Markuspladsen i Venedig

Venedig Markuspladsen - Piazza San Marco
Klokketårnet på Markuspladsen i Venedig - som set fra Dogepaladset

Venedig er kendt som en af de mest romantiske og charmerende byer i verden. Den måde hvorpå vand fungerer som byens gader, og meget transport foregår med både, gør byen helt unik. Det giver byen en speciel magi, som enhver turist vil kunne fornemme. Venedigs personlighed kan ikke sammenlignes med nogen anden by i verden. Det er et fantastisk rejsemål for turisten, der ønsker at besøge et anderledes og magisk Italien.

Piazza San Marco – Markuspladsen

Hvad kunne være mere almindeligt end en offentlig plads i Europa? Der er fyldt med dem i hvert land. Men der er dog få, der kan måle sig med Piazza San Marco – eller Markuspladsen, som vi kalder den på dansk. Man kunne nemt bruge en hel ferie i Venedig på at se pladsens mange fantastiske attraktioner. Selv uden at tælle den berømte Basilica di San Marco er der massevis af fantastiske ting at se.

Alene muligheden for at stå på denne ældgamle plads tiltrækker masser af besøgende. At se Basilicaen, Campanilen, Doge-paladset og flere er turen værd for dem – og så er det endda en attraktion at få våde fødder. I modsætning til mange andre offentlige pladser i Europa er der ingen trafik eller trafikstøj til at ødelægge oplevelsen.

Piazzaen begyndte som ikke andet end en åben plads udenfor den nu fjernede kirke i det 9. århundrede, men efter den blev udvidet og ombygget til dens nuværende tresidede form ved slutningen af det 12. århundrede, blev den hurtigt mødested for rige og fattige, fornemme og jævne venezianere. Republikkens vigtigste kontorer blev placeret her og alle de store festivaler blev afholdt her.

Værd at se ved Markuspladsen – på en dagstur

En af de mere interessante seværdigheder er Doge-paladset, som du kan læse mere om længere nede på siden. Som navnet antyder, var Palazzo Ducale di Venezia Dogen af Venedigs, en af lederne i bystyret, palads. Det blev bygget i det 14. århundrede og omfattede adskillige innovative træk, som en serie af buer på nederste etage med tungere sektioner ovenover. Det er i dag et museum med billeder af Titian, Tintoretto, Veronese og andre berømte kunstnere fra perioden.

Sukkenes Bro ligger også tæt ved Markuspladsen. Broen førte til et fængsel i det 16. århundrede, men fik sit navn af digteren Lord Byron i det 19. århundrede. Tanken var at fangerne sukkede ved synet af Venedigs skønhed, når de så den for sidste gang på vej ind i Dogens fængsel. Legenden fortæller at et forelsket par der kysser under broen ved solnedgang får evig lykke.

En anden attraktion på pladsen er Campanile, basilikaens klokketårn. Det nuværende Campanile di San Marco blev færdigbygget i 1912 og er designet som en nøjagtig kopi af den oprindelige struktur, der var faldet sammen 10 år forinden. Den havde stået der i næsten 500 år. Det var både klokketårn for katedralen og militært udkigstårn fra det 10. århundrede og var nok til at gøre turen til pladsen værd at tage. Taget fanger den varme Venedig sommersol og sender den videre ud over hele pladsen.

Torre dell’Orologio, borgens klokketårn, er også en fantastisk attraktion på Piazza San Marco. Det blev færdigt i 1499 og gør meget mere end bare vise de lokale, hvad klokken er. Det gør ufatteligt meget for områdets skønhed. Med sine 5 karnapper og 2 gigantiske bronzefigurer er det en af byens prægtigste offentlige værker. Uret indeholder en serie koncentriske skiver, der fortæller klokken, stjernetegn og solens og månens faser.

Der er så mange ting at se i denne del af Venedig at besøgende kan være glade for den nærliggende Cafe Florian. Den har serviceret besøgende og lokale siden 1720 og kaffen her er lige hvad du har brug for, for at have energien til at se alt på Markuspladsen.

Dogepaladset

Venedig var en republik århundrede før systemet blev adopteret andre steder, selvfølgelig udover den romerske periode. Men selv dengang var aspekter om adel i regeringen til stede. Dogens palads var sådan et aspekt. Dogepaladset var Dogens hjem og blev også brugt til at huse administrative kontorer sammen med adskillige fængsler. Det blev konstrueret i det 9. århundrede omkring 100 år efter republikkens begyndelse og Palazzo Ducale fik sin nuværende form mellem 1340 og 1420. Resultatet er ikke kun en kedelig regeringsbygning, men et fantastisk arkitekturalt mesterværk, der også huser noget af verdens mest fantastiske kunst.

Paladset er placeret i den ene ende af Markuspladsen og udgør delvist afgrænsningen af dette imponerende område i hjertet af Venedig. Trods brande, jordskælv, skader fra Napoleons krigsmaskine og meget mere står det i dag som et af de mest fremtrædende symboler på denne fantastiske by.

Dets høje vægge af hvid kalksten og lyserød marmor er baggrund for de mange farver i dekorationerne. De forsigtigt udskårne buegange, det krenelerede tag og de fantastiske balkoner definerer alle sen-gotisk venetiansk arkitektur. Der er 36 kapitæler på den laveste søjlerække, der er udsmykket med udskæringer. Dyrene og blomsterne repræsenterer noget af det fineste stenarbejde i europa. Der er skulpturer, der forestiller Adam og Eva, Noah, Ærkeenglen Gabriel og mange andre religiøse figurer.

Kom ind i Dogepaladset gennem en dør ved siden af lagunen og du ser en imponerende slotsplads. Blandingen af stile er karakteristisk for Venedig. En blanding af øst og vest takket være dens lange handelstradition. Her finder du renæssance facader på den østlige del overfor gotisk mod syd og vest. Trappen til den ene side, fra år 1600, repræsenterer højrenæssancen. Stig op og nyd store statuer af Neptun og Mars på din vej til stueetagens buegang. Kig omkring og se malerier af nogle af periodens bedste kunstnere. Inklusiv Titian og Bellini.

Besøg Museo dell’Opera og se Scala d’Oro (Den Gyldne Trappe) der fører til en række værelser, bygget i det 16. århundrede. Kig op og se stukke af Vittorio. Gå ind i Sala del Maggior Consiglio og kig ud over Sukkenes Bro, der forbinder paladset med de nu nedlagte fængsler. Længere ned af gangen finder man Dogens private kvarterer. På den anden side er Anticollegio, der indeholder mesterværker af Tintoretto. I Sala del Collegio er der flere værker af denne mester i et værelse designet af den berømte arkitekt Palladio. Sala delle Quattro huser Titians portræt af Doge Grimani. Sala del Consiglio dei Dieci huser adskillige Veronese malerier.

Markuskirken

Venedig er en usædvanlig by. En blanding af indflydelse fra både øst og vest. Der er ingen steder, det er mere tydeligt end i det berømte Basilica di San Marco – Markuskirken – som afgrænser Markuspladsen mod øst. Det er bygget ovenpå de brændte ruiner af en tidligere kirke og den nuværende bygning tog form i slutningen af det 11. århundrede. Den blev indviet i 1094. Den nuværende facade blev påbegyndt i det 13. århundrede. Katedralen var under konstruktion på en eller anden måde i de næste 600 år.

Selvom den grundlæggende plan og stil er græsk/byzantinsk, kommer dele og artefakter fra mange steder og mange tidsaldre. Facaden er i bund og grund kopieret fra tidlig Konstantinopel og giver bygningen dens byzantiske udseende. Men søjler, skulpturer og meget mere kommer fra overalt i europa og mellemøsten. Fem store buer støtter fem enorme kupler, der udgør det samlede billede. Det bedste indtryk fås fra den fjerneste ende af Markuspladsen. Tættere på kan man se tusindvis af små basrelieffer, såsom en gammel mand der bider sig selv i hånden. Legenden siger, at det er arkitekten selv, der klager over at han kunne have bygget en meget smukkere kirke.

Indenfor er der lige så imponerende seværdigheder. Mosaikken, alle 8.000 m2, tiltrækker fascinerede besøgende fra hele verden. Der er dusinvis af forskellige ”historier”, der viser religiøse symboler og hændelser, der ville have været velkendte blandt lokale på den tid. Klinkerne blev omhyggeligt placeret, så de ikke var fuldstændigt flade, så de kunne sende lyset ud i alle retninger.

I området er der flere separate områder, det er værd at kigge længe og grundigt på. San Marco’s Treasure er en samling af ædelsten, keramik og ting af ædelmetal, der ville forbløffe selv den mest hårdkogte. De blev samlet fra adskillige lande gennem århundredes erobringer og handel. I dag er der hundredvis af stykker emalje på alteret, der hedder Golden Pala. Det er dækket med bladguld og blev påbegyndt i 1000AD og blev fortsat bygget op gennem de næste 300 år. Resultatet er en samling af næsten 2.000 safirer, granater, smaragder og mere, der er på højde med alle andre samlinger i verden.

Inden for, i kirkens museum, er det også det originale Markus’ Fire Heste. Det blev sat på facaden i 1254. Oprindelsen er tvivlsom, men de er bestemt gamle. Hestene, der er enorme og hver for sig et skulpturelt mesterværk, blev bragt til Paris af Napoleon i 1797. Efter hans nederlag blev de bragt tilbage til Venedig i 1815. Efter i århundrede at have været udsat for elementerne blev de i 1990’erne bragt indenfor og erstattet af bronzekopier.

Et andet bemærkelsesværdigt objekt er Four Tetrachs. Det er lavet af porphyry (en slags marmor) og bragt hertil fra Konstantinopel i 1204. Denne statue er placeret i det sydvestlige hjørne. Figurerne repræsenterer de fire kejsere i det romerske imperium under Diocletian-perioden. Der er bogstaveligt hundredvis af små seværdige områder i Markuskirken. Ligegyldigt hvor tit du kommer, finder du altid noget nyt at se. Men for at undgå køerne skal du enten booke en tid eller stille dig tidligt i kø.

Klokketårnet på Markuspladsen

Det ikoniske klokketårn på Markuspladsen hører faktisk til Basilica di San Marco er meget mere end bare en sted til klokker, der tilkalder de trofaste søndag formiddag. Det er et symbol for Venedig og et af byens mest betydningsfulde strukturer. Og det er lidt af en påstand i en by som Venedig. Klokketårnet er næsten 100 meter højt og det står frit på Markuspladsen og rager bogstaveligt op over de fleste andre strukturer i området. Men, ulig dem, er dets facade et simpelt, men stadig elegant, murstensdesign. Basen er 12 meter og loftet indeholder 5 klokker. Kronet med et spir i form af en pyramide er toppen en gylden vejrhane i form af ærkeenglen Gabriel.

Men faktisk er det nuværende klokketårn en genopbygget kopi. Originalen kollapsede i 1902 efter at have stået der i næsten 500 år. Det blev genopbygget i 1912 som en nøjagtig kopi af originalen. Den oprindelige konstruktion blev påbegyndt i det 9. århundrede. Men jordskælvsskader i 1500-tallet gav lederne af republikken en anledning til at genopbygge. Det var under dette arbejde at tårnet fik dets nuværende form, der tiltrak så berømte besøgende som Galileo og, meget senere, Goethe.

I århundreder er tårnet desuden ikke blot blevet brugt til at huse klokker, men også som militært vagttårn og fyrtårn. Fra toppen kunne man se langt væk og advare om farer. Der kunne så ringes med klokkerne – ikke for at kalde de troende til kirke, men for at signalere til forsvarer for republikken. Klokkerne er designet til at have forskellige formål. Den største blev brugt til at signalere starten og slutningen af arbejdsdagen. En anden markerede timerne. En tredje blev brugt til at tilkalde Venedigs senatorer til Dogens palads.

Facaden er dog mere end bare en simpel, kedelig mursten. Dens bladguld på toppen spreder skinnet fra den varme venetianske sommersol ud over hele pladsen. Ansigterne på klokketårnet er løver sammen med et basrelief, der viser en kvinde, der symboliserer Venedig, kaldet La Giustizia eller retfærdigheden. Indenfor er der en elevator, der transporterer gæster til toppen, hvor de kan nyde den fantastiske udsigt over pladsen. Derfra kan man også gå omkring loftværelset og undersøge detaljerne i interiøret. Inklusiv noget af det fantastiske marmor i klokketårnet.

>> Her kan du bestille en billig rejse til Venedig med Escapeaway

Tags fra artiklen
, ,
Skrevet af
Mere fra Lars Krogh

Hvor skal man bo i Pisa?

Pisa er en by fuld af historiske bygninger og samtidig fuld af...
Læs mere