Mad på Mallorca

Skaldyr er populære på Mallorca
Skaldyr er populære på Mallorca

På Mallorca er hvert måltid en oplevelse, hver bid en nydelse. Mallorcas milde klima gør øen til et fantastisk rejsemål, samtidig med at det solrige og varme vejr velsigner lokale kokke med nogle af verdens bedste råvarer. Øens placering i Middelhavet sikrer masser af friske fisk og alt andet godt fra havet. Velbekomme!

Få steder i verden er vejen fra mark og hav til det dækkede bord kortere end på Mallorca. Og det smager man! Maden er simpelthen mættet med saft og kraft. De lokale råvarer er altid friske og fulde af smag. Spisning på Mallorca er en fryd for både øje og gane.

Det regner ikke ret meget på Mallorca, og derfor vokser frugt og grønt lidt langsommere end andre steder i Spanien. Grøntsager og frugter, der solmodnes langsomt, får en mere intense aroma og bliver mindre vandede i smagen, samtidig med at konsistensen bliver mere fast og spændstig.

Inspiration fra Catalonien og Valencia

Det mallorcinske køkken minder meget om det catalanske med anstrøg af det valencianske, og det boder for en stor oplevelse og meget høj madkvalitet – både smagsmæssigt og æstetisk. For eksempel er paellaen populær på Mallorca. Denne farvestrålende og velsmagende ret stammer oprindeligt fra Valencia.

shutterstock_98270666 Spanish Paella Close Up with Shrimp and Clams
Paellaen er populær på Mallorca

Mallorca er også en del af det bredere spanske køkken, så det er nemt at finde tapas og andre spanske madklassikere på den smukke ø. Selvfølgelig er tilbyder Mallorca som en del af Spanien også et overordentligt stort udvalg af velsmagende kvalitetsvine til favorable priser. Mallorca har egen vinproduktion.

Der er Middelhavets naturlige madkammer af gode råvarer, der danner rammerne om Mallorcas gastronomi, der strækker sig fra det helt basale som godt brød, friske grøntsager, fisk og kød til lokale kulinariske specialiteter som bagværket ensaïmades og den lækre hummersuppe caldereta.

Fiskeretter i verdensklasse

På Mallorca kan man også finde den helt almindelige, typiske danske mad. Det skyldes, at Mallorca i mange årtier har været et af danskernes foretrukne rejsemål, og helt siden nittenhundredetresserne og fremefter har de notoriske grisefester sat deres præg flere steder på øen.

Der, hvor Mallorca virkelig skiller sig ud, er dog på alt godt fra havet. Fisk i alle mulige varianter, skaldyr og blæksprutter er af en kvalitet, der ikke kan matches mange andre steder i Europa. Fisk skal være frisk, og på Mallorca er de lige en tand friskere end andre steder, da vejen fra fiskekutteren til spisebordet er meget kort på den lille eventyrlige middelhavsø.

Tags fra artiklen
,
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere