Escapeaway official logo
Mærk historiens vingesus ved verdens ende i Algarve

Mærk historiens vingesus ved verdens ende i Algarve

Skrevet av Louise

2024-03-23

Mærk historiens vingesus ved verdens ende i Algarve

Cabo de São Vicente, Portugals sydvestligste punkt, som af Middelalderens søfolk blev anset for at være Verdens ende, er et imponerende syn med sine over 75 meter høje klipper, der rejser sig lodret fra havet. Herfra har I en fantastisk udsigt ned langs Algarvekysten, og en tydelig fornemmelse af at befinder jer på kanten af det europæiske kontinent.

Romantik og naturoplevelser ved verdens ende

Er I på ferie i det Algarve, er Cabo de São Vicente er perfekt mål for en romantisk aftentur, hvor I kan nyde en fantastisk solnedgang fra det karakteristiske fyrtårn. Cabo de São Vicente er dog også et smukt syn på alle andre tider af dagen, og I vil her ofte møde lokale fiskere, som sidder tålmodigt på det yderste af klipperne. Der er ingen tvivl om, at disse fiskere i hvert fald ikke lider af højdeskræk.

I nærheden af Cabo de São Vicente kan I via smalle stier nå ned til vandkanten på strande med rødligt grus. Herfra får man for alvor fornemmelsen af de stejle klippers højde. Fra parkeringspladsen ved fyrtårnet er der dog også en mere lettilgængelig promenade langs kanten, hvorfra I kan nyde den storslåede udsigt. Her står der også ofte lokale fiskere.

Image

Cabo de São Vicente. Foto: <a class=

Området ved Cabo de São Vicente er del af et større beskyttet naturreservat, Parque Natural do Sudoeste Alentejano e Costa Vicentina, hvor I også kan opleve talrige fuglearter yngler på klipperne, ligesom området er også et af de bedste i Algarve at se vilde blomster. Derudover rummer naturparken blandt andet oddere, grævlinge og vildsvin.

Opdagelsesrejsende og søslag

Historisk set er Cabo de São Vicente og den nærliggende by Sagres også interessant. Det var herfra, at Henrik Søfareren sende sine ekspeditioner afsted, som endte med at opdage Madeira i 1420, og Azorerne i 1427.

På vandet udfra Cabo de São Vicente har flere store søslag desuden fundet sted. Den britisk admiral Nelson nedkæmpede for eksempel her i 1797 den spanske flåde og tvang for en tid Spanien ud af Napoleonskrigene.

Det nuværende fyrtårn, som har et af Europas kraftigste lys, blev bygget i 1846 på ruinerne af franciskaner kloster fra det 16. århundrede.

Tager I til Cabo de São Vicente på en dagstur fra for eksempel Albufeira eller Faro, vil jeg anbefale at I pakker en picnickurv, da der er få restauranter i området men tilgengæld mange gode steder at nyde en frokost i det fri.

Vi har flere spændende Hideaways ikke langt fra Sagres og Cabo de São Vicente. Læs mere om alle vores hideaways i Algarve.

Velkommen til Escapeaway

Hos os kan du skræddersy din rejse præcis som det passer dig, enten med direkte fly eller med mellemlanding. Du kan dertil vælge blandt vores nøje udvalgte hoteller.

Pssst.... gå ikke glip af et kig på vores unikke Hideaways-hoteller.

Vi anbefaler også at du lejer en bil, for at få de bedste muligheder for at opleve området, du rejser til.

Ønsker du at få ferietips, gode tilbud og meget mere spændende rejseinspiration? Klik her og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

>>> Læs mere om vores Hideaways-hoteller

>>> Læs mere om Escapeaway

>>> Læs mere om Portugal