Escapeaway official logo
Mad og drikke når du holder ferie på Sicilien

Mad og drikke når du holder ferie på Sicilien

Skrevet av Marie

2013-11-28

Mad og drikke når du holder ferie på Sicilien

Mad og drikke er en vigtig del af en reje til Sicilien og for den sags skyld til mange andre rejemål i Sydeuropa. Rejser du på ferie til Sicilien, så har du stor mulighed for at dykke ned i det italienske køkken, og naturligvis også smage mange af de retter og vine, som kommer fra Sicilien, Middelhavets største ø.

Hos Hideaways har vi opdelt vores hoteller og ferieboliger i rejsetemaer, så er du på jagt efter et sted at bo på Sicilien, hvor de har et særligt godt køkken, så læs mere om rejsetemaet mad og vin.

Alle regioner i Italien har sine forskellige specialiteter, og de lokale er meget stolte af netop deres regions specialiteter. At spise sig igennem en vis mængde af dem er derfor en essentiel del af et ophold i Italien.

Gastronomisk stolthed

Sicilien er ingen undtagelse; her er man også stolt af sine specialiteter, og med god grund. Det sicilianske køkken er af meget høj kvalitet med mange gode og varierede lokale råvarer. Siciliansk kogekunst handler om stolthed over råvarer og traditioner, godt håndværk og en overgivelse til livsnyderiet. Og det bedste af det hele: Siciliansk mad er middelhavskost, der som bekendt er meget sund mad.

Siciliansk mad er typisk italiensk landkøkken kombineret med alt muligt andet, for på Sicilien både ser og smager man tydeligt påvirkningen fra de mange forskellige folkeslag, der igennem århundreder regerede på øen.

Man kan tydeligt smage, at der både har været europæere, arabere og afrikanere på øen i årenes løb. Og alle medbragte de deres madtraditioner og madvarer fra hjemlandet. Så siciliansk mad er i dag et charmerende miks af mange forskellige køkkener.

Sicilianske specialiteter

Nogle af de mange specialiteter på Sicilien er ristet aubergine med citron, blæksprutter med fyld, ’sfincione’, der er en svampet pizza med løg og Caciocavallo-ost, ’pasta con le sarde’, der er pasta med sardiner, pinjekerner, rosiner og vild fennikel, ’involtini di pesce spada’, der er tyndtskårne sværdfiskefiletter rullet og fyldt med brødkrummer, kapers, tomater og oliven, og ’pasta alla Norma’: pasta med basilikum, aubergine, ricotta og tomat.

Til dessert kan man jo altid snuppe en is. Eller en af de mange søde dessertfristelser, som Sicilien er så kendt for - mange af dem med marcipan, ricotta, citrusfrugter, mandler og pistacier.

Man har produceret vin på Sicilien i mere end 3000 år, så de ved, hvad de har med at gøre dernede. Desværre var det i mange år kvantitet snarere end kvalitet, som man satsede på, men det er blevet bedre efterhånden. Mange vineksperter mener ligefrem, at Sicilien er et af de vinområder, som vil blive ”opdaget” af kendere og feinschmeckere i løbet af de kommende år. Allerede nu har Sicilien da også vine i kvalitetsklassen. Dessertvinen Marsala er for eksempel kendt verden over.

Mad og drikke er i det hele taget noget, man tager meget alvorligt i Italien, og sicilianerne går ofte ud for at spise. Forståeligt nok, for deres restauranter er for de flestes vedkommende virkelig gode. Sicilianerne nøjes heller ikke med en ret, når de går på restaurant. Nej, de snupper helst en forret, to hovedretter og en dessert. Og hvorfor ikke gøre som de lokale, mens du er der.