Madeira byder på seværdigheder for alle aldre

Smukke Madeira
Smukke Madeira

Selvom Madeira ikke er ret meget større end Bornholm, er her alligevel en masse at se og opleve. Her er natur, kultur, historie, sol, varme og masser af muligheder for udendørsaktiviteter. Naturen er helt enestående varieret og spændende, og der er masser af seværdigheder på Madeira.

Oprindeligt dækket af skov

Da de portugisiske bosættere kom til Madeira, var øen dækket af skov. Den brændte de hurtigt af, så de kunne dyrke jorden. Men de fandt dog ud af, at der faldt alt for lidt nedbør på den sydlige del af øen til, at de rigtigt kunne udnytte jorden. Til gengæld var der rigelig regn i bjergene på den nordlige del af øen. Derfor fandt man på at lave vandingskanaler, ’levadaer’, der kunne føre vandet ned til landsbrugsjorden. De fleste levadaer er lavet tilbage i det 16. århundrede. Der er cirka 2500 km levadaer på Madeira, og der er stier langs de fleste af dem. Det betyder, at der er kilometervis af smukke vandrestier på Madeira, der derfor er et oplagt rejsemål for vandrere og trekkere.

Der er skov overalt på Madeira
Der er skov overalt på Madeira…

Da bosætterne brændte skovene af, blev der kun få skovområder tilbage. Laurissilvaskovene er i dag fredede og er på Unescos verdensnaturarvsliste – og et besøg værd.

Den nordlige del af øen

Den nordlige del af øen er den frodigste del af øen. Her finder man et meget varieret landskab med vinmarker, appelsinlunde, stejle klipper, vulkanske grotter og naturskabte swimmingpools. I den tidligere hvalfangerby Porto Moniz finder man for eksempel en stor swimmingpool, som naturen har skabt i lavaen fra vulkanudbruddene for flere tusind år siden. Og overalt ligger der små hyggelige byer, hvor indbyggerne lever af at dyrke jorden og lever et stille og roligt liv.

På den sydlige del af øen finder man små hyggelige fiskerbyer, dybe dale med små isolerede landsbyer og bjergsider dækket med træer og blomster, og man forstår, hvorfor Madeira er kendt som blomsterøen. Her er julestjerner så store som træer, hække af lyseblå hortensiaer, orkideer og alverdens blomster overalt og året rundt. Blomsterfloret opleves allerbedst på vandreture langs levadaerne.

Funchal

Hovedbyen Funchal mod syd er en hyggelig og spændende by, som er bedst at opleve til fods. Her er spændende seværdigheder, masser af gode shoppingcentre og shoppinggader, restauranter og storbyliv.

Udsigt i Funchal
Udsigt i Funchal

Hvis du vil vide lidt mere om Madeira og øens historie, skal du besøge Madeira Story Center, der ligger i den gamle bydel. Her får du historien serveret på en sjov og underholdende måde. Der er også mange andre små spændende og finurlige museer for vin, sukker, broderier, foto osv.

En slentretur i den gamle bydel er hyggelig. Husk også at slå et smut forbi byens rådhusplads Praca do Municipio, der er en af de smukkeste pladser i Funchal med sine sorte og hvide fliser.

Unikke hideaways på Madeira

Hvis du har lyst til at opleve Madeiras seværdigheder, så har du mulighed for at bo på unikke hideaways-hoteller og ferieboliger, som vi i Hideaways personligt har håndplukket med vægten lagt på hoteller, der har autencitet, charme og personlighed.

Alle vores unikke hideaways på Madeira kan bookes online til konkurrencedygtige priser.

Du kan her læse om alle vores hideaways på Madeira

Tags fra artiklen
,
Skrevet af
Mere fra Marie B.

Champing – tilladt at snorke i kirken

Har du også normalt svært ved at holde øjnene åbne under gudstjenester?...
Læs mere