Mad og vin på Sardinien

Forskellige-Poelser-fra-Sardinien-Italien-Hideaways
Forskellige Poelser fra Sardinien...

Den charmerende og naturskønne Middelhavsø Sardinien har en venlig og imødekommende lokalbefolkning. Livsstilen og den gode mad på Sardinien betyder desuden, at du på den lille italienske ø har større chance for at møde en person over 100 år end de fleste andre steder i verden.

Ifølge forskere kan Sardiniens befolkning især takke en aktive livsstil og gode madvaner for deres høje levealder. Når det gælder friske råvarer og udvalget af gode vine, kan du på Sardinien da også se frem til en helt speciel oplevelse, selv efter italiensk standard.

Til trods for at Sardinien kun er på størrelse med Jylland, vil du på din rejse således opleve at udvalget af retter kan variere meget lokalt.

Et paradis for madelskere

Sardiniens gastronomiske tradition er præget af øens fortid, hvor talrige invasioner betød, at indbyggerne forlod kysten og i stedet slog sig ned i de indre bjergrige egne for at leve af landbrug og fårehold. Mange af Sardiniens traditionelle madretter er derfor præget af kød, pasta, ost og brød. Nationalspisen, porcheddu, er for eksempel stegt pattegris på spyd. Retter med lam, ged og kanin er også populære, ligesom Sardinien kendt for en storproduktion af fåremælks-ostene pecorino, som regnes for Italiens fineste, og ofte serveres som forret. Jeg kan anbefale at købe osten direkte fra et af de de mange små mejerier, som findes på landet.

Mad og vin sardegna
Lækkerheder fra havet. Foto: Gaspar TorrieroCC BY-SA 2.0

Du behøver dog ikke nøjes med at spise solid “bondemad” på Sardinien, for selvom sarderne har formået at holde fast i mange af de traditionelle retter fra øens indre, fornægter Middelhavets indflydelse sig ikke, og du finder derfor de fleste steder på Sardinien også et fantastisk udvalg af alt godt fra havet. Blandt Sardiniens mange specialiteter, kan jeg for eksempel anbefale dig at prøve bottarga, som er røget rogn fra multen. Den serveres ofte en som lille appetitvækker i tynde skiver, som er marineret i olivenolie. Den spises også sammen med spaghetti.

Generelt er Sardiniens kokkene kendt for at fokuserer mere på at bruge gode friske ingredienser frem for at skabe kunstfærdige præsentationer.

Vindyrkning på Sardinien

De kulinariske oplevelser stopper dog ikke ved maden. Ligesom på fastlandet har vinproduktion på Sardinien en lang historie. Nogle af øens druer kan muligvis spores helt tilbage til fønikernes tid, hvilket i så fald gør Sardinien til et af de steder i Europa, man har dyrket vin i længst tid.

Sardiniens geologi og klima frembringer kraftfulde vine af høj kvalitet, som ikke blot er rige i smagen, men også passer godt til de traditionelle madretter. Samtidigt påstås øens vine at indeholde flere antioxidanter end andre vin, hvilket skulle være godt for helbredet, og måske er medvirkende til at give sarderne deres lange liv.

Læs mere om Sardinien eller et af de mange blog indlæg, f.eks Min far, min herre skrevet af Andreas.

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere