Mød giganterne på Tenerife

Acantilados de los Gigantes
Acantilados de los Gigantes. Foto: Michal Gorski, CC BY-SA 3.0.

Tenerife, den største af De Kanariske Øer, er kendt for sine fantastiske strande og for masser af solskin året rundt. Perfekt til en rigtig daseferie. Men en rejse til Tenerife byder også på masser for dig, som søger storslåede naturoplevelser. Den smukke vulkanø har en fascinerende, barsk skønhed, vi ikke opleve herhjemme. Et godt eksempel på dette er Acantilados de los Gigantes (Giganternes klipper).

Disse tårnhøje klipper ligger på det nordvestlige Tenerife. Øens oprindelige indbyggere kaldte klipperne for Muralla del Infierno (Helvedes mur). Det er da også et dramatisk syn, som de rejser sig stejlt fra Atlanterhavet op til 600 meters højde. Klipperne består ligesom resten af øen af vulkansk sten og er en del af en stor naturpark.

En af de bedste måder at opleve klipperne på er ved at tage med på en bådtur. Du kommer helt tæt på de tårnhøje klippeformationer og kan måske endda være heldig undervejs at møde delfiner og større hvaler. Faktisk sejler mange af hvalsafarierne ud forbi Los Gigantes netop så du kan få begge oplevelser på én og samme tur. På nogle af bådturene er der desuden indlagt pauser med mulighed for at svømme og snorkle i det krystalklare vand.

Den bedste udsigt til klipperne får du fra vandet eller den nærliggende Playa de los Gigantes. Foto: Andrei Rosca, CC BY 2.0

Kom helt tæt på Los Gigantes-klipperne

For dig, der foretrækker at blive på land, er der flere naturskønne vandrestier, der også byder på en betagende udsigt over klipperne og den enestående kystlinje. Stierne varierer i sværhedsgrad og længde, så alle uanset kondition og alder kan være med.

En flot vandrerute starter for eksempel i den lille og meget fotogene bjerglandsby Masca, der ligger i en frodig dal omgivet af de høje klipper. Allerede på køreturen til bjerglandsbyen ad den snoede bjergvej er der utallige flotte udsigter. Fra Masca vandrer du ned mod kysten gennem en af de talrige kløft, som skærer sig ind mellem de høje klipper. Denne rute er fysik udfordrende, men belønningen for dine anstrengelser er, at du kommer helt tæt på de stejle klipper på den dramatiske kystlinje. Det er ikke uden grund, at denne vandretur af mange regnes blandt en af de flotteste på Tenerife.

Fremme ved kysten kommer du ned til vandet ved en lille bugt, hvor de stejle lavaklipper tårner sig op på begge sider af dig. Har du husket badetøj og håndklæde, kan bade i det azurblå vand fra den lille strand, før du eventuelt tager en båd til marinaen i Los Gigantes eller går tilbage samme vej op til Masca. Tjek på forhånd om taxibåden til fiskerbyen Los Gigantes sejler. Der er lokale firmaer, som tilbyder guidede vandreture, hvor du kan vælge at sejle fra stranden til Los Gigantes i kajak.

Vandrestien munder ud ved havet, hvor man føler man sig meget lille under de høje klipper. Foto: Franco Vannini, CC BY 2.0

Udforsk kyst i lejebil

Du kan sagtens se Giganternes klipper uden at få ret meget sved på panden eller trætte ben. Har du lejet en bil til ferien på Tenerife, er der også mange andre muligheder for at udforske området på egen hånd. Lidt oppe i højderne mellem de små kystbyer Puerto de Santiago og Los Gigantes kan du for eksempel holde ind ved udsigtspunktet Mirador Archipenque. Her er der et flot vue ned over byens hvide hus over mod klipperne. Har du en kikkert med, kan du også prøve at spotte hvaler ude i havet.

Kører du i stedet helt op til den nordlige ende af øens vestkyst, har du ude fra Punta de Teno også en spektakulær udsigt ned langs kysten. Særligt hen mod solnedgang er den stejle klippekyst et fantastisk syn herfra. Punta de Teno er en lille halvø, som stikker så langt ud i havet, at du her befinder dig på Tenerifes vestligste punkt. Da du kan køre hele vejen dertil, er den et oplagt valg, hvis du ikke har mod på lange vandre- eller sejlture.

Uanset om du vælger at udforske Los Gigantes med båd eller til fods, er det vigtigt at være forberedt. Hvis du vil vandre, er solidt fodtøj med en skridsikker sål et must, og medbring en kasket og rigeligt med vand – især hvis din rejse til Tenerife ligger midt på sommeren. Der er ofte ikke mange muligheder for at komme i skygge ude på stierne, som derfor kan blive hede i sommermånederne. Derfor er det også en god ide at starte din vandretur tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen for at undgå den mest intense varme på dagen.

Udsigt fra bjerglandsbyen Masca hvor en vandresti ned til havet starter. Foto: Javier Sanchez Portero, CC BY-SA 2.0

Hoteller nær Acantilados de los Gigantes

Hvis du efter turen har brug for at tage en slapper, er der flere charmerende byer i nærheden af klipperne, som også er et besøg værd. Los Gigantes er en lille fiskerby, der er blevet et populært turistmål i de senere år. Her finder du en række gode restauranter, butikker og barer samt en lille marina. Her kan du nyde en forfriskning og i øvrigt tage på en bådtur ud til klipperne.

Vil du gerne bo på et hotel nær Tenerifes måske smukkeste kyststrækning, er der i det hele taget rigtig gode chancer for det. Som du kan se i programmet for rejser til Tenerife her hos Escapeaway, er der adskillige feriebyer langs øens vestkyst. Udover Los Gigantes, som klipperne er opkaldt efter, ligger for eksempel Puerto de Santiago og Playa San Juan også lige syd for. Prioriterer du vandreture højere end strandliv, er landsbyen Santiago del Teide også et godt valg. Den ligger lidt inde på øen og er et godt udgangspunkt for at udforske Masca- og Tenobjergene eller Teide Nationalparken.

Acantilados de los Gigantes er en seværdighed, som alle, der rejser til det vestlige Tenerife, bør opleve. Kombinationen af de tårnhøje, næsten lodrette klipper, flotte vandrestier og maleriske landsbyer er perfekt til oplevelsesrige udflugter, som helt sikkert vil stå stærkt blandt ferieminderne mange år efter.

Bestil en pakkerejse til Tenerife med Escapeaway

Hos Escapeaway kan du nemt finde billige pakkerejser til Tenerife. Det er den ideelle løsning, hvis du vil bestille hele ferien på én gang og ikke skulle bekymre dig om mere. Pakkerejserne inkluderer både fly tur-retur og overnatning. Skulle du have et ønske om at supplere med billeje, så du selv kan udforske øens seværdigheder, kan dette også inkluderes.

Sidst, men ikke mindst, er fordelen ved at bestille en samlet pakkerejse, at du er sikret af Rejsegaranti. Så kan du med ro i sindet straks begynde at glæde dig til, at du skal afsted til de varme temperaturer og smukke omgivelser på Tenerife.

Tags fra artiklen
Mere fra Louise Laurenius

De bedste mandler kommer fra Sicilien

Køber du en pose mandler i et dansk supermarked, er det sandsynligvis...
Læs mere