Lang frokostpause
Som i mange andre sydeuropæiske lande holdes der også i Portugal en lang frokostpause, hvilket dels skyldes varmen på denne tid af dagen og antallet af retter, som man typisk spiser til frokost. Frokosten består nemlig ofte af tre retter mad, hvor den første ret er grønsagssuppe, og hovedretten er kød eller mere sandsynligt ved Lissabonkysten: fisk. Måltidet afsluttes naturligvis med en dessert og muligvis en espressokaffe. Man går meget op i mad i Portugal, og også ved Lissabonkysten er mad noget, som man forbinder med at være social med venner, kolleger eller familie.
Fisk på menuen
Ved Lissabonkysten er det først og fremmest havet, som bidrager til sammensætningen af menuen. De mange fiskerbyers daglige fangst er en naturlig del af den daglige spise ved Lissabonkysten. I denne del af landet spiser man i særlig grad frisk havaborre, muslinger af forskellige slags – både blåmuslinger og hjertemuslinger, østers, sværdfisk, rød mulle og krebs. Ikke nok med at man serverer meget fisk i denne del af Portugal, men man er også rigtig god til at tilberede det.
Gede- og fåreost
En specialitet fra denne del af Portugal er den gede- og fåreost, som bliver produceret i Sobral de Monte Agra?o. Den er noget helt specielt, og hvis man har prøvet at smage den, så ved man, at den smelter på tungen.
Den bedste mad fra hele Portugal
Tager man ind til hovedstaden Lissabon, så kan man få lige den mad, man ønsker. På Lissabons mange restauranter er der retter fra hele Portugal. Her kan man få det bedste fra nord, syd, øst og vest. Selv traditionelle landretter der er typiske for et bestemt område, kan man få på nogle restauranter i Lissabon. Man skal bestemt ikke fortvivle, hvis man ikke er vild med fisk, for i Lissabon kan man få den bedste mad fra hele Portugal.
Dessertvinen fra Setúbal
Ved Lissabonkysten bliver den berømte dessertvin, Moscatel de Setúbal, produceret. Dette er den eneste vin, hvor der på etiketten må stå ”Setúbal”. Det er en af de store klassiske vine i verden, der får sin fine aroma fra den let stenede kalkjord med let indflydelse fra havet, hvor vinstokkene gror, men på trods af vinens særlige smag er den ikke særlig kendt. Denne dessertvin bliver med alderen sødere og mere tyktflydende, og derfor foretrækker nogle denne vin, når den har lagret nogle år. Dessertvinens særlige smag skyldes også, at den lagres på træfade, der ikke er helt fyldte, og derudover bliver den bedst, når den lagres på varme lagre.
