles i Paris. La Rotunda, en af den verdensberømte arkitekt Palladio, er ikke langt derfra. Padova har mange andre. Som Villa Cornaro og Villa Contarini-Camerini. Her kan du læse mere om Venedigs historiske huse og villaer.

Der er også adskillige øer på kort afstand af byen, hvor kunsten kan opleves tæt på. Murano har de berømte glasarbejder af Venedigs kunsthåndværkere, hvis evner har været berømte i århundreder. Burano har et museum dedikeret kun til de kniplinger, som kunsthåndværkerne har forbløffet verdenen med i lige så lang tid.

Ca’ d’Oro – Det gyldne hus i Venedig

Det gyldne hus i Venedig er et af byens mest fremtrædende arkitektoniske værker. I en by fyldt af sådanne er det lidt af en påstand, men det er velfortjent. Som et af Europas største handelsknudepunkter i århundreder er Venedig blevet påvirket af alle på kontinentet og i Mellemøsten. Denne blanding påvirkede arkitekturen sammen med det meste andet i denne storby. Ca’ d’Ore er bygget i midten af det 15. århundrede og står ved siden af Canal Grande, byens hovedvandvej. Fra 1430 var det Contarini familiens hjem. Contarini familien var en af de halvfornemme familier i regionen og gav Venedig otte af dens Doges mellem 1043 og 1676.

Dets lyserøde og hvide facade, oprindeligt guldbelagt, hvilket gav bygningen sit navn, er klassisk for den Venetianske Gotiske stil. Det har de spidsbuer, der kendetegner den Byzantinske stil, og de smukt udskårne søjler med kapitæler, der har en vis lighed med de græske. Blomstermotiverne er Giovanni Bons signaturarbejde. Indgangen er i stueetagen i en kollonadet buegang, der er tilgængelig direkte fra kanalen. Over denne er der en fantastisk, afskærmet balkon, der er lige udenfor kunstgalleriet på øverste etage. Indenfor bliver synet endnu mere fantastisk.

Den inderste gård giver en fornemmelse af fred i en ellers fortravlet by – i de sjældne øjeblikke, hvor den ikke er fyldt med beundrende besøgende. Vera di Pozzo, brøndstrukturen, er et interessant punkt på rundturen, hvor man kan hvile fødderne. Længere fremme bliver der kortere mellem grundene til alle de forbløffede udtryk. Der er Flamske tapeter fra det 16. århundrede i et rum. I et andet kan man finde en samling af bronzeting fra den 12. til den 16. århundrede. Møbler fra næsten ethvert tidsperiode og sted findes i alle rummene.

Galleriet har malerier, der kunne konkurrere med alt der er i Gallerie dell’Accademia, der ikke ligger langt derfra. Der er Mantegnas San Sebastiano og Venus ved Spejlet af Titian. Der er malerier af Tintoretto, Giorgione og Carpaccio. Selv hollænderne er kommet til Venedig i form af Van Dycks og Jan Steens arbejder. Udenfor giver balkonen en fantastisk udsigt over Canal Grande, men man skal ikke kun kigge nedad. Kig op og ud for at få et nærbillede af de smukt udskårne firbladsvinduer. Den mangefarvede marmorbelægning alene er turen op på 1. sal værd.

Fra denne buegang kan man komme ind i et lille rum, der indeholder fremragende keramik. Der er kopper og tallerkener og en lille samling af køkkenudstyr, der kunne imponere selv de rigeste i det 15. århundredes Venedig. Besøg Ca’ d’Oro og opdag selv hvorfor Det Gyldne Hus er et skatkammer af verdenskunst.

Scuola Grande Di San Rocco

De bliver ofte sammenlignet med Det Sixtinske Kapel og malerierne i San Rocco af den venetianske mester Tintoretto viser dig hurtigt hvorfor. Selvom der ikke er nogen, der overgår Michelangelo, var den indfødte kunstner Tintoretto blandt de mest fremtrædende i Renæssancen. Og de over 50 malerier der er udstillet der, gør det klart, hvorfor der er noget om sammenligningen. Men først, lidt mere om bygningen.

Scuola Grande ligger som nabo til San Rocco Kirken, og repræsenterer et af højdepunkterne i den venetianske renæssance. Det bedste billede af facaden får man fra to steder. Først på afstand for at nyde søjlerne og få helhedsindtrykket. Derefter tættere på, hvor man kan se de kunstfærdige udskæringer nær fundamentet af disse søjler og den fine forgyldning, der dækker piedestalerne. Fra dette sted kan man se det delikate stenarbejde, der udgør toppen af søjlerne i vinduerne. Blomstermønsteret viser den byzantinske påvirkning, der stadig var en del af den ventianske arkitektur under renæssancen.

Bygningen er både kunstmuseum og koncertsal. Mens man lytter til værker af Monteverdi, kan man hurtigt komme til at forestille sig, at man hører til i den tidsperiode. Men hovedattraktionen er og bliver udsmykningen indenfor og arbejderne lavet under vejledning af Jacobo Tintoretto. Arbejder som Allegories, Life and Passion of Christ og mange andre gjorde ham til en af de mest efterspurgte religiøse kunstnere i tiden.

Besøgende fra hele verden kommer her for at se The Annunciation og The Epiphany og man kan bruge lang tid fanget i skønheden og dybden i The Flight to Egypt. Tintoretto var berømt for sin beherskelse af perspektiv, hvilket han havde lært fra mesteren Michelangelo. Hans brug af farve lærte han ved at studere Titian og den psykologiske dybde i hans karakterisationer.

Loftet i San Rocco er (heldigvis) lavt, hvilket gør det nemmere at se kunsten. Går man op ad trappen, kommer man tættere på lige så imponerende kunstværker, såsom de massive billeder, der hænger fra loftet. Værkerne, der er samlet her, er lavet over en periode på 20 år. Resultatet, der begyndte med en konkurrence i 1564, viser hvor meget, han nåede i den periode. Hans vinderbidrag, Saint Rocco in Glory, hænger i midten af loftet. Hans Sidste Nadver viser hans utraditionelle side, da det viser nadveren i stedet for en samtale mellem apostlene. Fra tidligere værker til mere modne værker blev Tintoretto ved med at imponere sine samtidige. Hans værker får samme reaktion i dag. Besøg Scuola Grande di San Rocco og se hvorfor.

Gallerie dell’Accademia

L’Accademia di Belle Arti di Venezia er en af Venedigs førende kunstinstitutioner. Det er grundlagt i 1750 af Venedigs Senat og indeholder nogle af byens fineste kunstneriske skatte. Det var ud fra det Napoleon udarbejdede galleriet i 1807, i den periode hvor han besatte Italien. Værelserne reflekterer den store mangfoldighed, der kendetegner Venedig som en af europas førende handelscentre i århundreder. Der er de byzantinske værker, importeret fra Mellemøsten, nogle ved erobring, andre indkøbt. Veneziano’s Polytychs fra det 14.århundrede er et eksempel. Fiore’s og Vivarini’s kunstværker fra det 15. århundrede er et par andre.

Et andet rum viser de fantastiske farver, man kan se i hjemmene og andre ting i Venedig. Jacobo Bellinis, faderen til den venetianske renæssance, arbejder er udmærkede eksempler. Hans Madonna med Barn viser udviklingen i perspektivtegning og brugen af farver karakteristisk for perioden. Senere kunstnere, såsom Carpaccio og hans Ten Thousand Martyrs, bygger på dette grundlag.

Værker af mesterens søn, Giovanni, i midten af det 16. århundrede viser hvor langt kunsten udviklede sig på meget kort tid, og det samme understreger flere andre værker af fx. Giorgione, og i Carpaccio’s Miracle of the True Cross, som viser Rialtobroen i tidlig renæssancestil. Det giver også en godt billede af den berømte bro, som dengang var den eneste måde at krydse Canal Grande.

Tintoretto’s Four Scenes from the Life of San Marco viser hvorfor han stadig er så respekteret i Venedig i dag. Hans The Creation of the Animals er også noget der bare skal ses. The Feast in the House of Levi viser Veronese ved hans kunsts højdepunkt. Gentile Bellini’s Procession of the Relic of the Cross giver en fremragende indsigt livet i Venedig i slutningen af det 15. århundrede, set gennem kunstnerens øjne.

Men et af de allerfineste værker i galleriet i Venedig er af Giorgiones elev, Titian. Hans Pieta for the Tomb in Chiesa dei Frari, the Presentation of the Virgin og andre viser alle en mester i arbejde, og hans selvportræt som en gammel mand står på lige fod med Rembrandt’s bedste. Senere kunstnere leverede ligeledes store værker, der er blandt de bedste i galleriet.

Et besøg ved de store samlinger af Venetianske mestre vil lønne sig for besøgende.

>> Billige rejser til Venedig kan bookes her

Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere