Mad og drikke på rejser til Nordportugal

Tre retter om dagen

For portugiserne er mad ikke bare mad, men det er noget, som man samles om, og som man er social omkring. Måske er det også derfor, at portugiserne ofte spiser varm mad to gange om dagen, hvoraf enten frokost- eller aftenmåltidet består af tre retter. Forretten er næsten altid suppe, som er noget, portugiserne elsker. I Portugal laver man oftest suppen på en eller flere grøntsager, hvorefter den blendes og serveres. Hvis der skal tilføjes lidt ekstra smag til suppen, så tilsættes der lidt chorizo til sidst. Hovedretten består oftest af kød eller fisk, mens den sidste ret selvfølgelig er en sød dessert.

Olivenolien

Særligt i det nordlige Portugal finder man oliventræer, hvor de mange oliven bliver presset til olivenolie. På grund af klimaet i det nordlige Portugal er det her, oliventræerne trives bedst, og man siger, at det bedste olivenolie presses i det nordlige Portugal, selvom man dyrker oliventræer i alle regioner i Portugal. Portugiserne bruger olivenolie til stort set alt. Det bruges blandt andet som dressing over salater, eller der hældes lidt over en af deres mange lækre fiskeretter.

Vinho Verdes gode vine

Der produceres vin overalt i Portugal, men området Vinho Verde i den nordvestlige del af Portugal er den region i landet, der producerer mest kvalitetsvin, og området er på ca. 35.000 hektar. Vinho Verde er et særligt frodigt område, og derfor er det heller ikke underligt, at der produceres rigtig meget velsmagende vin her – både rødvin, hvidvin og rosé. Området er karakteriseret af mange små vinavlere, og der er god mulighed for at komme på vinsmagning i området. Vinene fra Vinho Verde området skal gerne drikkes, mens de er unge, og derfor har de alle en meget frisk smag. Desuden har både rosé og hvidvin en meget frugtig smag. Prislejet for vine fra dette område er meget forskellig, ligesom også kvaliteten svinger efter årgang.

Portvin fra Douro

Den klassiske hedvin fra Portugal, portvinen, produceres i Douro i det nordlige Portugal. Portvin har en alkoholprocent på 19-22 %, og mens den klassiske udgave er sød og hed, produceres der i dag også andre smagsvarianter. I det område hvor portvinen dyrkes, ser man et vildt vinlandskab med stejle bjergsider. Frodigheden langs Douro-floden medvirker til de gode betingelser for dyrkningen af portvin her. Portvinen lagres på fade, før den hældes på flaske, og det er også denne lagring, som er medvirkende til at give portvinen sin enestående smag.

Hvis du har lyst til at smage på nogle af de mange gastronomiske delikatesser, har du mulighed for at holde ferie på et af vores hideaways i Nordportugal. Du kan her læse om alle vores hideaways i Nordportugal.

Tags fra artiklen
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere